Hyde Parker

Sir Hyde Parker var en admiral i den britiske flåde the Royal Navy der levede fra 1739 og til 16.marts 1807.

Admiral Hyde Parker Fra E-bogen “The Life of Nelson” bind 1. af Alfred Thayer Mahan.

Han blev født i Devonshire i England som den næstældste søn af Sir Hyde Parker, 5th Baronet (1714-1782). Allerede i en ung alder trådte han ind i flåden og blev løjtnant den 25.januar 1758 efter at han havde brugt den overvejende del af hans første tid ombord på hans faders skibe. Den 16.december 1762 blev han forfremmet til at stå i spidsen for ledelsen ombord på Manila, hvorfra han den 18.juli 1763 skiftede til Baleine.

Fra 1766 og frem tjente han i Vestindien samt farvandene ved Nordamerika, særligt tilfredsstillende var det for ham da han brød forsvaret North River ved New York i 1776 som kaptajn på HMS Phoenix under den amerikanske uafhængighedskrig. Hans metier ved denne lejlighed sikrede ham siden en titel som ridder i 1779. I 1778 var han involveret i Savannah Ekspeditionen ligeledes i den Amerikanske Uafhængighedskrig mens han måtte se sit skib slået til pindebrænde i 1779 ud for den farlige cubanske kyst. Han reddede sig selv og hans mænd. Fra 1779 blev han leder Leeward Islands Station på Antigua og Barbados.

Parker kæmpede ved hans faders side under slaget Dogger Banke 5.august 1781 i den fjerde handelskrig mod Holland, der var en europæisk sideaffære til den nordamerikanske krig. Derudover kæmpede han to gange under Richard Howe i mindre slag i Gibraltarstrædet.

Den 1.februar 1793 opnåede han status af flådeadmiral, hvilket var samme dag som Storbritannien erklærede krig mod den nye Franske Republik. Som flådeadmiral kæmpede han under ledelse af Samuel Hood ved Toulon og på Korsika. Han blev forfremmet til Viceadmiral den 4.juli 1794 og tog del i Lord Hothams flådeaktion den 13.marts 1795 og igen den 13.juli samme år. I årene 1796 til år 1800 var han chef for Jamaica Station og deltog i flådeaktioner i Vestindien, hvilket bla. bestod i at jage og henrette besætningsmedlemmer der var del af mytteriet på HMS Hermione i 1797.

I 1801 blev han udpeget til at stå i spidsen for Østersøflåden hvis primære opgave var at bryde de skandinaviske landes væbnede neutralitet. Hans næstkommanderende var Admiral Horatio Nelson. Deres første aktion var Slaget på Reden – Københavns Red – den 2.april 1801, hvor det primært var Nelsons skibe der var engageret, idet at Øresund mellem Danmark og Sverige var temmelig smalt til at have plads til alle Parkers større skibe. Parker var klar til at afblæse slaget midt i dets højdepunkt og havde hævet flaget og ville indstille kampene. Her tog Nelson berømmeligt initiativ til at sætte kikkerten for hans blinde øje og påstod “Jeg så virkelig intet signal” (også selvom det generelt set er accepteret som en myte). Nelson fortsatte kampen og tvang danskerne til at kapitulere. Efterfølgende pressede Parker på for at fortsætte færden ud i Østersøen, hvilket siden er blevet voldsomt kritiseret. Kort tid efter Slaget på Reden blev hans kommandørpost over Flåden i Østersøen overtaget af Nelson. Han døde den 16.marts 1807.

Karakteristik

Beskrivelsen af Parker i Oxford Dictionary of National Biography beskriver Clive Wilkinson ham som  en der havde “et godt professionelt ry” indtil Slaget på Reden, men som efter København blev betragtet som “ubeslutsom og kassetænkende”. Wilsons holdning til ham som officer beskrives som en “god administrator men ingen stor leder” hvilket viste sig at blive et problem da han havde “St Vincent som sin overordnede og Nelson som sin underordnede”; Han var endda en populær mand for Nelson selv efter København:

Vi elsker og respekterer alle Sir Hyde; men des mere ven, desto mere har man overset hans ubeslutsomme væsen, for det er sandheden – ingen forbrydelse. Jeg vil mene at Sir Hyde Parker er en god undersåt for hans Majestæt.

---

Familie

Parker var gift to gange; første gang med Anne, der var datter af John Palmer Boteler, hvor de fik 3 sønner sammen. For anden gang i år 1800 med Frances, der var datter af Admiral Sir Richard Onslow, hvor deres hjem blev herregården i Benhall på kysten ved Suffolk.

Hans første søn – den tredje Hyde Parker (1786-1854) – blev flådeadmiral den 23.november 1841 og fra 4.juni 1852 blev han viceadmira. Fra 1853 blev han øverstkommanderende for Royal Navy og døde 25.maj 1854. Hans søn Hyde Parker blev kaptajn i flåden og stod i spidsen for skibet Firebrand på Sortehavet, men blev dræbt under Krimkrigen i stormen på et russisk fort ved udmundingen af Donau.

To andre familiemedlemmer der kæmpede i Napoleonskrigene var Parkers anden søn John Boteler Parker, der døde som Generalmajor og med titlen “Order of the Bath” i 1851. Derudover hans yngste søn Harry der faldt under Slaget i Talavera i 1809 i Spanien.

Print siden her