Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Kent

Kent er et grevskab i det sydøstlige England og et af de historiske grevskaber. Det grænser til Greater London (Stor London) mod nordvest, til Surrey og East Sussex mod vest. Det deler grænse med Essex langs udmundingsområdet for floden Themsen – det er forbundet via jernbanen High Speed I og Dartford Crossing og med det franske departement Pas-de-Calais via Eurotunnelen. Det administrative centrum er Maidstone.

Canterbury Cathedral i Kent har været sæde for ærkebiskoppen af Canterbury -den øverste leder for Church of England – siden reformationen. Katolikkerne byggede den før den tid, og den kan føres tilbage til englændernes konvertering til kristendommen under Sankt Augustin af Canterbury i det 6. århundrede. Det er Englands ældste katedral, mens Rochester Katedral i Medway – også i Kent – er den næstældste. Dens beliggenhed mellem London og Doverstrædet, der adskiller Europa og Storbritannien, har gjort, at Kent både har været et område med diplomatiske træf samt konflikter med fredssamtalerne på Leeds Castle i 1978 og 2004 plus udgangspunkt for Battle of Britain under Anden Verdenskrig.

England var afhængig af Kents havne for at producere krigsskibe, i store dele af sin historie kaldet Cinque Port (5 havne) i det 12.-14. århundrede og siden Chatham Dockyard fra det 16.-20. århundrede var de vigtigste. Frankrig kan ses i klart vejr fra Folkestone og fra Dovers hvide klinter White Cliffs of Dover. Bakker dominerer landskabet, som man ser i North Downs og Greensand Ridge . De fleste af de 26 slotte i grevskabet ligger i den sydlige del.

Grundet sine mange frugt- og humlehaver er Kent ofte kendt som “The Garden of England” – Englands Have.

Kents økonomi er meget varieret. Transport, logistik og turisme er store industrier. I det nordvestlige Kent er man storproducent af byggemateriale, trykkeindustri og teknologisk udvikling. Tidligere spillede mineindustri også en stor rolle i Kents økonomi. Store dele af Kent ligger indenfor Londons pendlerområde, hvilket skyldes dens glimrende infrastruktur, hvilket gør Kent til et højindkomstområde i England. Hele 28% af området regnes for smukt landskab i North Downs og the High Weald.


Våbenskjold for Kent. Kilde: wikipedia

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.