Kølner Konføderationen
Var et forbund, hvor 77 forskellige hansestæder og andre byer og magter gik sammen i en krig mod Danmark (og Norge). Forbundet blev dannet 19. november 1367 på en hansedag i Køln og i forlængelse af Freden i Vordingborg i 1365, hvor danskerne havde besejret hansestæderne i den foregående Dansk-Hanseatiske Krig og derfor udgjorde en for stor forhindring for handelen på Østersøen.
Forbundet erklærede straks Danmark krig, og i maj 1368 indtog de og ødelagde København. I den resterende del af året indtog de Skåne, Jylland og Sønderjylland. Det gjorde, at Danmark i 1370 måtte indgå freden i Stralsund, hvor man måtte afstå de vigtige sundslotte i en 15-årig periode. Dermed havde hansestæderne vundet styrken tilbage ved Østersøen.
Valdemar IV. Atterdag, der var konge af Danmark, da konføderationen af de 77 enheder erklærede ham krig, skulle berømmeligt have sat sin gås på Gåsetårnet i Vordingborg for at håne sine modstandere.
Konføderationen fortsatte med at eksistere frem til 1385, hvor sundslottene blev leveret tilbage til Danmark efter de 15 år på hansestædernes hænder.

Gåsen på gåsetårnet i Vordingborg håner de 77 modstandere af Valdemar Atterdag. Imidlertid besejrede de Valdemar og Danmark. Foto fra www.vordingborgnet.dk
Pingback: Vitaliebrødre | Historiskerejser.dk
Pingback: Freden i Stralsund 1370 | Historiskerejser.dk
Pingback: Store Hansekrig (1367-70) | Historiskerejser.dk