Kønigsberg Slot

Kønigsberg Slot – (Königsberger Schloss) var udover Königsberger Dom et vartegn på den østprøjsiske hovedstad Kønigsberg, der idag er del af Rusland under navnet Kaliningrad. Under Anden Verdenskrig fløj Royal Air Force i slutningen af August 1944 to natlige Luftangreb på Kønigsberg. Ved den lejlighed udbrændte slottet og ved Slaget om Kønigsberg i 1945 oplevede slottet yderligere ødelæggelse. I efterkrigstiden gik slotsruinen igennem en periode med yderligere forfald. Enkelte dele af ruinkomplekserne – slotstårnet – blev nedlagt allerede i 1953. I 1968 lod den sovjetiske Parti og Statschef Leonid Bresjnev resten af ruinen sprænge i luften og efterfølgende fjerne resterne herfra.

Slottet i Kønigsberg i 1895 med Kaiser Wilhelm Mindesmærket. Foto fra Wikipedia

Slottets betydning

Byggeriet havde en længde på 104 meter og på sit bredeste sted 66,8 meter og det højeste tårn stod ud mod Kaiser-Wilhelm-Platz. De historiske begivenheder og udvikling generelt førte atter til nybyggeri og ændringer af slottet.

I 1312 blev Kønigsberg sæde for den Tyske Ordensmarskal. I løbet af hele det 14.århundrede var slottet udgangspunkt for krigstogter der blev ført mod Lithauerne. I 1457 mistede den Tyske Orden deres hovedresidens Marienburg til polakkerne og Højmesteren tog herefter residens i Kønigsberg. I 1525 ophævede den Tyske Ridderorden sig selv og i stedet dannedes det protestantiske Hertugdømme Preussen med slægten Hohenzollern, den første Hertug Albrecht af Preussen tog helt naturligt slottet som residens. I 1618 overtog en anden gren af Hohenzollerne, nemlig de i Berlin placerede Kurfyrster af Brandenburg, men Kønigsberg var stadig hovedstad for Hertugdømmet og kurfyrsterne opholdt sig her ofte grundet Trediveårskrigens usikre tilværelse i Berlin. Den 18.januar 1701 kronede Friedrich I. sig som første konge i Preussen. Kønigsberg var stadig hovedstad i Preussen, men Berlin var hovedstad i det prøjsiske monarki, hvor Kønigsberg blev residens herefter.

I årene 1584 til 1595 sendte hertugen af Württemberg sin hofarkitekt Blasius Berwart til Kønigsberg, hvor han byggede Slotskirken der i såvel 1701 og igen i 1861 fungerede som kroningskirke for såvel Friedrich I. og for Wilhelm I. Friedrichs plan var umiddelbart at slotskirken skulle have været udbygget til en imponerende barok pragtkirke, hvilket imidlertid blev opgivet efter hans død af finansielle årsager. Den sydøstlige slotsfløj – den såkaldte Unfriedtbau – blev færdiggjort i barok stil og siden kendt som Friedrichsbau. Slottet blev fra sidste halvdel af det 19.århundrede gradvist mere brugt til museum og administration.

Slottet i Kønigsberg før år 1900 på et sort-hvidt motiv. Kilde fra wikipedia

Print siden her