Kunstgewerbemuseum Dresden
Kunstgewerbemuseum Dresden – Dansk: Kunsthåndværksmuseet i Dresden – er et af de i alt 14 museer, som De Statslige Kunstsamlinger Dresden varetager. Deres fornemme samling af kunsthåndværksarbejde fra senantikken til design fra nutiden er udstillet i Bergpalais og Wasserpalais – to af de tre palæer i Pillnitz Slot. Det vil sige, at museet fremviser kunsthåndværk fra en periode, som strækker sig over mere end 1.500 år og fra en lang række materialegrupper såsom glas, keramik, tekstiler, metal og træ – til moderne kunststoffer.
Samlingens tyngdepunkter tæller saksisk kunsthåndværk – i særdeleshed glas, møbel og tin – lakarbejde og tekstil. Kunsthåndværkmuseet er et af de ældste af sin slags.
Wasserpalais der er en del af slottet i Pillnitz, hvor en stor del af udstillingen har til huse. Foto fra wikipedia
Museums og Samlingens Historie
Samlingens historie blev påbegyndt i 1873 – 3 år før museets åbning. Det første objekt var et vinglas fra Rhinen med guldrand. I 1875 lagde man det egentlige fundament for samlingen, da de erhvervede sig talrige håndværksmæssige genstande fra Middelalderen og frem til det 18.århundrede, hvilket der op til idag udgør grundelementerne i samlingen.
Museet blev grundlagt i 1876. Efter Verdensudstillingen i London i 1851 opstod der på tværs af Europa en lang række museer der udstillede brugskunst samt anvendt kunst som forbilledlig kunst for Håndværk og Industri og som ofte fungerede for at fremme lokale forbrugsvarer. Museerne var ofte lagt i sammenhæng med Kunstindustriskoler hvilket var med til at sikre disse helt nye museumstyper; hvor det var samling der ikke var opstået som konsekvens af en kongelig eller hertugelig samling, men en konsekvent sammenbragt samling til skoling for kvalitetsbevidsthed. Dermed stod Kunstindustrimuseet allerede fra begyndelsen for et kulturblik der rakte langt ud over Dresden og Sachsens grænser og lå inde med en bemærkelsesværdig samling med objekter fra forskellige kulturepoker og regioner, fra de sydøstlige nabolande til Sachsen over det Osmanniske Rige, Østasien og til Sydamerika.
Bergpalais ved Pillnitz Slot hvor Kunstgewerbemuseum har til huse. Foto: Werner Lieberknecht
En af de første tyngdepunkter i samlingen er en høst af tekstilfragmenter, hvilket viser i den traditionelt rodfæstede tekstilindustri i Sachsen der tidligere havde en stor betydning i området. Derudover var der fra starten en bred udstilling med et samlet spektrum fra dagens objekter indenfor områder som Tekstil; Keramik; Metal, Træhåndværk; Papir; Glas og Kunststof.
I 1914 blev Museet løst fra forvaltningen fra Kunstindustriskolen og blev fra dette tidspunkt administreret som et selvstændigt museum. Det førte til en selvforståelse, hvilket også gjorde at samlingen fik en anden fremtoning og at nogle af de hidtidige tyngdepunkter i samlingen blev lagt på lager og at andre elementer fik forrang. Man gik bort fra princippet om samlinger der havde forbilledlige eksempler og istedet byggede man samlingen kunsthistorisk op og ordnede samlingen efter forskellige stilepoker hvor målet var at vise kunst-, og kulturhistorien indenfor brugskunst.
Pirnaer Antependium (Alterdug) der viser kroningen af Maria i Bøhmen cirka år 1350. Foto fra wikipedia
Samlingen led dog frygteligt i de sidste uger af Anden Verdenskrig i foråret 1945. I denne tid mistede man cirka halvdelen af den samlede samling i form af ødelæggelse og rov. Først og fremmest gik store dele af Keramik og Glasdelene tabt, mens også den Østasiatiske del samt vægtæpperne led store tab.
