Pillnitz Slot

Pillnitz Slot (tysk: Schloss Pillnitz) fra det 18. århundrede ligger ved Elben i den tidligere landsby Pillnitz, som i dag er en bydel, der hører til Dresden. Det består i al sin væsentlighed af tre bygningsdele: Wasserpalais (Vandpalæet) ned mod Elben, Bergpalais (Bjergpalæet), som ligger overfor i retning af stigningerne og på østsiden Neues Palais (Ny Palæ). Den barokke lysthave ligger omgivet af bygningerne på tre sider, og på den fjerde side åbner den sig væsentligt og bliver større. Slottet er et fremragende eksempel på den kinesiske mode i det 18. århundrede. Kort efter, at slottet stod færdigt, fandt der her i 1791 en sammenkomst af fyrster sted, og deres møde medførte Pillnitz Deklarationen den 27. august 1791 – hvor Preussen og Habsburgerriget gav støtte til den detroniserede franske konge Ludvig XVI., hvilket blev startskuddet til den Første Koalitionskrig efter den Franske Revolution.

I dag befinder Slotsmuseet – Schlossmuseum Pillnitz – sig i Neues Palais samt Kunsthåndværkmuseet Dresden, hvis store samling både kan ses i såvel Bergpalais og Wasserpalais. Slottet er ejet af delstaten Sachsen.

Pillnitz Slot med Wasserpalais mest fremskudt i farve og bagved ligger Bergpalais og Neues Palais som et samlet ensemble. Foto fra wikipedia

Slottets Historie

Det oprindelige Riddergods der lå hvor dagens Neuen Palais befinder sig er et af to fornemme bygningsværker fra omkring år 1400 – det andet lå på forhøjningerne, hvor der siden blev anlagt en kunstig ruin. Førstnævnte Ridderborg blev udbygget som forsvarsborg med voldgrave og vindebro og siden kaldt slot. Christoph Ziegler solgte Riddergodset Pillnitz til Christoph von Loss den Ældre, Hofråd for Kurfyrsten Christian I. og som oprettede det som len i 1569. Det var også ham der lagde grundstenen til Slotskirken i 1594. Hans barnebarn Joachim – den “gale Loss” skulle stadig spøge som en sort hund på slottet.

I 1640 arvede Günther von Bünau slottet. Efter at have skiftet ejere overtog Kurfyrste Johann Georg IV i 1694 Pillnitz hvorefter han skænkede det til hans Maitresse (elskerinde) Magdalena Sibylla von Neitschütz. Efter Johann Georgs død i 1694 lykkedes det hans bror August den Stærke i 1706 at købe slottet tilbage. Han skænkede slottet til hans Maitresse Grevinde Cosel. I 1718 fik han slottet tilbage på en tvangsauktion efter at Grevinden var faldet i unåde. Derefter begyndte slottet at blive udbygget til repræsentation og til afholdelse af selskaber med Hoffet.

Første byggeperiode 1720-30

I 1720 lod August den Stærke det hidtidige slot udbygge og ombygge i barok stil i forlængelse af at byggeplanerne var blevet lagt i 1718. Indledningsvis blev Slotskirken raget ned. Planerne for slottet blev udført af arkitekterne Matthäus Daniel Pöppelmann og Zacharias Longuelune hvor de indføjede tidlige klassicistiske elementer i byggeriet hvor de brød med de retvinklede former. Slottet er sammen med slottet Moritzburg og Zwinger til hovedværkerne i den kongelige del af Dresdner Barokken.

Wasserpalais på slottet i Pillnitz der blev anlagt i 1724 med den frie trappe til Elben, hvor den imponerende Gondol der idag kan ses i haven til slottet kunne lægge til. Foto fra wikipedia

I 1721 lavede man ved kajen foran Wasserpalais tre adskilte pavilloner. I 1722 forbandt man begge sidepavilloner i form af gange til midterpavillonen. Tag og gesimser giver indtryk af kinesisk stilart. I barokken var sådanne østasiatiske eller orientalske elementer  (såkaldte Chonoiserier) bragte glæde i barokken. August den Stærke ønskede at slottet fremstod “indiansk” hvilket var “orientalsk” eller “asiatisk” og i virkeligheden blev det kinesisk, hvor man ikke rigtig skelnede mellem kulturerne – eksempelvis Japanisches Palais i Dresden. Pöppelmanns elegante slotstrappe blev i 1724 forlænget helt ned til Elbens vand i 1724, kunsten er at den ved forskellige vandstande beholdt sine proportioner.

Chinoiserier på facaden af Bergpalais. Foto fra wikipedia

I årene 1723/24 opførtes Bergpalais som spejlbillede til Wasserpalais. Imellem de to anlagde man Lustgarten syd for det gamle slot. Lidt nord for slottet på vinbjergene der lod Pöppelmann 1723-25 opføre Weinbergkirche. I 1725 beordrede August den Stærke Venustemplet opføre, en oktogonal festsal med fire tilgrænsende pavilloner. I forlængelse heraf mistede August den Stærke interessen for slottet og interessen rettede sig istedet mod slottene i Moritzburg og Gross-sedlitz.

Bergpalais med dens smukke kinesisk orienterede facade. Foto fra wikipedia

Print siden her