Pillnitz Slot

Pillnitz Slot (tysk: Schloss Pillnitz) fra det 18. århundrede ligger ved Elben i den tidligere landsby Pillnitz, som i dag er en bydel, der hører til Dresden. Det består i al sin væsentlighed af tre bygningsdele: Wasserpalais (Vandpalæet) ned mod Elben, Bergpalais (Bjergpalæet), som ligger overfor i retning af stigningerne og på østsiden Neues Palais (Ny Palæ). Den barokke lysthave ligger omgivet af bygningerne på tre sider, og på den fjerde side åbner den sig væsentligt og bliver større. Slottet er et fremragende eksempel på den kinesiske mode i det 18. århundrede. Kort efter, at slottet stod færdigt, fandt der her i 1791 en sammenkomst af fyrster sted, og deres møde medførte Pillnitz Deklarationen den 27. august 1791 – hvor Preussen og Habsburgerriget gav støtte til den detroniserede franske konge Ludvig XVI., hvilket blev startskuddet til den Første Koalitionskrig efter den Franske Revolution.

I dag befinder Slotsmuseet – Schlossmuseum Pillnitz – sig i Neues Palais samt Kunsthåndværkmuseet Dresden, hvis store samling både kan ses i såvel Bergpalais og Wasserpalais. Slottet er ejet af delstaten Sachsen.

Slottets Historie

Det oprindelige Riddergods der lå hvor dagens Neuen Palais befinder sig er et af to fornemme bygningsværker fra omkring år 1400 – det andet lå på forhøjningerne, hvor der siden blev anlagt en kunstig ruin. Førstnævnte Ridderborg blev udbygget som forsvarsborg med voldgrave og vindebro og siden kaldt slot. Christoph Ziegler solgte Riddergodset Pillnitz til Christoph von Loss den Ældre, Hofråd for Kurfyrsten Christian I. og som oprettede det som len i 1569. Det var også ham der lagde grundstenen til Slotskirken i 1594. Hans barnebarn Joachim – den “gale Loss” skulle stadig spøge som en sort hund på slottet.

I 1640 arvede Günther von Bünau slottet. Efter at have skiftet ejere overtog Kurfyrste Johann Georg IV i 1694 Pillnitz hvorefter han skænkede det til hans Maitresse (elskerinde) Magdalena Sibylla von Neitschütz. Efter Johann Georgs død i 1694 lykkedes det hans bror August den Stærke i 1706 at købe slottet tilbage. Han skænkede slottet til hans Maitresse Grevinde Cosel. I 1718 fik han slottet tilbage på en tvangsauktion efter at Grevinden var faldet i unåde. Derefter begyndte slottet at blive udbygget til repræsentation og til afholdelse af selskaber med Hoffet.