Le Strade Nuove ed il complesso dei Rolli di Genova
Er en samlet betegnelse for en lang række gader og palæer i den italienske by Genova, der i 2006 blev kåret til UNESCO verdenskulturarv.
Betegnelsen Le Strade Nuove henviser til “De ny gader”, der er en større gruppe af gader, som det genovesiske aristokrati lod anlægge i de år, hvor Republikken Genova oplevede sit økonomiske højdepunkt som søfarernation. De vigtigste gader er Via Garibaldi, der blev anlagt 1558-83 – og som tidligere hed Strade Maggiore – og Strada Nuova. Derudover Via Balbi, som blev anlagt i årene 1602-20 og tidligere hed Strada Balbi. Den sidst anlagte er dagens Via Cairoli, der blev anlagt i årene 1778-1786.
Palazzi dei Rolli – der ordret betyder palæerne på listen – henviser til en gruppe af bypalæer og en særlig form for “offentlig indlogering” i private palæer, hvilket var en brugt skik, hvor besøgende i republikken blev indkvarteret privat i fornemme rammer på republikkens vegne.
Den 13. juli 2006 blev 42 af de 163 palæer, der oprindeligt fandtes på de 5 lister – på italiensk kaldt Rolli – udvalgt til at være verdenskulturarv hos UNESCO. De valgte eksempler er et fornemt ensemble af renæssance og barokke palæer langs de såkaldte “nye gader” – Strade Nuove – der er ualmindeligt varieret, og som har opnået universel værdi ved at tilpasse sig behovene hos særlige sociale og økonomiske organisationer. Derudover tilbyder de også et originalt eksempel på et netværk af private residenser skabt med det formål at huse statsbesøgende.
Den 20. januar 2007 afslørede UNESCO en mindeplade på Via Garibaldi – den tidligere Strada Nuova – som forklarede årsagen til at inkludere Strade Nuove og systemet af Palazzi dei Rolli som del af verdenskulturarven:
De største huse, forskellige i form og i brug, der blev valgt mere eller mindre tilfældigt til at være på listerne for statsbesøg. Bygningerne er ofte bygget på usikker grund, men danner et fornemt atrium, gårdmiljø, trappeopgange samt haver, og en meget rig dekoration indvendig er udtryk for en særlig social og økonomisk identitet i handelslivet, der er kendt i den moderne bykultur i Europa.
Nogle af palæerne på listen – Rolli – bruges i dag som offentlige bygninger, museer, kontorer og private lejligheder. Nogle af de museer, der er åbne for offentligheden, er Palazzo Rosso, Palazzo Bianco og Palazzo Doria Tursi, hvilke til sammen danner Strada Nuova Museum på Via Garibaldi.
Rolli – Listerne – i Genova
Rolli di Genova eller mere præcist Rolli degli alloggiamenti pubblici di Genova, der betyder noget i retning af – Listerne for de offentlige indlogeringer i Genova. Det var den officielle liste, som Republikken Genova havde over de private palæer og lejligheder, der oftest tilhørte de fineste genovesiske familier, der – hvis de var blevet valgt igennem et offentligt lotteri – var forpligtet til – på vegne af regeringen – at huse de vigtigste gæster i forbindelse med statsbesøg i republikken.
Sidenhen husede mange af disse palæer berømtheder på de dannelsesrejser, der i 1700 og 1800-tallet blev et kulturelt modefænomen hos den kulturelle elite i Europa.
I dag dækker begrebet Palazzi dei Rolli over et navn, der henviser til den stribe af palæer, som ligger i det historiske centrum af Genova, specielt de, der ligger i de såkaldte nye gader “Strade Nuove” , som blev anlagt af aristokratiet i byen, da dennes økonomi toppede i det 16. og 17. århundrede. Her tænkes der på Via Garibaldi, Via Cairoli og Via Balbi – hvor sidstnævnte huser universitet og Palazzo Reale, hvor de italienske konger ofte holdt til.
Historien bag Rolli
Mellem den første halvdel af det 16. århundrede og den første halvdel af det 17. århundrede startede det genovesiske aristokrati en omhyggelig byplanlægning, hvor det omdannede den eksisterende middelalderlige by med en betragtelig byudvidelse mod nord. Man tog skridtet til denne udvidelse på grund af den ekstraordinære økonomiske velstand, man nød i disse år, da de var bankcentrum for en lang række af de store økonomiske magter i Europa. Det genovesiske aristokrati finansierede særligt den spanske krones dyre krige i disse år, eksempelvis den hær af lejesoldater, som Spanien havde i Flandern fra 1566 og frem til freden i Westfalen i 1648. Aristokratiet i Genova bestod delvis af gamle familier, der også fik blandet blod med nye opstigende handelsvirksomheder, hvilket var med til at skabe konkurrence om at opføre bypalæer med usædvanlig udsmykning.
Systemet med Rolli blev etableret i 1576 af det genovesiske senat – en aristokratisk institution, der eksisterede grundet oligarkiske reformer tilvejebragt af Andrea Doria – prins og admiral. Det blev skabt for at Republikken Genova kunne være sikker på, at den kunne tilvejebringe passende logi ved de mange besøg fra udlandet af prinser, konger, diplomater og religiøse autoriteter. Det faktum, at det ikke kun var nogle enkelte palæer, som blev valgt, var et tegn på, at myndighederne anså hele byen som deres “Republikanske Kongelige Palæ”.
Palæerne på listen blev underopdelt på baggrund af tre kategorier: størrelse, skønhed og vigtighed, som afgjorde, om det skulle være logi for kardinaler, prinser, vicekonger, fyrster, ambassadører og guvernører. Der var kun tre palæer, som var vurderet værdige til at huse de højest dekorerede såsom paver, kejsere, konger, kardinaler eller prinser: det var Palazzo Doria Spinola i Salita Santa Caterina, Palazzo Grimaldi Doria Tursi og Palazzo Lercari Parodi begge på Via Garibaldi
Der er 5 bevarede lister i dag: den første fra 1576 med 52 palæer, i 1588 med 111 palæer, i 1599 med 150 palæer, 1614 med 96 palæer og 1664 med 95 palæer. I alt var der 162 palæer, der minimum en gang har været på de officielle lister.
