Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Linderhof Slot

Den “Kongelige Villa” Schloss Linderhof i kommunen Ettal i Oberbayern i det sydlige Bayern er et slot, der blev opført på initiativ af den bayerske konge Ludwig II. Det blev opført i flere afsnit i perioden 1870 til 1886. Det lille slot stod i stedet for det såkaldte „Königshäuschen“, som Ludwigs fader Kong Maximillian II. havde opført, men som i stedet blev flyttet til en plads cirka 200 meter vest for det nuværende slot.

Linderhof ligger i Ammergauer Alperne og er det mindste af Ludwigs tre slotte, men også det eneste, der blev færdiggjort i hans levetid. Linderhof var samtidig eventyrkongens yndlingsslot og det sted, hvor han tilbragte mest tid. Slottet og dets haveanlæg er åbent for offentligheden.


Det komplette Linderhof med sin mange skønne indslag i dets have. Foto: www.blog.eshine.de
Det komplette Linderhof med sin mange skønne indslag i dets have. Foto: www.blog.eshine.de

Linderhof set fra bagsiden. Kilde: wikipedia
Linderhof set ovenfra: Kilde: wikipedia

Slottets bygningshistorie

På det sted, hvor det senere slot Linderhof opstod, befandt der sig oprindeligt et bondehus fra 1790, som under Maximillian II. blev ombygget til en jagthytte i midten af det 19. århundrede. Det lille kongehus var anlagt på en stensokkel, mens gården ved navn Linderhof var en nabogård, på hvis grundstykke Jagthuset befandt sig.

Fra og med 1868 begyndte den unge konge Ludwig II. – der fire år forinden var blevet kronet til konge som 18-årig – at udføre sine første planer for at bygge flere slotte udenfor hovedstaden München, som han var træt af. Hans interesse var middelalderlig ridderkultur og den musikalske sagnverden hos Richard Wagner, hvilket først fik ham til at komme med udkast til Slottet Neuschwanstein, hvis byggeri kunne tage sin begyndelse i 1869. I 1867 var kongen begyndt at beskæftige sig med kulturen ved hoffet hos de absolutistiske franske konger Ludvig XIV., XV og XVI. I den sammenhæng opstod ideen hos Ludwig II. om at opføre et slot i Graswangtal tæt ved Jagthytten med forbillede i Versailles Slottet, og det skulle være i de franske Bourbon kongers ånd. Projektet blev betegnet Meicost-Ettal – et anagram for Ludvig XIV´s valgsprog L´État, c est moi – Staten: Det er mig. Området med den smalle dal viste sig dog at være for lille til det planlagte slotsbyggeri, hvilket gjorde, at hele projektet først fra 1878 kunne sættes i gang på Herreninsel på Chiemsee, hvor det nye slot Herrenchiemsee opstod.

Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.