Luthers Fødehjem
Luthers fødehjem (tysk: Luther-Geburtshaus) er en mindebygning i Lutherstadt Eisleben, hvor protestantismens store reformatotor Martin Luther blev født 10. november – formodentlig i 1483. Bygningen, vi finder i dag, er en kopi fra 1693, der erstattede originalen, som var nedbrændt i 1689. Bygningen blev opført som museum og hører til Tysklands ældste museer overhovedet. Siden 1996 har huset været UNESCO-Verdenskulturarv. Det er beliggende i Lutherstrasse 16, der indtil 1872 hed Lange Gasse
Historie
Luther i Eisleben
Martin Luther levede kun de første uger som ganske spæd i Eisleben. Hans forældre var på gennemrejse fra Möhra ved Eisenach til Mansfeld, hvor hans fader søgte efter arbejde som ansvarlig for minedriften i sidstnævnte by. Trods det korte ophold her, nærede Luther hele sit liv et tæt forhold til sin fødeby, som også var hans dåbsby. Han blev døbt allerede dagen efter den 11. november 1483 i den nærliggende Sankt Petrikirche, i øvrigt opkaldt efter den hellige Martin af Tours, hvis navnedag i den katolske kalender var 11. november. Kilderne, der angiver Luthers fødeår til 1483, er i øvrigt en smule usikre, idet hans moder er tidligste kilde, da hun en del år efter angiver at huske, at Luther blev født 10. november kort før midnat, men ikke hvilket år, der var tale om. Martin Luther påstod selv i en voksen alder, at han med bestemthed mente at være født i 1484 i Mansfeld. Men det var Philipp Melanchthon, der næsten 70 år efter i den første biografi om Luther, mejslede datoen 10. november 1483 ind i den kollektive bevidsthed. Men reelt set kunne det være årene både før og efter.
Han besøgte byen gentagne gange, både med sin generalvikar Staupitz, han besøgte og overbeviste flere af greverne af Mansfeld om at overgå til den reformatoriske lære, og endelig i 1546 skulle han mægle mellem flere af greverne i de mange tvister, de gentagne gange havde. Det nåede han imidlertid ikke at gøre færdig, da han døde i sin fødeby 18. februar 1546, 62 år efter han var kommet til verden.
Bygningshistorie: Luthers originale fødehjem
Indtil 1689 befandt Luthers fødehjem sig på private hænder. Det udviklede sig dog tidligt til et sted, hvor man ærede Luther. Allerede i det 16. århundrede blev der opsat en trætavle med et portræt og med indskriften: „Anno 1483 ist Doctor Martinus Luther in dem Hause geborn und zu S. Peter gedauft.“ (dansk: I 1483 blev Doktor Martinus Luther født i dette hus og døbt i Sankt Petrikirken.). Kort tid efter brændte bygningen som nævnt. Trætavlen blev et billede på den “ubrændte Luther” og dermed et vigtigt relikvie i hædringen af reformatoren, og i det 19. århundrede drog man den fejlslutning, at trætavlen vidnede om, at stueetagen var original. Efter bybranden i 1689 tvang magistraten i Eisleben ejeren af huset Marie Friedrich til at sælge dette til byen, hvis hun skulle gøre sig håb om at modtage hjælp til genopbygning efter branden.
Mindebygningen fra 1693
På samme sted som det originale fødehjem blev der i 1693 bygget en repræsentativ mindebygning. Den nye bygning brød dog med både med hensyn til størrelse og ruminddeling på forgængerbygningen i forhold til det originale fødehjem. Det er dog forholdsvis ny viden, så dermed kan man afvise samtlige ruminddelinger, hvor der har været henvist til Luthers føderum siden det 19. århundrede. Udstillingen har fra 2007 forsøgt at tage udgangspunkt i den manglende sikkerhed for, hvor det præcist foregik.
Bemærkelsesværdigt var det, at man i baroktiden integrerede renæssancetidselementer på facaden og i gården i forsøget på at give byggeriet en ælde, det ikke havde. I stueetagen blev rummene ved siden af entreen brugt som fattigskole. På overetagen befandt lærernes bygning sig. Man finder ligeledes på 1. sal et repræsentativt rum, der er viet til Luther og med loftmalerier fra reformatorens liv. Under den preussiske konge Friedrich Wilhelm III fandt der i 1817 yderligere ombygninger sted, hvor samlingerne også blev udvidet. Fattigskolen blev givet en nybygning i baggården, og lærerboligen blev forlagt til en sidefløj i den vestlige del af gården, hvilket i endnu højere grad gav bygningen karakter af et museum.
I 1864 tog arkitekten Friedrich August Stüler initiativ til at købe nabobygningen, der i 1867 blev nedrevet, således at museumsbygningen kunne tage sig bedre ud, og der kunne anlægges en have. Man satte vinduer ind i østgavlen og nedrev sidefløjene. På gårdsiden lod Stüler opføre en fladbuet dobbelarkade med bindingsværk på 1. sal. Indtil 1891 kunne man her finde den arkæologiske samling for Eislebens Alderdomsforening.
Efter 1989-90
Siden 1997 har bygningen tilhørt stiftelsen for Luthermindesmærker i Sachsen-Anhalt.
I årene 2005-07 gennemførte man store omrokeringer. Fødehuset blev saneret og restaureret. Man fjernede alle såkaldte fremmedelementer og sidefunktioner, der i tidens løb var blevet tilføjet. Derudover forbandt man nabohuset med fødehjemmet. Der blev også etableret en moderne forbindelsesbygning mellem fattigskolen i baggården og fødehjemmet. Dermed opstod der et hesteskoformet kompleks, hvor udstillingsarealet blev forstørret fra 500 til 700 kvadratmeter. Arkitekten Jörg Springer fik i 2010 Nikes arkitekturpris for den bedste rumdannelse.
Udstillingen
I 2007 åbnede den permanente udstilling, der bærer titlen: Von daher bin ich – Martin Luther und Eisleben (dansk: Herfra kommer jeg – Martin Luther og Eisleben), som omhandler reformatoren og hans familie. Derudover er den temaet for faderens engagement i bjergværksdriften og fromheden i tiden.
Links
Pingback: Lutherstadt Eisleben | Historiskerejser.dk
Pingback: Martin Luther | Historiskerejser.dk
Pingback: Sankt Petri-Pauli-Kirche (Lutherstadt Eisleben) | Historiskerejser.dk