Lyksborg / Glücksburg Slot

Glücksburg eller Lyksborg Slot, som det hedder på dansk, hører til blandt Nordeuropas vigtigste renæssanceslotte. Det er stamsæde for hertuglinjen og slægten Glücksburg (officielt Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksburg), der fra og med 1863 har været den danske kongeslægt og dermed residens for denne på trods af, at det ligger i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Byggeriet er en vandborg, som ligger i Glücksburg ved Flensborg Fjord. Familien Glücksburg er stort set familiemæssigt forbundet med alle de store europæiske dynastier.

Slottet er en af de mest kendte seværdigheder i Slesvig-Holsten. Der findes et museum på stedet, og det er muligt at se slottet med rundvisning.

Slottets historie

Fra Rudekloster til Glücksborg

Forhistorien til dagens slotsområde tager sin begyndelse i byen Slesvig i 1192, hvor det der liggende Dobbelkloster Sankt Michael auf dem Berge blev opløst. Nonnerne på klosteret brugte derefter – det i dag stadigt eksisterende – Sankt Hans Kloster før Slesvig, mens munkene forlod stedet og drog til Guldholm ved Langsøen på halvøen Angel. I årene 1209-10 grundlagde munkene et nyt kloster, Cistercienserklosteret Ryd Kloster (tysk: Rüde Kloster) i dagens Glücksborg. I naboområdet til klosteret befandt der sig en såkaldt Motte-Bailey-Borg, som i dag er bevaret på Schwaneninsel. Munkene på Ryd Kloster spredte sig ud over det store område i de følgende århundreder med både arbejde og erhverv. I Flensborg – der lå tæt på – eksisterede dengang flere borganlæg såsom Flensborgs bybefæstning og den store og militært betydningsfulde Duborg. I forbindelse med Reformationen blev Ryd Kloster sekulariseret i 1538 og tilfaldt i 1544 den danske Konge Christian III. Klosterbygningen fungerede som sæde for den kongelige formynder. Duborg Slot i Flensborg befandt sig på dette tidspunkt i det 16. århundrede i begyndende forfald.

Stamsæde for den ældre Linje

Slottets egentlige historie begynder i 1582, da den danske Konge Frederik II. gav sin bror Hans den Yngre områderne ved Sundeved, Kloster Reinfeld i Holsten og ved det gamle Ryd Kloster. Hans, der allerede besad betragtelige områder, fik nu endnu flere. Regeringsførslen over hertugdømmerne lå dog overvejende i hænderne på hans bror. Han var knap nok en afdelt hertug – og stænderne afstod fra at hylde ham som hertug, og i stedet forsøgte han at øge sin formue på anden vis. Han viste sig succesrig som en tidlig merkantilistisk iværksætter. Typisk for en hertug af sin tid viste han sin rigdom udadtil med prangende byggerier blandt andet – de sidenhen nedrevne – slotte i Reinfeld og Ahrensbök. Han moderniserede Sønderborg Slot og påbegyndte i 1582 at opføre Glücksborg Slot, hvor Ryd Kloster havde ligget som landslot og bosæde for ham og hans familie.

Efter Johanns død i 1622 blev Hertugdømmet Slesvig-Holsten-Sønderborg delt mellem hans arvinger. Johanns søn Philipp beholdt slottet samt Glücksborgs landområder og grundlagde dermed den første ældre linje af Huset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg. Slottet forblev i 150 år sæde for Hertugerne af Glücksborg, men titelhertugdømmet var dog relativt ubetydeligt i denne periode. Mange medlemmer af familien var endda giftet ind i andre adelige familier, men dette til trods spillede de ingen større rolle i den regionale historie. Slottet var i denne periode mere et gennemgående beboeligt adeligt familiesæde og mindre en residens med et hof. I midten af det 17.århundrede husede slottet og dets nabobygninger omkring 80 personer.

Efterfølgerne efter Johann der døde i 1622 og som residerede var disse:

Als Nachfolger von Johann († 1622) residierten hier:

• Philipp af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der døde 1663
• Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der døde 1698
• Philipp Ernst af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der døde 1729
• Friedrich den Ældre af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der døde 1766
• Friedrich Heinrich Wilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, der døde 1779

Da den barnløse Friedrich Heinrich Wilhelm døde i 1779 da uddøde den ældre gren af familien og Glücksborg len blev herefter overdraget til det danske kongehus. Indtil 1824 boede enken til den sidste hertug Anna Carolina på slottet.

Print siden her