Margarete von Sachsen (1449-1501)

Margarete von Sachsen blev født i 1449 i Weimar og døde den 13.juli 1501 i Spandau ved Berlin. Hun blev født som prinsesse af Sachsen og gennem hendes ægteskab med Kurfyrsten Johann Cicero blev hun kurfyrstinde af Brandenburg.

Johann Cicero med hans kurfyrstinde Margarete von Sachsen. Oliemaleri fra cirka 1625 af ukendt maler. Maleriet hænger på det svenske Nationalmuseum i Stockholm og blev overtaget fra Gripsholms Slott i 1866.

Margaretes liv

Margarete var en datter af Hertug Wilhelm III. von Sachsen (1425-82) og dennes ægteskab med Anna (1432-62), der var en datter af den tysk-romerske Konge Albrecht II.

Efter at hendes forældres ægteskab blev opdelt da levede Margarete hos faderens Hof i Sachsen. Det var også herfra at ægteskabsforhandlingerne blev ført fra. Efter faderens død tilfaldt Landgrevskabet Thüringen til Margaretes fætre Albrecht og Ernst af Sachsen. Hendes vage krav på Albrecht II. – hendes bedstefaders – territorier var allerede svagt stillet i kraft af hendes forældre. Flere hundrede år efter blev Margaretes afstamning fra en tysk-romersk konge brugt af Frederik den Store på Rigsdagen i Frankfurt til at komme med et krav på Kongeriget Bøhmen, idet at Frederik nedstammede fra hende.

Margarete giftede sig den 25.august 1476 i med den efterfølgende Kurfyrste Johann Cicero af Brandenburg (1455-99) og kurfyrste fra 1486. Bryllupsterminen blev udskudt af flere omgange grundet betalingsproblemer. Medgiften blev først udbetalt i 1492.

Johann testamenterede følgende byer til hans kone: Spandau, Küstrin, Wriezen, Bötzow, Liebenwalde samt Saarmund som Livgeding samt Slottet i Spandau hvor hun kunne trække sig tilbage efterfølgende.

Efterfølgere

Margarete fik følgende børn med Johann

De fik en datter i 1480 der døde allerede i 1482 og derefter Wolfgang der ligeledes døde ung i 1482. I 1484 fik de efterfølgeren Johann I. Nestor, der blev kurfyrste og i 1502 gift med Elisabeth af Danmark, der var en datter af Kong Hans og dermed en søster til Christian II. De fik en anden dødfødt datter Elisabeth, der døde i 1486 og så blev Anna af Brandenburg født i 1487, der ligeledes i 1502 blev gift med Hertugen af Slesvig-Holsten – der siden blev Frederik I. De to ægteskaber i relation til Danmark fandt sted med dobbeltbrylluppet i Stendal. I 1488 fik de datteren Ursula, der i 1507 blev gift med Heinrich V. af Mecklenburg. Ursula døde allerede i 1510 og endelig blev det sidste barn Albrecht født i 1490. Han fik en verdenshistorisk betydning, da han først blev Ærkebiskop af Magdeburg og siden rakte ud efter at blive Ærkebisp og Kurfyrste af Mainz, hvilket han betalte sig ud af og fik tilladelse til at intensivere brugen af afladsbreve. Det faldt en munk ved navn Martin Luther for brystet, hvorpå han forfattede 95 teser som en kritik af brugen af Aflad. Det satte gang i Reformationen.

Print siden her