Nordsøen

Nordsøen er en del af Atlanterhavet samt en del af kontinentalsoklen og ligger i den nordvestlige del af Europa. Fra Den Engelske Kanal og til og med Skagerrak er den begrænset af land til tre sider og åbner sig på en tragtformet vis til den nordøstlige del af Atlanten. I et område på 150 kilometer langs Nordsøen lever omkring 80 millioner mennesker (den sydlige del af England, Nordfrankrig og Benelux).

Nordsøen er en meget vigtig handelsrute og tjener som bindevej mellem Nordeuropa på vej ud til verdensmarkederne. Den sydlige Nordsø er sammen med Den Engelske Kanal den mest befærdede skibsfartsregion i verden. Under havbunden findes der store olie- og gasreserver, der siden 1970´erne har været raffineret. Kommercielt fiskeri har været i kraftig aftagen grundet en formindskelse af fiskebestanden i moderne tid. Nordsøen er også forurenet, da der flyder mange ting fra Nordeuropa og dele af Centraleuropa direkte ud i Nordsøen via bl.a Østersøen.

Geografisk beliggenhed

Nordsøen ligger overvejende på den europæiske kontinentalsokkel. Undtagelsen er et lille smalt område i den nordlige del af Nordsøen tæt på Norge. Nordsøen er begrænset mod vest af Storbritannien og mod nord af Norge, mod øst af Danmark, mod sydøst af Tyskland og mod syd af Holland og endelig mod sydvest af Belgien og Frankrig.

I sydvest går Nordsøen igennem Doverstrædet og over i Den Engelske Kanal, i øst har den kontakt med Østersøen via Skagerrak og Kattegat og åbner sig mod nord tragtformet til Norskehavet, der udgør den nordøstlige del af Nordatlanten.

Ved siden af de åbenlyse grænser ved kysterne i de nævnte lande, antages det, at en linje fra norske Lindesnes til danske Hanstholm afgrænser Nordsøen fra Skagerrak. Den nordlige grænse er knap så nem at fastlægge. Traditionelt har man regnet en linje fra det nordlige Skotland over Shetlands-øerne til norske Ålesund. Siden 1962 er grænsen dog blevet udvidet til at gå op på højde med den norske Geirangerfjord.

Afstanden fra nord til syd er 1.120 kilometer. Den maksimale bredde fra øst til vest er 1.001 kilometer. I alt er Nordsøen 575.000 kvadratkilometer og har en gennemsnitlig dybde på 94 meter  og en vandvolumen på 54.000 kubikkilometer.

Nordsøens Struktur

Internationalt har man opdelt Nordsøen i en stribe undersektioner, som man blandt andet benytter til vejrudsigter og til at omtale fiskerimuligheder :

I den vestlige del af Nordsøen fra Nord mod syd: 

• Viking (siden 1955) – øst for Shetlandsøerne
• Forties  – øst for Skotland
• Dogger – ligger blandt over den Doggerbanke
• Sydlige Bugt – er den sydvestligste del af Nordsøen

Den østlige del af Nordsøen er ordnet således fra nord mod syd: 

• Utsira (eksisteret siden 1984) – området vest for den norske kyst, er dog underinddelt i Utsira Nord og Utsira Syd.
• Fisker (siden 1955) – er det område der grænser til Skagerrak og mod syd til Tyske Bugt.
• Skagerrak – det østligste område af Nordsøen, det forbindes via Kattegat og de danske bælter med Østersøen. 
• Tyske Bugt (lød navnet Helgoland fra 1949-55, før det havde det navnet Dogger) – er det områder der ligger udfor den hollandske, tyske og danske Nordsøkyst. 

Floder der løber ud i Nordsøen

Der munder talrige flodløb ud i Nordsøen, hvoraf der her oplistes de mest vandrige: 

• Fra deltaet hvor Rhinen og Maas (Meuse) udmunder i Holland løber der 2900 m³/s, der er underopdelt således
  • Ijsselmeer bringer 555 m³/s
  • Rhinen bringer 2300 m³/s
  • Maas bringer 357 m³/s
• Elben 856 m³/s (Slesvig-Holsten og Niedersachsen)
• Glomma 603 m³/s (Norge)
• Göta Elven (der kommer fra Sverige og Norge)
• Weser 358 m³/s (Niedersachsen)
• Drammenselva 314 m³/s (Norge)
• Humber 250 m³/s, der også består af vand fra disse floder
  • Trent 99 m³/s
  • Yorkshire Ouse 44 m³/s

• Tay 170 m³/s (Skotland)
• Otra 150 m³/s (Norge)
• Sira 130 m³/s (Norge)
• Schelde 126 m³/s (Belgien og Frankrig)
• Forth 112 m³/s (Skotland)
• Numedalslågen 111 m³/s (Norge)
• Tweed 85 m³/s (England og Skotland)
• Ems 80,5 m³/s (Niedersachsen)
• Themsen 76 m³/s (England)

Nordsøens Geologi

Nordsøens Opståen

Dagens Nordsøbækken blev dannet i Tertiærtiden, der fandt sted for 65,6-1806 millioner år siden. Det nuværende omrids fik Nordsøen i tidsperioden Holocæn for omkring 8000 år siden. Dagens udgave af Nordsøen er del af en dynamisk udvikling af Nordsøen: langfristet har vandspejlet på havet steget 33 centimeter de sidste 7500 år. I det 20.århundrede er vandstanden steget med 20 til 25 centimeter.

I Weichsel-Istiden var store mængder af vandet bundet i gletsjere, hvor eksempelvis indlandsisen i Skandinavien var omkring 3 kilometer tyk. Vandspejlet lå på sit højdepunkt i Weichsel-Istiden omkring 120 meter under den nuværende stand, kystlinjen løb mere end 600 kilometer længere mod nord end dagens. Store dele af dagens udgave af Nordsøen var dengang tørlagt. I slutningen af Weichsel-Istiden lå vandspejlet i Nordsøen 60 meter under dagens niveau, hvor kystlinjen lå nord for dagens Doggerbanke. Den samlede sydlige Nordsø var fastland, det såkaldte Doggerland, de Britiske øer og det europæiske fastland var en sammenhængende landmasse. I de følgende årtusinder steg vandet, men dog i et langsommere tempo.

I tiden 9850 til 7100 år siden blev Elbens Urstrøm oversvømmet. Lidt efter dette åbnede Den Engelske Kanal og Vadehavet sig og begyndte at blive dannet. Omkring 3000 f.v.t. lå vandspejlet på de sydlige kyststrækninger omkring fire meter under dagens niveau. Omkring år 0 lå man 2 meter under dagens niveau. Efter at vandniveauet var steget, så faldt det omkring år 1000 til 2 meter under dagens niveau for i århundrederne derefter at stige igen.

Nordsøens form

Nordsøen er et hyldehav med en gennemsnitlig dybde på kun 94 meter. Havbunden ligger overvejende på en hylde i den sydlige del ligger dybden kun på 25 til 35 meter mens den i den nordlige del mellem Norge og Shetlandsøerne har en dybde på omkring 100 til 200 meter. I hele den sydlige del af Nordsøen har man maksimalt en dybde på 50 meter. Undtagelsen er Norskerenden, der har en dybde på 725 meter. Det fladeste sted hvis man undtager kystområdet er Doggerbanke. Den sydlige del af Nordsøen er generelt præget af talrige sandbanker.

Man inddeler generelt Nordsøen i den flade sydlige del, den centrale Nordsøe, den nordlige Nordsø og Norskerenden med overgangen til Skagerrak. I den sydlige del af Nordsøen går den Engelske Kanal over i Doverstrædet. Sydbugten (engelsk: Southern Bight) ligger ud for kysten i Holland og Belgien, mens Tyske Bugt samt Helgolandsbugten ligger ud for den tyske kyst. Lavvandsområdet i Doggerbanke begrænser Tyske Bugt fra den centrale del af Nordsøen. Vadehavet strækker sig fra Den Helder i Holland og dækker den samlede tyske Nordsøkyst helt til Esbjerg i Danmark.

Lavvandsområdet Doggerbanke er cirka halvt så stor som Holland og har en dybde på mellem 13 og 20 meter. Det er kendt for at være et glimrende sted for fiskeri. Ved storm brydes bølgerne hyppigere.

Norskerenden er gennemsnitligt 250 til 300 meter dyb og ved overgangen til Skagerrak er den endda op til 725 meter dyb og spiller en vigtig rolle for udskiftningen af vandet med Østersøen og Atlanterhavet. Langs Norskerenden flyder Norskestrømmen, hvor størstedelen af vandet fra Nordsøen flyder ud i Atlanterhavet. Derudover flyder størstedelen af vandet fra Østersøen ligeledes mod nord. I den centrale Nordsø omkring 200 kilometer øst for den skotske by Dundee finder man store fordybninger kendt som Devil’s Hole. De få kilometer lange grave har en dybde på omkring 90 meter, men ofte med 230 meter nedenunder.

Doverstrædet har kun en dybde på omkring 30 meter, mens havbunden mod vest og til afslutningen på den Engelske Kanal bliver omkring 100 meter dyb. Mellem Holland og Storbritannien ligger dybden på omkring 20 til 30 meter, mens den er omkring 45 meter ved den Frisiske Front.

Hydrologi og Grundlæggende data

Saltindholdet i havvandet er afhængig årstiderne og af hvor man befinder sig; tæt ved flodernes udmunding er det 15-25 promille og i den nordlige del af Nordsøen er det 32-35 promille.

Temperaturen kan variere fra 25 grader om sommeren og 10 grader om vinteren. Temperaturen skifter i forhold til vanddybde og indflydelse fra Atlanterhavet og først og fremmest grundet strømforhold. I den dybe nordlige Nordsø i området syd og øst for Shetlandsøerne, er vandtemperaturen konstant beliggende på omkring 10 grader, mens den i de lavere kystnære områder – særligt i Vadehavet – har store temperaturforskelle. I kolde vintre kan det komme til tilfrysning.

I perioden 1965-2010 er gennemsnitstemperaturn ved den tyske Nordsø steget 1,67 grader og i de dybere havområder i gennemsnit 0,74 grader.

Print siden her