Følg Historiske Rejser
mail@historiskerejser.dk +45 20 93 17 14

Olympiske Sommerlege 1920 i Antwerpen

De Olympiske Sommerlege blev afholdt i Antwerpen i Belgien i 1920. I marts 1912 bød Baron Édouard de Laveleye, præsident for den Belgiske Olympiske Komité ind på, at landet kunne afholde de Olympiske Sommerlege. Der blev ikke foreslået nogle bestemte byer til afholdelse på dette tidspunkt.

De Olympiske Sommerlege i 1916 – der skulle have været afholdt i Berlin, hovedstad i det Tyske Kejserrige – blev aflyst på grund af 1. verdenskrig.
De Olympiske Lege var dog kraftigt påvirket af efterkrigstidens tumult og Fredskonferencerne i Paris i 1919, både grundet nye staters opståen – såsom Polen og Tjekkoslovakiet mfl. – men også grundet sanktioner mod mange af de lande, som man anså for medskyldige i krigens start. Kongeriget Ungarn, Weimarrepublikken Tyskland, Første Østrigske Republik, Kongeriget Bulgarien og det Osmanniske Rige blev udelukket fra deltagelse.

Tyskland vendte ikke tilbage til de olympiske konkurrencer før 1928 og var i stedet vært for en serie konkurrencer, man kaldte Deutsche Kampfspiele, hvilket startede i vinteren 1922 – før de første Olympiske Vinterlege.

Sejlsportskonkurrencerne blev holdt i Oostende i Belgien og to af dem i Amsterdam i Holland.


Plakat for OL i Antwerpen. Man ser Katedralens spir i baggrunden. Fra wikipedia

Fakta om OL i Antwerpen

Der deltog 29 nationer ved OL i Antwerpen og 2626 atleter, hvoraf de 65 var kvinder, resten var mænd. Der var 156 begivenheder i 29 forskellige discipliner. Det foregik fra 14. august til 12. september 1920. Den blev åbnet af Kong Albert I. af Belgien på det Olympiske Stadion. Antwerpen efterfulgte det forrige OL i Stockholm 1912 og blev efterfulgt af OL i Paris i 1924 samt af de første Vinter OL i Chamonix i 1924.


Om forfatteren
Alle artikler på historiskerejser.dk er skrevet af Anders Bager Eriksen. Anders er cand. mag. i historie og religion og har en lang rejseledererfaring. Kontakt Anders på tlf.: Telefon: +45 20 93 17 14.