Landgangen i Normandiet med den efterfølgende befrielse af Vesteuropa var og er af altafgørende betydning for at man i Vesteuropa med amerikansk hjælp kunne opbygge demokratiske institutioner. Siden 1940 havde det vestlige Europa været besat af det nazistiske regime, der udbyggede forsvaret i form af Atlantvolden, der skulle skærme for en mulig invasion. Briterne var ved at komme sig efter ydmygelsen ved Dunkerque. I 1942 forsøgte man en landgang ved Dieppe i Nordfrankrig, der blev et svendestykke i fejldispositioner. I løbet af 1942-43 stod det klart at Sovjetunionen havde vendt den tyske krigslykke mod øst. Nu manglede vestmagterne – USA og Storbritannien – blot at få et fodfæste der kunne presse nazisterne, men også inddæmme den indflydelse som Sovjetunionen ville få på Europa fremadrettet. I 1943 var de Allierede gået i land i Italien, hvilket skulle vise sig at være en fejldisposition. En adgang til Vesteuropa måtte gå igennem Frankrig eller Benelux og det var der man i løbet af 1944 måtte forvente en landgang. I månederne op til landgangen – 6.juni 1944 – der foregik der en intensiv misinformation om hvor landgangen ville finde sted. Det lykkedes at få Hitler og hans generaler til at være overbevist om at det ville ske ved Pas-de-Calais, hvor der er kortest over kanalen. Det skulle blive altafgørende for at verdens hidtil største logistiske operation blev en succes. For på trods af den efterfølgende succes, så var der mange ting der ikke gik som planlagt under selve landgangen og ved den efterfølgende invasion af Normandiet.

Det vil vi på denne tur fokusere på ved at besøge stederne og museerne. Historiker Anders Bager Eriksen, der har Historiske Rejser er med til at fortælle og udrede om alle disse forhold. På vej til Normandiet bor vi i Belgien, tæt ved Gent og besøger på andendagen Dunkerque og Dieppe inden vi finder vores hotel i strandbyen på Invasionskysten Courseulles-sur-mer på Juno Beach.

Efter landgangen 6.juni fulgte flere måneders kamp der kulminerede med befrielsen af Paris 25.august 1944. Efterfølgende skulle man opleve at landgangen i Normandiet ikke betød befrielsen af Vesteuropa i 1944. Den storstilede offensiv mødte modstand i September 1944 da Broerne ved Arnhem viste sig umulige at holde og i Ardennerne, hvor tyskerne i december 1944 satte deres sidste større modangreb ind på de allierede. Tilbageslagene betød at der først kom en fred i Europa 8.maj 1945. I Danmark fik vi den dog 5.maj hvor Montgomery på Lüneburger Heide fik en specialfred for Danmark, Nordvesttyskland og Holland mens den generelle fredsslutning med de vestlige Allierede fandt sted i Reims den 7.maj.

På vej hjem fra Normandiet der fokuserer vi på krigens afslutning efter Normandiet og besøger Arnhem og Bastogne, Lüneburger Heide og Reims med den fornemme katedral der står som symbol på freden mellem de to væsentligste europæiske magter Tyskland og Frankrig. Rejsen foregår i dagene 26.juli til 2.august 2019

Omaha Beach – den af de fem strande, der krævede de hårdeste kampe og fleste ofre at erobre. Amerikanerne havde ansvar for dette. Vi besøger mindesmærket med de mange begravede. Foto: Historiske Rejser

Historiske Rejser har Cand.mag i Historie Anders Bager Eriksen og ejer af Historiske Rejser som rejseleder på turen.

Vi kører rejsen i 4**** luksusbus og har indlagt 1 overnatning på udturen og 2 overnatninger hjem fra Normandiet som på hjemrejsen fra Paris, for at rejsen ikke skal blive for kompakt og anstrengende samt at der også er indlagt oplevelser på såvel vejen frem mod – som vejen hjem fra – Normandiet .

Vi bor på gode 3*** hoteller på hele rejsen og der er inkluderet halvpension på såvel ud- som hjemrejse samt under opholdet i Normandiet.

Rejsen tager sit udgangspunkt i Herning, men der vil være mulighed for at stige på langs motorvejen mod grænsen. 

Rejsens pris er kr. 8.895.00, som indeholder følgende ydelser :

• 9 dages kørsel i 4*** luksusbus m/ flystole, fodstøtter, klimaanlæg, serveringsborde, køleskab, med 2 professionelle chauffører med overholdelse af køre-hviletidsregler
• Alle kendte afgifter, parkeringsafgifter, broudgifter, vejskatter osv.
• 7 x overnatning på 3*** hotel inkl. ½ pension ( Aftensmad, overnatning i dobbeltværelse, morgenmadsbuffet), 1 på udrejse, 4 i Normandiet, 2 på hjemrejse.
• Tillæg for ophold i enkeltværelse andrager kr. 1750 DKR.
• Afgift til Rejsegarantifonden. Historiske Rejser er medlem af Rejsegarantifonden med medlemsnummer 2592.
• Rejseleder med stor viden om 2.verdenskrig og de steder vi besøger
• Alle udflugter eksklusiv Entrèer
• Besøg på strandene i Dunkerque og Dieppe på udturen
• Invasionskysten med St.Mere-Eglise, Utah Beach, Pointe du Hoc, Omaha Beach og Arromanches.
• Besøg på de prisvindende museer i Bayeux og Caen samt Bayeux-Tapetet
• 4 nætter på Juno Beach med rundvisning på det canadiske mindesmærke
• Besøg i togvognen i Compiegne – hvor våbenhvilerne efter 1.verdenskrig i 1918 11.11 klokken 11.00 og igen da Hitler besejrede Frankrig 22.juni 1940 blev underskrevet. 
• Overnatning i Reims efter besøg i Katedralen, der symboliserer fransk-tysk forsoning.
• Bastogne med besøg ved mindesmærke og museum for Ardenneroffensiven
• Overnatning centralt i Arnhem. Ophold ved Broen i Arnhem. 

Det bemærkes at rejseforsikring samt afbestillingsforsikring ikke er inkluderet i rejsens pris. 

Bestilling af rejsen er lavet i samarbejde med Læserklubben hos Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis, og alle bestillinger af rejsen foretages direkte hertil på mail@laeserklubben.dk eller telefon 96 26 37 56/96 26 37 57/87 22 84 69. 

Ved spørgsmål til selve rejsen henvend jer eventuelt direkte til Historiske Rejser på mail@historiskerejser.dk eller 20 93 17 14

1.dag

På turens førstedag bruger vi de mange timer i bus på at høre flere indlæg fra rejselederen om 2.verdenskrig og hvordan magtforholdene de ændrede sig og i særdeleshed hvordan det så ud i 1944.

LÆS OM OPERATION OVERLORD

LÆS OM D-DAG

LÆS OM ANDEN VERDENSKRIG

Vi overnatter i Belgien mellem byerne Gent og Brügge på Hotel Van Der Valk, Nazareth hvor vi spiser aftensmad i forlængelse af ankomst.

Operation Overlord – en af historiens største logistiske operationer. Billede: wikipedia

2.dag: Dunkerque, Dieppe og ankomst til hotel på Invasionskysten

Efter morgenmad i Flandern der kører vi ud mod kysten og indtil den første kystby i Frankrig Dunkerque. Byen der i Juni 1940 blev symbol på dels det totale sammenbrud for de vestallierede og dels på at der med redningen af de engelske soldater var et lille håb at hente. Da 2.verdenskrig brød ud i 1939 med det tyske angreb på Polen, da var Frankrig og Storbritannien ene om at yde modstand mod Nazisterne. Imidlertid var krigen en form for stille krig – phoney war – den blev straks langt mere alvorlig i foråret 1940. Passiviteten fortsatte dog ved den tyske besættelse af Danmark og Norge i april 1940. Men med det tyske koordinerede angreb på Holland, Belgien, Luxembourg og Frankrig i maj 1940, så gik alvoren op for de vestallierede. Imidlertid var de tyske tropper de franske og engelske langt overlegne. Franskmændene måtte underskrive en ydmygende fred og finde sig i tysk besættelse af det nordlige Frankrig og en samarbejdsvenlig regering i syd regeret fra kurbyen Vichy. Englænderne havde kun det valg at evakuere tropperne, men der var alt for mange mænd til alt for få skibe. Det trak op til en nedslagtning af de mange englændere på stranden i Dunkerque. Imidlertid stoppede tyskerne op og englændernes skibe kunne nå frem, heriblandt tusindevis af fiskerbåde. Trods ydmygelsen så kom soldaterne hjem til England. Vi gør holdt på stranden og mindes episoden.

LÆS OM EVAKUERINGEN I DUNKERQUE

LÆS OM ANGREBET PÅ DIEPPE

Britiske soldater skyder mod angribende tyske fly fra stranden i Dunkerque i 1940. Foto: Politifact

Derefter fortsætter vi videre forbi Pas-de-Calais – hvor Hitler var overbevist om at invasionen i 1944 ville foregå fra – og til byen Dieppe.

Efter ydmygelsen ved Dunkerque var briterne i løbet af 1940 og det tidlige 1941 ene om for alvor at byde den nazistiske overmagt i Europa modstand, og det foregik primært i form af Luftslaget om England i mange kilometers højde. I løbet af 1941 fik nazismen dog to modstandere, der skulle blive briternes allierede i resten af krigen. 22.juni 1941 angreb Tyskland Sovjetunionen, hvilket skulle komme til at betyde en krig på Østfronten hvis blodighed og voldsomhed mangler sammenligning i historien. Den 7.december samme år angreb Japan den amerikanske flådebase Pearl Harbor, det betød at USA erklærede Japan krig. Da Hitler fulgte op med støtte til Japan og deraf krig mod USA. Da var der nu nye forudsætninger for en alliance mod Nazismen. Da de nye allierede mødtes blev der kaldt på at der skulle indledes en front, således at den fastlåste situation i Vesteuropa blev ændret. I Storbritannien var man klar på dette i sommeren 1942 lod man canadiske styrker på omkring 6.000 mand angribe den franske kanalhavn Dieppe, for at afprøve tyskernes styrke, indsamle efterretninger, få et brohoved i Vesteuropa og booste moralen. Det blev en fatal fiasko, hvor man mistede mere end 60% af soldaterne og kun opnåede en viden om tyskernes meget store styrke. Angrebet på Dieppe var dog værdifuldt i forhold til planlægningen af D-Dag.

Vi gør holdt i Dieppe inden vi fortsætter ind i Normandiet, hvor vi inden ankomst til hotellet gør holdt ved den afgørende overgang over floden Orne, det østligste punkt for strandene i Normandiet. Brohovedet kaldt Pegasus Bridge var altafgørende at indtage for den transport, der skulle foregå videre fra strandene i Normandiet.

og mod Courseulles-sur-Mer, der ligger på Juno Beach. her indkvarterer vi os de næste 4 nætter.

LÆS OM HOTEL DE PARIS

Vi bor dejligt på Juno Beach hvor vi kan lade op til de mange oplevelser. Foto: Hotel de Paris hjemmeside

3.dag: Museet i Caen, Pegasus Bridge og Juno Beach 

Vi starter dagen med efter morgenmad at køre til Caen. Det var briternes og canadiernes opgave at erobre byen, hvilket gav de største udfordringer og først endegyldigt lykkedes 19.juli 1944 – 1½ måned efter D-Dag. De allierede mistede mere end 50.000 mand og byen lå i totale ruiner. Byen byder på et fremragende museum, der giver en glimrende mulighed for at forstå 2.verdenskrig både før, under og efter Invasionen i Normandiet. Her får vi god tid til at sætte os ind i krigen og dens konsekvenser.

Efter at have brugt den første del af dagen i Caen kører vi ud langs kanalen til Oustreham, der markerede grænsen mellem de strandenheder, der skulle erobres på D-Dag og den øvrige del af Frankrig. Det var altafgørende for de allierede at sikre sig brohovedet over kanalen og floden Orne. Det lykkedes via en glimrende aktion med faldskærmssoldater og svævefly om natten mellem 5. og 6.juni 1944. Vi gør holdt ved Pegasus Bridge.

Derefter kører vi tilbage til Juno Beach, hvor de interesserede kan tage med til det canadiske mindesmærke og museum i vores hjemby. Canadierne ydede en storslået indsats og var næstefter de tre hovedstyrker: USA, Storbritannien og Frankrig – den Nation der bragte flest ofre under invasionen. Vi får en udendørs rundtur med besøg i de bunkere som canadierne måtte erobre.

Resten af dagen kan nydes i strandbyen med fælles aftensmad om aftenen.

Canadisk veteran ved 70-års-jubilæet for invasionen i Normandiet i 2014. Billede fra CTV News

4.dag: Invasionskysten

I løbet af 1943 forsøgte de allierede i sommeren sig med endnu en landgang. Denne gang på Sicilien i Middelhavet og selvom den gik godt, så var udsigterne til at kæmpe sig hele vejen op igennem det bjergklædte italienske fastland nærmest umulig at overkomme: Skulle man vente på det kunne det tage årevis.

Istedet gik man allerede i 1943 igang med at planlægge den egentlige invasion, hvor det blev besluttet at den skulle foregå i Normandiet på de 5 strandafsnit: Utah, Omaha, Gold, Juno og Sword fordelt over en 80 kilometers strækning. Det der også gik igang var en planlægning i et område, der var utrolig svært, da det var en landgang, hvor tidevandsforskellen var enorm, hvor der ikke var nogle naturlige havne, hvilket måtte bygges kunstigt og derudover vidste man at tyskerne konstant styrkede deres forsvarsbastioner, så der skulle bringes et meget højt antal af soldater over på angrebsdagen. Endelig var det altafgørende at tyskerne blev holdt i den tro, at angrebet ville foregå andetsteds. Den sidste del lykkedes, hvilket mange andre ting også gjorde i denne største logistiske Amfibie-Operation i historien.

Vi starter dagen med at køre til Saint-Mere-Eglise. Byen lå midt på Landevej 13, der var den primære transitrute for de tyske soldater der skulle køre til strandene Utah Beach og Omaha Beach, der forventeligt var de sværeste strandenheder at erobre.

Natten op til at landsætningen var om morgenen, der blev der på en stribe af taktiske steder nedkastet faldskærmstropper og svævefly der skulle erobre og fastholde disse steder. Klokken 01.40 om natten svævede soldater ned over den mørke himmel over St.-Mere-Eglise. Det resulterede i at byen var den første by i Normandiet, der blev befriet klokken 05.00 om morgenen. Mange faldskærmssoldater blev hængende i træer over og særligt berømt i kirketårne, hvor John Steele spillede død, hvilket indgik i filmen Den Længste Dag. Vi gør holdt i byen, hvor der er flere museer og mindesmærker at se.

I St.Mere-Eglise er der fokus på de luftbårnes hjælp op til landgangen. Kirketårnet med soldaten John Steele. Foto: TripAdvisor

Vi fortsætter herfra mod Utah Beach. Strandenheden var først blevet tilføjet i december 1943, da den lå på halvøen Cotentin hvor områdets eneste havn Cherbourg lå. Derfor var den vigtig. Det var amerikanske tropper, der stod for at skulle gå i land, rykke frem og indtage Cherbourg. Selve landgangen gik forbilledligt ud af 21.000 mand mistede man kun 197 under landgangen, hvilket stod i grel modsætning til de blodige kampe på Omaha. Til gengæld var man meget langsomme til at rykke frem mod Cherbourg, det skyldes dels uerfarne tropper, problemer med det normanniske landskab Bocage i form af hække, hegn, stengærde og dræningsområder. Cherbourg blev først indtaget næsten 3 uger efter D-Dag, hvilket var rigeligt af tid for tyskerne til at have ødelagt hele havneanlægget. Vi stopper med tid til at se museet.

På vejen fra Utah Beach ses et mindesmærke for de omkring 800 danske søfolk, der mistede livet. På trods af at Storbritannien, USA og Canada bar hovedbyrden under angrebet, så var der rigtig mange nationaliteter med i Invasionen af Normandiet, det gjaldt i den grad franskmænd, polakker, tjekker og nordmænd men altså også en del danskere. Sømændene havde haft oplagt mulighed for at blive i udlandet under den tyske besættelse og så nu en mulighed for at gøre gavn.

Inden vi når frem til landtangen Pointe du Hoc, der bliver der frokostpause.

Pointe du Hoc er dels en landtange, der samtidig har 30 meter høje klipper der går op direkte fra strandene. Tyskerne havde perfekte oversigtsforhold til såvel Utah som Omaha Beach og havde ganske naturligt placeret en række kanoner på dette sted. De allierede var med på at stedet skulle have høj prioritet og at det var trænede elitesoldater – Rangers – der skulle stå for erobringen af dette område og eliminering af de tyske kanoner. Indledningsvis var elitesoldaterne i stand til at kravle de 30 meter op og erobre 5 ud af 6 kanoner, men måtte sande at den sjette var blevet flyttet. Trods den gode start blev man trængt tilbage til et meget lille område, og der foregik en blodig kamp om hver kvadratmeter. Det var først den 8.juni at området blev erobret og man fik stoppet den sidste tyske kanon i fortsat at beskyde soldaterne på Omaha Beach. Området er præget af kratere og på det yderste punkt står mindesmærket for Elitesoldaterne kaldt Rangers.

Pointe du Hoc er fornem og flotte klipper. Man kan levende forestille sig de svære forhold det har været at erobre landtangen. Foto : Wikipedia

Midt på eftermiddagen kommer vi til Omaha Beach, der var den strandenhed hvor de hårdeste kampe stod og hvor tabstallene var højest. Omaha Beach var nødvendig at tage på trods af dens svært tilgængelige geografi. Den lå længst inde, der var en bred tidevandspræget strand, der var kraftigt armeret med miner og såkaldte “tjekkiske pindsvin” der skulle hindre skibenes ankomst, når først man var på stranden var der de cirka 45 meter høje klinter, hvor tyskernes forsvar var i gunstigste position. Da de fleste af landingsbådene i det første angreb ikke ramte de strandenheder, der var meningen var de første landsætninger præget af kaos og svære tab, hvilket fortsatte det meste af D-Dag, hvor det var det tyske forsvar der havde fordelen. Det lykkedes langsomt at indtage små strandafsnit og tage stranden bid for bid. Det primære formål med Omaha Beach var opførelsen af de midlertidige kunstige havne Mulberry: der skulle sikre at nye forsyninger kunne glide over i en lind strøm. Den virkede kun på fuld effektivitet i 3 dage, så ramte en sommerstorm i dagene 19.-22.juni 1944 og Mulberryhavnen på Omaha blev ødelagt. Tabstallet hos de allierede på Omaha sættes til omtrent 5.000.

Vi besøger den meget smukke amerikanske krigskirkegård ved Colleville, hvor der ligger omkring 9.400 begravet. Der bliver god tid til at gå rundt på kirkegården, se monumentet eller måske gå en tur ned på stranden, således at man får fornemmelsen af den skrænt som soldaterne har måttet passere i et absolut inferno af beskydning og desorientering.

Efter opholdet ved Omaha Beach kører vi til dagens sidste stop i Arromanches på Gold Beach.

Briterne stod for ansvaret for den strandenhed der blev kaldt Gold Beach, her var kampene langt mindre og briterne var i stand til at opnå kontrol med stranden og ved en naturlig bugt ved Arromanches fik man meget hurtigt opbygget den midlertidige havn, der længe skulle være den primære vej ind i  Vesteuropa for forsyninger og mere end 2.500.000 soldater til de videre kampe for befrielsen fra det nazistiske rige. Den fortsatte med at fungere, hvilket var altafgørende for den fortsatte succes.

I Arromanches ser man stadig store dele af betonfundamenterne fra havnen ligge i vandet. Der er også en ganske fremragende biograf i Arromanches, der viser oplevelsen af D-Dag fra 360 grader.

Den smukke strand i Arromanches, hvor man stadig ser resterne af Mulberry Havnen ligge i vandet. Foto: wikipedia

Efter denne lange og spændende dag kører vi retur til vores hotel og nyder aftenen, måske med en tur langs stranden ved Juno Beach.

5.dag: Bayeux

Vi starter dagen med at køre til den charmerende by Bayeux. Byen blev befriet allerede 7.juni 1944 som den første større by i Frankrig. Den var et vigtigt udgangspunkt for de fortsatte kampe i befrielsen af Frankrig der skulle finde sted frem til kulminationen 25.august 1944, hvor Paris bliver befriet.

Vi starter dagen med at give god tid til at se byens prisvindende museum. Det er mere end 2300 kvadratmeter udstilling der giver et fornemt indblik i hvad der foregik på D-Dag men i særdeleshed er der fokus på hvad der skete efter D-Dag, hvor Bayeux blev hurtigt befriet, men hvor udfordringer som erobringen af Caen, Falaise-Lommen og stormen 19.-22.juni gav forsinkelser frem mod befrielsen af Frankrig. Der sættes god tid tid af til besøg på museet.

Ved siden af museet ligger Bayeux War Cemetery, den største af de ialt 22 krigsgrave fra det britiske Commonwealth med ialt omkring 4.600 grave. Man får her fornemmelsen af hvor mange nationaliteter der kæmpede med briterne, det gjaldt canadiere, polakker, australiere og italienere. Derudover ligger der omkring 500 tyske soldater begravet på denne kirkegård. Der bliver god tid til at se kirkegården i forbindelse med museet.

Vi kører ind til centrum, hvor der bliver god tid til at spise frokost i den charmerende by med de mange bindingsværkshuse, der er typisk for Normandiet. Udgangspunktet er den smukke katedral i byen, hvor berømmeligt at Harold Godwinson skulle have sværget en ed til Wilhelm Erobreren om han ville støtte ham som Konge af England, hvis han ydede støtte i kampen mod vikingerne i England. Sidenhen kom Bayeux-Tapetet til at hænge i kirken.

Verdens længste tegneserie – vægtæppet der fortæller om Wilhelms erobring af England i 1066. Foto: wikipedia

Når vi mødes igen efter frokost skal vi netop se byens største seværdighed Bayeux-Tapetet. Det 70 meter lange broderede vægtæppe fortæller i 50 scener om den Normanniske erobring af England i 1066, der ofte sættes som afslutningen på vikingetiden og overgangen til middelalderen i Vesteuropa. Rundvisningen foregår på perfekt dansk med høretelefoner. Derefter kører vi tilbage til Courseulles-sur-Mer og nyder den sidste del af dagen.

6.dag: Compiegne og Reims

Vi forlader Courseulles-sur-Mer på Juno Beach og bevæger os i samme retning som de allierede soldater gjorde i månederne efter D-Dag mod Rouen og Paris, hvor Frankrig med overgivelsen af Paris 25.August 1944 kunne anses som været befriet. Før dette var gået 4 frygtelige år og med en tydelig erindring fra den forrige store krig 1.verdenskrig, der både spillede en stor rolle for franskmænd såvel som tyskere. Dagen går med at kigge på et århundrede hvor det fransk-tyske forhold var altafgørende for Europas fremtid.

Vi besøger togvognen i Compiégne, der ligger i et landskab præget af utallige mindesmærker og krigskirkegårde fra 1.verdenskrig, hvor det ene store slag foregik efter det andet. Det var i denne togvogn at fredsslutningen efter 1.verdenskrig foregik den 11.november 1918 – den ellevte time i den ellevte måned på den ellevte dag – for tyskerne var det startskuddet til den ydmygende fredstraktat ved Versailles og togvognens ydmygelser sad dybt i de fleste tyskere. Adolf Hitler valgte selvsamme togvogn som det sted hvor franskmændene måtte underskrive deres overgivelse den 22.juni 1940. Så stedet rummer både triumf og ydmygelse for begge parter. Tyskerne trak sig ud af Frankrig i første omgang uden at overgive sig i 1944.

Togvognen i Compiegne – hvor hele to afgørende våbenhviler er blevet aftalt mellem Frankrig og Tyskland. I 1918 og 1940. Foto: wikipedia

Der bliver tid til at se togvognen, spise frokost inden vi kører videre mod Reims. På vejen mellem de to byer, der gør vi et kort holdt ved den danske/sønderjyske krigskirkegård i Braine.

Reims var fra middelalderen en vigtig by for Frankrig, da kroningen af de franske konger foregik i den fantastisk smukke gotiske katedral, mest berømmeligt da Jeanne d´Arc under 100-årskrigen befriede byen og lod Charles VII blive kronet som konge. Under 1.verdenskrig havde tyskerne planlagt at ødelægge katedralen under de indledende angreb, for at svække franskmændenes moral, det lykkedes at skyde katedralen sønder og sammen. Franskmændene glemte ikke dette. Straks efter krigen gik man igang med at genopføre katedralen hvilket stod færdig i 1938.

Franskmændene var beærede over at byde den amerikanske militære ledelse velkommen i Reims, hvor General Eisenhower, den allierede øverstkommanderende, valgte sit hovedkvarter. Det var også i byen at han tog imod udsendinge fra den sidste nazistiske regering under Karl Dönitz, der eksisterede i de sidste dage af krigen. Her underskrev Eisenhower freden på vestfronten med den tyske Alfred Jodl, men efterlod ingen tvivl om at tyskerne ikke skulle forvente sig et stop i krigshandlinger, såfremt der ikke blev skrevet under på en overgivelse til Sovjetunionen i Berlin. Dette foregik på en lille skole i udkanten af Reims.

Katedralen blev i tiden efter 2.verdenskrig et symbol på de forbedrede fransk-tyske relationer, da Charles de Gaulle tog imod Konrad Adenauer i 1962, hvor det stod klart at de to lande udgjorde den vigtigste forudsætning for fred i Europa. Siden har statslederne fra de to lande mødtes i katedralen gentagne gange. Vi besøger katedralen og kører derefter til vores hotel, der ligger i det centrale Reims i gåafstand til katedralen.

Katedralen i Reims. Symbol på de franske konger, Jeanne D´Arc og den fransk-tyske forsoning. Foto: wikipedia

7.dag

Vi forlader Reims og kører nordpå mod Ardennerne, hvor vi passerer forbi Sedan og krydser grænsen ind til Belgien ved Bouillon. Derpå kører vi til Bastogne, hvor vi besøger Museet og Mindesmærket for Ardenneroffensiven – Battle of the Bulge. Vi spiser frokost her inden vi fortsætter videre op igennem den nordlige del af Belgien og ind i Holland mod Arnhem, hvor vi ovenatter centralt i Arnhem.

Dagen skal kronologisk i princippet vendes om, da Arnhem indtræder før Ardenneroffensiven. Så derfor omtales de i omvendt rækkefølge.

Mardasson Mindesmærket i Bastogne. Det vigtigste slag under Ardenneroffensiven fandt sted her. Foto: wikipedia

I forlængelse af befrielsen af Frankrig og det sydlige Belgien, der begyndte den allierede offensiv at lide af en lang række udfordringer og offensiven begyndte at stagnere. Man havde for lange forsyningslinjer, havnen i Cherbourg var ødelagt og kun pontonhavnen i Arromanches udgjorde en effektiv forsyningslinje. Den franske modstandsbevægelse havde hjulpet de allierede med at springe jernbaner i luften, hvilket havde været positivt så længe tyskerne skulle bruge jernbanerne, men nu var et problem, da man selv skulle bruge dem. Hvis ikke der blev gjort noget, så ville det være urealistisk at få afsluttet krigen i 1944 og man ville tillade Sovjetunionen at være befrierne af Tyskland. Der var flere planer oppe. Blandt andet var Eisenhower indstillet på at befri Antwerpen, hvis enorme havn ville tillade de allierede en så smidig og effektiv forsyningslinje som muligt. Men det blev Montgomerys plan om at krydse hele 6 større floder og kanaler på en 120 kilometers strækning fra belgiske Lommel, hvor de allierede var nået til og til hollandske Arnhem. Lykkedes dette ville man have direkte adgang til Ruhrdistriktet og de nordtyske sletter, hvor fremrykning ville være nem. Planen der hed Operation Overlord, var dog forbundet med en lang række usikkerheder: man skulle krydse 6 floder/kanaler; alle 6 steder skulle der kastes faldskærmstropper ned og de skulle holde brohovederne fra tyskerne, stor usikkerhed om de tyske styrkeforhold, manglende samarbejde med de hollandske modstandsfolk, manglende overraskelsesmoment og et landskab i Holland, med deres mange kanaler, hvor fremrykning af store troppeenheder er svært grundet smalle og få veje. Det viste sig også at være en fejlbeslutning da man var i stand til at indtage og holde 5 af de 6 broer, men i Arnhem var der : a bridge to far.  Efter denne misere, da stod det klart at man ikke ville være i stand til at afslutte krigen i 1944, at Holland ville forblive besat og at Sovjetunionen og ikke de vestallierede med stor sandsynlighed ville befri det meste af Tyskland fra nazismen.

Idet vi bor centralt i Arnhem, der gør vi stop ved den berømte John Frost Bro og hvis tiden tillader det, gør vi ligeledes ophold i Oosterbeek ved Arnhem, hvor der ligeledes fandt hårde kampe sted.

Broen i Arnhem blev som det hed i filmen … “a bridge to far”. Foto: fra WWII Documentary

Den første del af dagen omhandler Ardenneroffensiven, der fandt sted i december 1944. December måned er normalt ikke det mest typiske angrebstidspunkt og da slet ikke i bjergterræn. Det skal også ses som den sidste mulighed som tyskerne havde for at vende krigens gang. På dette tidspunkt havde tyskerne gennem hele året 1944 set sig selv på tilbagetog, primært i øst hvor man havde tabt enorme landområdet til den ekstremt stærke sovjetiske hær, men naturligvis også på vestfronten. Men der var i de sidste måneder af året indfundet sig en vis ro på fronterne, som havde givet tyskerne mulighed for at samle styrkerne igen. Der ville hurtigt i det nye år komme nye offensiver, der ville true det centrale del af landet. Så et angreb skulle foretages nu. Her så tyskerne Vestfronten som den svageste, hvor man havde tropper spredt ud over mange hundrede kilometer og nogle steder, som eksempelvis Ardennerne var tyndt forsvaret. Planen var at sætte fuld tryk på angrebet her og følge planen erobre Antwerpen på 72 timer og derefter få en fred på vestfronten. Selvom den sidste del af planen ikke lykkedes, blandt andet grundet heroiske amerikanske kampe i og omkring Bastogne, der udgjorde det centrale vejkryds i Ardennerne. Angrebet forsinkede igen de allierede på vestfronten, da man måtte binde styrker på langt flere frontafsnit og havde måttet kæmpe med mange tab.

Vi ser mindesmærket og museet og spiser frokost i cafeteriet inden vi fortsætter nordpå mod Arnhem igennem de smukke Ardennerbjerge. Vi indkvarterer os på Hotel Best Western i det centrale Arnhem.

SE BEST WESTERN HOTEL HAARHUIS I ARNHEM

8.dag

Efter morgenmad i Arnhem der begynder vi hjemkørselen der går over Osnabrück, de smukke bjerge i Weserbergland og en tur ind over Lüneburger Heide, hvor vi lige udenfor Lüneburg gør stop ved Timeloberg. Her står der en sten, der markerer det møde som General Montgomery havde med Von Friedeburg, repræsentant for den nazistiske regering i Flensborg. Her underskrev man delkapitulationen klokken 20.36 den 4.maj om aftenen 1945. Den betød at de tyske tropper i Danmark, Nordvesttyskland og i Holland. Det betød at Danmark officielt set var befriet 5.maj dagen efter. Derefter kører vi hjem i glæde over at Europa blev befriet fra nazismen dengang og forhåbentlig klogere på afslutningen på 2.verdenskrig.

Von Friedeburg underskriver kapitulationen 4.maj overfor Colin Montgomery på Lüneburger Heide (Kilde: Wikipedia)

Print siden her