Den 19.september 1944 mødte danske politimænd ind til, hvad de forventede var en normal arbejdsdag; – men den nazistiske besættelsesmagt havde under ledelse af Günther Pancke imidlertid planlagt et baghold. På slaget 11.00 lød sirenerne over Danmark, hvilket på sin vis var normalt. Betjentene blev angrebet af tyske tropper direkte på deres stationer. Mere end 2.000 danske betjente blev anholdt – en af dem var Lauritz Rasmussen i Odense. Via Frøslevlejren blev de sendt til tyske KZ-lejre; i første omgang Neuengamme og siden Buchenwald med deres satellitlejre med alle deres grusomheder. I slutfasen af krigen var de fleste dog så heldige at komme hjem med de Hvide Busser.
På denne rejse har vi fokus på KZ-lejrene; de danske politifolk og med udgangspunkt i Lauritz Rasmussen har vi Jørgen Thomsen med på turen, mangeårig stadsarkivar i Odense. Han har dykket ned i Lauritz Rasmussens historie. Vi besøger derudover en lang række historisk spændende byer som Hamborg, Weimar og Dresden og har endvidere kørsel langs Elben og på Lüneburger Heide samt besøger naturperler som Wörlitz´ smukke haverige og Bismarcks Friedrichsruh. Undervejs fortælles der mere bredt om tysk historie og samfundsliv, hvilket Anders Bager Eriksen, der har Historiske Rejser, er med til at fortælle om.
Rejsens pris: 6999 DKR (enkeltværelsestillæg: 1150 DKR)
1.dag: Frøslev-lejren – Rundt i Hamborg og Terroren på Bullenhuser Damm
Rejsen starter ud med opsamling på Fyn; Trekantsområdet og ned igennem Sønderjylland. Vi får morgenmad i bussen og bliver ført ind i den odenseanske politimand Laurits Rasmussens skæbne under Anden Verdenskrig. På rejsen deltager Jørgen Thomsen, mangeårig stadsarkivar i Odense, der har indgående kendskab til politimandens skæbne. Vi gør et kortere ophold ved Frøslevlejren, hvor mange danske politifolk opholdt sig, inden de blev sendt videre til de egentlige koncentrationslejre i Tyskland.
Vi bruger førstedagen på at køre til Hamborg, hvor vi får en mere generel byrundtur i storbyen ved Elben først i bus og siden til fods. Byen er først og fremmest kendt for dens havn, hvor industrien ligger og den megen omlæsning af varer foregår. Det var også den primære årsag til, at Hamborg blev bombet i slutningen af juli og starten af august 1943. Det forårsagede ildstorm i byen, og omkring 35.000 mennesker mistede livet. Det kan man eventuelt selv studere nærmere ved det fine museum ved ruinen af Nikolaikirche. Der bliver tid til frokost i området omkring Hamborgs smukke rådhus og Jungfernstieg ved den indre Alster.
Efter at have haft tid til spisning i centrum kører vi til mindesmærket for Bullenhuser Damm. Stedet var udested for KZ Neuengamme, hvor der blev foretaget forsøg på 20 jødiske børn efter anvisning af doktor Kurt Heissmeyer og Josef Mengele. For at skjule ugerningerne blev børnene dræbt 20.april 1945. Vi ser det lille museum i den oprindelige skolebygning samt mindelunden. Kørslen til og fra Bullenhuser Damm, der ligger i den sydøstlige del af havnen, har givet os et godt blik fra bussen på Hamborgs historisk interessante steder som Altona – den tidligere danske by ved Elben – Sømændenes forlystelseskvarter Reeperbahn, det ræverøde Sankt Pauli, Landungsbrücke hvor turbådene passerer, de mange moderne byggerier ved Elben i form af Speicherstadt og senest Elbphilharmonien og på en gåtur i centrum kommer vi forbi de smukke søer i midtbyen Binnen-, og Aussen Alster hvor Jungfernstieg ligger; – der er kendt for at være hvor den tyske Nationalsang første gang blev sunget og det smukke Rådhus – der utroligt overlevede bombardementerne under krigen. Der er fritid til at gå i handelsgaden Mönckebergstrasse eller passere nogle af de mange kanaler i centrum. Vi indkvarterer os centralt tæt på den berømte Michaeliskirche i Hamborg, hvor også den danske sømandskirke ligger i et livligt kvarter tæt på havnen.
Man kan melde sig til fælles spisning på selve rejsen.
SE MOTEL ONE HAMBURG AM MICHEL
2.dag: KZ Neuengamme – Lüneburger Heide – Harzen og Weimar
Efter morgenmad kører vi sydøst for Hamborg, hvor vi besøger KZ-lejren Neuengamme. Lejren var hovedlejr for en lang række mindre lejre i hele det nordtyske område – hvoraf at også danske nazister havde ledende ansvar eksempelvis Gustav Alfred Jepsen, der blev dødsdømt for sin rolle i nedskydningen af undslupne KZ-fanger i området ved Lüneburg i april 1945. Lejren der havde politiske fanger, jøder og krigsfanger siddende. Særligt i den sidste fase af krigen blev danskere og nordmænd fra andre lejre bragt til Neuengamme for at være klar i den hovedlejr der lå tættest på Skandinavien for at blive bragt ud af de Hvide Busser.
Efter rundturen i lejren der fortsætter vi først på eftermiddagen forbi Lüneburg – hvor vi syd for byen går et kort holdt ved mindesmærket ved Timeloberg, hvor Montgomery om aftenen den 4.maj 1945 fik underskriften fra von Friedeburg, der var udsendt af den nazistiske regering i Flensborg om at “de tyske tropper i Danmark, Nordvesttyskland og i Holland” havde overgivet sig. Maden er medbragt til at spise sandwich i bussen på vores videre tur ned over Lüneburger Heide. Vi passerer Braunschweig og Wolfenbüttel og kører ned over Harzen, hvor vi gør et kort holdt på Torfhaus med den smukke udsigt over Brocken/Bloksbjerg og derpå videre på den lange vej til Thüringen og den Tyske Romantiks vugge og 2 nætter i Weimar.
Vi forventer at ankomme til vores dejlige og centralt beliggende hotel i Weimar hen under aften. Vi spiser på hotellet om aftenen.
SE HOTEL AM FRAUENPLAN I WEIMAR
3.dag: Det Klassiske Weimar – Bagsiden på Ettersberg: KZ Buchenwald
Efter at have haft god tid til at nyde morgenmaden, der går vi om formiddagen en byrundtur i den smukke by der fik så stor betydning for den tyske opfattelse af Nation, Kultur, Litteratur, Musik og Demokrati og var med til at definere Tyskland som en nation af Denker und Dichter. Det lille fyrstendømme blev i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet hjemsted for nogle af de vigtigste tyske tænkere, der flokkedes om byen og særligt Fyrstinde Anna Amalie og hendes litterære saloner. Det var folk som Johann Wolfgang von Goethe, Friedrich Schiller, Johann Gottfried Herder og Christoph Martin Wieland samt Franz Liszt bare for at nævne de mest kendte.
På turen rundt i byen passerer vi igennem Park an der Ilm og passerer ligeledes Fyrstinde Anna Amalies bibliotek – det ligger overfor slottet hvor hun boede, og hvor man idag finder en perlerække af fornemme malerier. Tæt på slottet er mindesmærket og museet over Albert Schweitzer, en af de vigtigste humanister Tyskland har haft i efterkrigstiden. Vi kommer forbi Herderkirche, der er opkaldt efter at Johann Gottfried Herder i årene 1776-1803 virkede som sognepræst i kirken. Herder formulerede essensen af den romantiske Nationalisme, hvor en Nation og Folk var kendetegnet af fælles sprog, historie, litteratur etc. Dermed var bolden givet op – skaf en Nation til det tyske folk. Vi kan se Herders hjem, statue og grav og i kirken ligger Anna Amalie begravet. Vi skal naturligvis også se det berømte teater i byen, hvor Goethe, Schiller og Liszt har stået i spidsen for og hvor Wagner har haft uropførelser. Teateret er dog specielt kendt for at det var her i 1919 at de parlamentariske tyske politikere var søgt ned grundet politisk uro i Berlin og i August 1919 kunne præsentere Weimar-forfatningen, der gav navn til Republikken der opstod heraf. Vi fotograferer Goethe og Schiller foran teateret. På vej tilbage passerer vi såvel Friedrich Schillers samt Goethes hjem, sidstnævnte ligger nabo til vores hotel. Derpå er der fritid resten af dagen til at opleve den smukke by – om aftenen spises der på egen hånd i kulturhovedstaden.
4.dag: Tysk Kulturs bagside på Ettersberg – KZ Buchenwald
Efter at have haft god tid til at nyde morgenmad da kører vi op på bjerget Ettersberg, der ligger lige udenfor Weimar. Bjerget blev i århundreder forbundet med Slottet Ettersburg, hvis historie ligger i lige forlængelse af den rige kulturhistorie vi har hørt om dagen i forvejen i Weimar: Anna Amalies klassiske Weimar. Hun og Goethe opholdt sig meget på det smukt beliggende slot på det lille bjerg. Imidlertid er det kontrasten til denne strålende historie vi skal beskæftige os med i form af en langt mere mørk side af historien, da nazisterne i 1930´erne beslutter at anlægge en lejr på det ikoniske bjerg. Først ville de kalde det KZ Ettersberg – men det blev istedet til KZ Buchenwald. Lejren modtog både politiske fanger og krigsfanger. Vi får god tid til at se udstillingen i lejren og blandt andet historien om, hvordan at fangerne til sidst var i stand til at befri sig selv men også om at lejren under sovjetisk kontrol fortsatte med at virke som lejr til ind 1950´erne.
Efter opholdet ved mindesmærket for Buchenwald fortsætter vi over frokost i retning af Leipzig, hvis sammenvævede historie med Dresden giver et oplagt afkast til at høre om Dresden. Vi kører igennem Leipzig og gør et kort holdt under vores færd igennem byen, der er kendt for dens messer, mandagsdemonstrationer og ikke mindst Johann Sebastian Bach. Der bliver et fotostop ved Tysklands største militære mindesmærke, der markerer sejren over Napoleon i 1813.
Herefter fortsætter vi mod Dresden, hvor vi hører om byens interessante historie og ikke mindst får præsenteret fortællingen om Bombardementet af Dresden, som Rejseleder Anders Bager Eriksen både har skrevet om (se nedenfor) og været interviewet om (følg link).
Efter ankomst til Dresden der indkvarterer vi os på vores dejligt centralt beliggende hotel
LÆS OM BOMBARDEMENTET AF DRESDEN
5.dag – Dresden: Oplæg om Bombardementet af Dresden samt Byrundtur i Dresden – Fritid i Dresden!
Efter at have nydt morgenmaden på hotellet, da mødes vi med kaffen i hånden til et oplæg om Bombardementet af Dresden. Anders Bager Eriksen, der er rejseleder på rejsen har beskæftiget sig indgående med emnet (Læs artikel om dette og/eller hør hans radiointerview i programmet Hitlers Æselører). Pointen vil være, at der var militærstrategisk logik i at bombe byen i februar 1945, men at fortællingen om Dresdens Bombardement har været i hænderne på nogle der brugte det politisk. Efter vi har hørt disse betragtninger der begiver vi os til fods ud i byen og ser dens smukke seværdigheder. Vi hører om hvorledes Dresden fik navnet Elbens Firenze og ser mesterværkerne i barok og renæssance som Kreuzkirche, den fantastisk genopførte Frauenkirche, det barokke museumskompleks Zwinger, det musikalske tempel Semperoperaen og renæssanceslottet med de enestående skatkamre og staldfløjen hvor man i Meissenporcelæn kan se Fyrstetoget – den Saksiske “konge” eller fyrsterække og endelig naturligvis udsigten fra de Brühlske Terrasser som Goethe kaldte Europas Balkon. Eftermiddagen er på egen hånd, hvor der er rigeligt at give sig i kast med. Spørg rejselederen hvis man skal have inspiration eller smuglæs forlods her i forhold til gode tips om Dresden.
6.dag: Kørsel langs Elben overnatning i slots-, og haveriget Wörlitz
Efter morgenmaden siger vi farvel til Dresden. Vi bevæger os langs Elben nordpå og igennem den smukke residensby Meissen, der var hovedby i området før Dresden. Dens smukke residens Albrechtsburg knejser over byen der er mest berømt for at være hjemsted for Europas første porcelænsfabrik symboliseret ved de to krydsende sværd. Vi fortsætter af landevej igennem Riesa og ved Mühlberg lå en satellitlejr til Buchenwald kaldt Stammlager IV-B, her kom mere end 1500 danske politibetjente til og sad i lejren fra 1944. Der er sat mindesmærke og oplysningstavler som det der afslører stedets beliggenhed. Lejren blev som Buchenwald brugt efter krigen af det sovjetiske NKVD. Efterfølgende fortsætter vi til Torgau, hvor vi gør et holdt og ser mindesmærket nede ved Elben, der markerer mødet mellem generalerne Sjukov og Eisenhower 25.april 1945. Torgaus øvrige historie er primært forbundet med Reformationshistorien som vi på vej til Wittenberg vil høre mere om. I byen der kendes som Protestantismens Rom der får vi en guidet rundtur i byen, hvor Martin Luther satte Reformationen igang den 31.oktober 1517, da han slog sine 95 teser op på kirkedøren til Slotskirken i byen og kritiserede brugen af aflad. Vi ser Slotskirken hvor Luther samt hans vigtigste med-reformator Philipp Melanchthon ligger begravet. Derudover ser vi hvor Lucas Cranach virkede, rådhuset, Bykirken hvor den første reformatoriske juleprædiken fandt sted, universitet Leucorea hvor Hans Tausen læste og endelig Melanchthon samt Luthers hjem. Der bliver fritid i byen indtil sidst på eftermiddagen. Herpå kører vi til det dejlige Wörlitz der ligger lige syd for Elben, her venter der os som det første en sejltur i robåde rundt i et fantastisk slots-, og Haverige og derefter indkvartering og mad på hotellet om aftenen.
7.dag – Hundertwassers skæve streger og farver i Magdeburg og Uelzen samt Friedrichsruh – De Hvide bussers central og hjem i de hvide busser
Efter at have nydt morgenmaden forlader vi det smukke Wörlitz og fortsætter turen af landevej over Dessau – kendt for Bauhaus og Anhalts residensby – og videre til Zerbst kendt for at være Katarina den Stores fødeby, herfra til Magdeburg, hvor vi gør et kort holdt i centrum ved Magdeburger Dom og Hundertwassers Grüne Zitadelle med tid til et foto og en toiletpause. Herpå går det videre af smukke veje til Uelzen, hvor Hundertwasser har bygget banegården og hvor vi spiser vores frokost. Vi kører videre over Lüneburger Heide over Lauenburg og til Friedrichsruh der af tyskerne mest er kendt for at være Jernkansleren Otto von Bismarcks landsted, hvor han ligger begravet, men som i Skandinavien forbindes med at være stedet – tæt på Neuengamme – hvor de Hvide Busser havde deres garageanlæg under den storstilede aktion som Folke Bernadotte var med til at sætte i værk i krigens sidste fase og som reddede i tusindvis af danskere og nordmænd ud fra KZ-lejrenes helvede i krigens sidstefase og ikke at forglemme den dødeligste fase. Efter at have gjort holdt i Friedrichsruh og hørt nærmere om dette, så går turen videre i vores hvide bus mod Danmark og med afstigning i det sydlige Jylland, Trekantsområdet og Fyn.
TILMELDING
Ved tilmelding henvender I jer til Historiske Rejser: Telefon: 20 93 17 14 eller mail@historiskerejser.dk – tilmelding foregår herefter med betaling af depositum på 1500 DKR og restbeløbet vil blive opkrævet tæt på at rejsen gennemføres.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.