Prager Strasse (Dresden)
Prager Strasse er den væsentligste indkøbsgade i Dresden. Den ligger i Seevorstadt og forbinder Dresden Hauptbahnhof med Altmarkt. Den blev anlagt i årene 1851-53 og udviklede sig hurtigt til en betydningsfuld indkøbsgade. Siden 1970érne har den været fodgængerzone, hvilket var en del af genopførelsen efter ødelæggelserne under bombardementerne af Dresden i 1945. De mest berømte bygningsværker er Rundkino og Centrum-Galerie.
Prager Strasse med Ibis Hotellerne. Foto fra wikipedia
Historien om Prager Strasse
I løbet af industrialiseringen blev der anlagt nye boliger og veje, som skulle aflaste de små gyder i den gamle by. Med anlæggelsen af Böhmischer Bahnhof i 1840 syd for den indre gamle by var der behov for en vej til banegården. Dermed opstod Prager Strasse mellem 1851 og 1853. Da man nedrev Höferschen Wollbodens i Waisenhausstraße, opstod der en ny breche, som var en forlængelse af Seestrasse til Wiener Platz til den Bøhmiske banegård.
Prager Strasse – kort over dens forløb fra Altmarkt (øverst i kortet) og til den Bøhmiske Banegård (nederst i kortet) i 1851. Kort fra wikipedia
I løbet af kort tid bosatte der sig først rige borgere, senere bankfolk, jurister men også næringsdrivende. På grund af knaphed på byggeområder i midtbyen blev det besluttet at bebygge Prager Strasse. Det udviklede sig til en af de prægtigste gader i Dresden med talrige indkøbs og fornøjelsesmuligheder. De arkitektonisk mest bemærkelsesværdige bygninger var Viktoriahaus i neorenæssance, Residenzkaufhaus og Bygningen der husede Brandforsikringsselskabet ligeledes i historistisk stil. Prager Strasses betydning som Dresdens mest betydningsfulde handelsgade var en vigtig bevæggrund for valg af sted for beliggenheden af den ny Dresden Hauptbahnhof, der blev bygget i 1890érne hvor Böhmische Bahnhof havde ligget.
I forbindelse med de altødelæggende luftbombardementer af Dresden i 1945 blev området totalt ødelagt og med undtagelse af et hotel, blev alt nedrevet. Hotellet blev også nedrevet efter et par år.
Prager Strasse med ruiner i 1958. Ingen bebyggelse og i midten ses Hovedbanegården. Foto fra Bundesarchiv med serienummer: B-183-U0816-0010
Genopbygning
Genopbygningen startede med at man i 1962 afholdt en arkitekturkonkurrence. Der var forskellige holdninger hos arkitekterne, enkelte talte for en originaltro genopførsel af den gamle vej med de originale bygninger – andre afviste dette og talte for en fuldstændig nyorientering og moderne opbygning. Ingen af arkitekterne var dog en genetablering af den pladsbesparende byggefacon. En af grundene for denne nyorientering var at menneskene under ildstormen ved bombardementerne havde særdeles svært ved at flygte. Mellem 1965 og 1978 opstod den ny Prager Strasse, hvis forbillede var Lijnbaan Rotterdam en af de første fodgængerzoner i Tyskland.
På den vestlige side af Prager Strasse blev der er i årene 1967-70 opført tre hoteller opkaldt efter steder i Elbsandsteingebirge – Hotel Bastei, Königstein og Lilienstein. Arkitekterne til komplekset var Kurt Haller, Manfred Arlt og Karl-Heinz Schulze. De tre bygninger er tolvetagers byggerier og forbundet med hinanden ud mod Prager Strasse med gadebutikker. Komplekset blev udført som Plattenbau med en horisontal facade og beton med Glas-Keramik-Mosaik. Vægrelieffet udført i smedejern blev lavet af Jürgen Seidel og Karl Bergmann. Da de tre hoteller åbnede rådede de over 1.917 senge og blev drevet af Interhotel.
Dresden 30.januar 1984: Unge mennesker i 8.klasse får viden om deres hjemby på byhistorisk museum. De kigger på en model over genpoførslen af Prager Strasse. Foto fra Bundesarchiv med serienummeret: B-183-1984-0130-017
På den østlige side af Prager Strasse opstod Tysklands næstlængste beboelseshus i årene 1966-69, det var 250 meter langt og havde 614 små boliger efter forbillede fra Le Corbusier og blev kaldt Unité d´Habitation. Den længste beboelse var 330 meter lang og lå i Leipzig-Probstheida. Hele boliganlægget blev kendt som Prager Zeile og blev markant ombygget frem til 2007.
På den brede del af vejen opstod forskellige vandspil af Leoni Wirth og Vinzenz Wanitschke såvel som grønanlæg.
Blomsterspringvand midt på Prager Strasse. Foto fra wikipedia
Mellem hotellerne Königstein og Lilienstein blev der indrettet en Turisthave med et springvand af Josef Pietsch såvel som bronzestatuer deriblandt Lesende Mädchen af Johannes Peschel (1969) og statue fra 1967 af Wilhelm Landgraf – to mødre med børn med Karl Schönherr Ringende Knaben. Sidstnævnte er den eneste tilbageværende idag. Derudover blev vejen udsmykket med en keramikvæg af Dieter Graupner fra 1966/67 Dresden, die Stadt der modernen sozialistischen Industrie, der Wissenschaft und der Kunst grüßt seine Gäste på Restaurant Bastei på malede Keramikpladser af Kurt Sillack og Rudolf Lipowski fra 1969/70 en naturstensmosaik der fremstiller floden Neva.
