Skoda
Selve produktionen af Skoda bevægede sig fra fabrikkens grundlæggelse af grev von Waldstein i 1859 indenfor en så bred vifte af områder som sukker, bryggerivirksomhed, bjergværksdrift, fremstilling af kedler, dampmaskiner, broer og jernbanedrift.
I 1866 blev Emil Skóda ledende ingeniør på stedet, og i 1869 opkøbte han foretagendet og opkaldte det efter sig selv. I de følgende år fulgte flere udvidelser og en grundlæggende modernisering af produktionen. Det blev til et støberi i 1871, en maskinhal i 1872, en smedje i 1882 og et stålværk i 1886. Ved siden af de mange forskellige foretagender orienterede Skoda sig gradvis mere i retning af rustningsindustrien. I 1886 fremstilledes de første kanontårne til krigsskibe.
I 1896 åbnede et helt nyt værk, der udelukkende koncentrerede sig om rustningsindustri. I 1899 blev foretagendet gjort til et aktieselskab, hvor Emil Skoda beholdt majoriteten. I 1900 døde han under et kurophold i østrigske Bad Gastein. På det tidspunkt havde værket produceret sluseportene ved Niagaravandfaldene samt dele til krigsskibe i hele verden. Der blev tjent godt på oprustningen i verden. En generel omstilling til rustningsproduktion fortsatte intensivt frem mod 1914. I årene 1914-18 leverede Skoda godt 12.000 kanoner til den østrig-ungarske hær.
Da krigen sluttede, var Skoda en overdimensioneret rustningsgigant, der skulle omstilles til civil produktion, hvilket man fik hjælp til af den franske koncern Schneider & Cie. De første efterkrigsproduktioner, man leverede var levnedsmidler, tobak, automobiler og fly. Skoda eksporterede til hele verden sukkerfabrikker, møller, bryggerier, kraftværker og slagterier. I 1921 fusionerede Skoda med Spojéne Strojimy, hvor koncernen fysisk udvidede til Hradec Kralove og Prag. I 1924 begyndte Skoda at fremstille Lorraine-Dietrich Flymotorer. I 1925 fusionerede Skoda med bilfabrikanten Laurin & Klement i Mlada Boleslav – den afdeling, der i dag forbindes med Skoda Auto. Flyfremstilleren Avia blev stiftet under Skoda i 1927. I den nazistiske tid blev værket overtaget af tysk-nazistiske værker som Waffenwerk Brünn og Reichswerk Hermann Göring. Man beskæftigede i 1945 101.000 ansatte. Det største af værkerne i Pilsen blev fuldstændig ødelagt ved et allieret angreb 25. april 1945.
Efter 1945 blev firmaet statsliggjort. Samtidig opsplittede man det i mange underafdelinger, eksempelvis blev afdelingen i Mlada Boleslav udspaltet og hed nu Pkw-Sparte. I Pilsen beskæftigede man sig næsten udelukkende med sværindustriel produktion som dele til kraftværker, fly, lokomotiv og turbiner. I 1950´ernes Pilsen udvikledes et atomprogram. Her leverede man reaktorerne til en stribe atomkraftværker i Østblokken primært i Tjekkoslovakiet og DDR. En af de mest berømte leverancer, som værket i Pilsen leverede, var jernet til London Eye. Efter fløjlsrevolutionen er Skoda blevet splittet helt op, mange af afdelingerne omdøbt og solgt. Bilfabrikationen i Mlada Boleslav har beholdt navnet.
