Sovjetisk Mindesmærke i Berlin-Tiergarten
Dette mindesmærke er det første, som den sovjetiske Røde Hær lod opføre i Berlin, og som markerede sejren i 2. verdenskrig. Det er placeret på Strasse des 17. Juni, der under nazismen hed Ost-West Achse, og som skulle have krydset med Nord-Syd Aksen på dette sted. Mindesmærket blev indviet 11. november 1945 med en stor allieret sejrsparade. Der står to T-34 kampvogne og to artellerikanoner ved siden af. I midten af mindesmærket er der placeret en 8 meter høj soldaterstatue med geværet over skulderen for at markere kampenes afslutning. Mindesmærket er til minde om de mere end 80.000 sovjetiske soldater, der mistede livet under kampene om Berlin. Der er russiske citater om kampene.
I mindelunden bagved monumenter findes der mere end 2000 enkelt- grave af faldne fra slaget. Det fortælles ofte, at materialet fra monumentet skulle være anskaffet fra Hitlers Rigskancelli, men dette er uvist. Mindesmærket lå i den britiske sektor, men tæt på Brandenburger Tor. Indtil 1994 stod der sovjetiske æresvagter foran mindesmærket. Disse blev beskyttet af britiske tropper og vesttysk politi, da de op til flere gange blev udsat for angreb fra vesttyske demonstranter. Det mest kendte angreb på sovjetiske tropper var få dage efter Peter Fechters smertelige død ved Checkpoint Charlie. Han forblødte over mange timer i ingenmandsland. En situation, der truede med at slide på den ofte tilspidsede situation mellem de allierede i Berlin. Mindesmærket er udført af Lev Kerbel. I årene efter fulgte to større mindesmærker i Berlin, i Treptower Park og Schönholzer Heide. Bag ved mindesmærket findes der en lille udstilling om dets historie.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksens Rejseråd
1) Mindesmærket betragtes bedst fra Strasse des 17. Juni. Det er imidlertid forestillingen om den propagandamæssige effekt, man skal forestille sig ved dette mindesmærke.
Propaganda overfor det besejrede Nazistiske Tyskland. Midt på deres sejrsallé med de mange tyske statuer stod der i stedet et sovjetisk sejrsmonument.
Men også propaganda overfor de vestallierede, Idet mindesmærket lå i den britiske sektor. Man blev erindret om, at det var Sovjetunionen, der vandt slaget om Berlin.
2) Det kan betale sig at gå igennen mindesmærket og se plancherne over monumentet. Det er særlig interessant at læse om de angreb, som vesttyskere foretog på sovjetiske soldater. Sovjetunionen forklarede dette med nazistiske elementer i Vestberlin.
3) Mindelunden bag ved monumentet er en oase. Det kan anbefales at søge henimod dette i et varmt sommerligt Berlin.