Staphorst
Staphorst er kendt for sine maleriske traditionelle gårde, og for sit strengt ortodokse calvinistiske samfund. Der bor 16.500 mennesker i kommunen, der ligger i provinsen Overijssel. Den ligger 6 km syd for Meppel og 20 kilometer nord for Zwolle i den nordlige del af det såkaldte hollandske “Bibelbælte”.
Historie
Byerne Staphorst og den sydlige nabo Rouveen opstod i det 13. århundrede, da munke startede med at kultivere tørvemoserne.
Alle gårdene blev bygget langs med vejen igennem tørvemosen. Det betød, at en meget lang stribe af gårde blev opført, hvilket blev til den 7 mil lange landsby Staphorst-Rouveen. Fænomenet kaldes lintbebouwing på hollandsk (båndbebyggelse). Denne type landsbyer er meget udpræget også i andre dele af Holland, eks. Vriezenveen og landsbyerne langs digerne, de såkaldte mosekolonier, i provinserne Drenthe og Groningen samt de tyske byer tæt ved den hollandske grænse.
Staphorst blev imidlertid grundlagt under Napoleons styre i 1811, hvor fire små landsbyer blev samlet i en større. Dekretet fra 1811 lagde byerne Staphorst, Rouveen, Ijhorst og Hasselter sammen til en kommune. Med få mindre undtagelser har denne kommunalgrænse ikke været ændret siden, hvilket gør den til en anomali i hollandsk kommunalhistorie.
En særlig tradition i Staphorst var, at efter faderens død blev fdennes jord delt mellem sønnerne. Den søn, der ikke arvede gården, byggede sin egen gård bag ved faderens. Derfor har mange af gårdene den særlige konstruktion, at de er meget langstrakte, men særdeles smalle. Det er ikke usædvanligt, at man taler om 1500 meter i længden og 40 meter i bredden. Gårdene er typiske eksempler på den nedersaksiske byggestil. De har grønne døre og vinduesskodder. De fleste gårde, man ser i dag, er fra perioden 1850-1910.
En af de karakteristiske nedersaksiske bondegårde med grønne skodder i Staphorst (foto: Anders Bager, april 2015)
Samfund
Staphorst er en strengt ortodoks calvinistisk landsby, og den har en af de højeste procenttal for kirkegængere i Holland. I 1971 oplevede byen at blive verdenskendt for en stund, da der udbrød polio her. 39 børn blev ramt, og 5 døde. Af religiøse grunde havde borgerne sagt nej til vaccine. Som et resultat af dette er Staphorst sammen med Rouveen og andre lignende nabobyer i området omtalt som risikoområder for polio af WHO, de eneste områder i Europa.
Fødselsraten ligger på 2.76 og er væsentligt højere end i det øvrige Holland.
I midten af byen er der indrettet en bondegård som museumsbondegård.
Historiske Rejser siger: Oprindelig var calvinismen den bærende religion i det hollandske samfund. I dag er den blevet en fortrængt museumsreligion, der i mainstream-Holland bliver gjort lidt til grin, som værende en anakronisme, hvor nogle iklæder sig træsko og egnsdragter. Det er svært, om man skal tage det seriøst eller opfatte det som folklore. Men i byerne Staphorst og Rouveen kan man i hvert fald meget nemt opleve et folkloristisk, men seriøst billede af det hollandske bibelbælte. Men calvinismen var også den bærende kraft for Hollands frihed fra Spanien, så der er måske grund til ikke kun at opfatte fænomenet som spøjst.
