Tjekkiets Historie
Tjekkiets historie er en af Europas korteste, hvis man skal være konsekvent og nøjes med at fortælle nationalstatens historie. For kun siden 1993 har der eksisteret en stat ved navn Tjekkiet i Europa. Et selvstændigt Tjekkiet så for første gang dagens lys, da tjekkere og slovakkere opløste den union, der siden 1918 havde været Tjekkoslovakiet. Landets historie udspiller sig ikke på samme måde, som når der ellers skal fortælles den gængse nationalstatslige historie. Den er historien om landsdelene Bøhmen og Mæhren, både deres selvstændige historie i Middelalderen og Renæssancen, deres indlemmelse hos de østrigske habsburgere fra 1500-tallet til 1918 og den moderne historie.
Tjekkiet består i dag af de tre dele Böhmen, Mähren og Mährisk Schlesien, og de tre landsdele har flere fællestræk end forskelle, men det vil ofte ikke være problematisk at benytte betegnelsen Tjekkiet før det 20. århundrede. Historiens kerneord drejer sig om mødet mellem slavisk og tysk kultur, det stor-mähriske rige, habsburgerne, Prag som kulturby, trediveårskrigen, hussitteropstande og religiøs marginalisering, industrialisering, nationalisme, etnisk udrensning, socialisme, opstanden i 1968, kommunismens sammenbrud, korruption, turisme, prostitution og EU.
Det er jo altid et spørgsmål, hvor langt tilbage man skal gå for at fortælle om stedets historie Jeg starter mit fokus med at lave nogle overordnede betragtninger om de tidligere perioder og bliver mere analyserende, jo længere frem i historien vi når.
Nedenunder vil der være link til de artikler, der handler om de afsnit, jeg har skrevet om den tjekkiske historie.
Hvordan fik landet sit navn, og hvilke myter knytter sig til Bjerget Rip, Kong Cech og en fortælling om Tjekkernes Kanaans Land
Områder som Bøhmen, Mæhren, Mæhrisk Schlesien og bjerge som Sudeterne, De Hvide Karpatere og Beskiderne danner geografien i landet.
Folkevandringstiden i Bøhmen og Samos Rige
Mange forskellige folkeslag som keltiske Boier, Gotere, Germanere, Avarer og Slaver prægede udviklingen indtil Samos Rige (623-58)
Det Stormæhriske Riges storhed og fald
Karl den Store droppede at erobre Bøhmen, og Bøhmen stod udenfor det Stormæhriske Rige(833-907), hvori det sydlige Tjekkiet Mæhren var kernelandet.
Kristendommen og slægten Premyslid
Slægten Premyslid sætter sig på magten i Prag, der styrkes via kristendommens indførelse. Krige og forbund præger denne tid, der også kendes for broderfejden mellem Vaclav og Boleslav (935).
Premysliderne udrydder i 995 Slavnikiderne en anden stærk bøhmisk slægt, derudover var der blodfejder og polsk og tysk indblanding.