Venlo Episoden 9.november 1939

Venlo Episoden var hemmelig tysk operation udført af den tyske sikkerhedstjeneste den 9. november 1939, hvor to britiske sikkerhedsagenter fra SIS blev kidnappet 5 meter fra grænsen til Tyskland i udkanten af den hollandske by Venlo.

Episoden blev siden brugt af den nazistiske tyske regering til at sammenkoble Storbritannien med Georg Elser´s mislykkede attentatforsøg i Bürgerbräukeller i München den 8. november 1939 og til at retfærdiggøre den tyske invasion af Holland – et neutralt land – den 10. maj 1940.

Baggrund for episoden

Efter den britiske krigserklæring mod det nazistiske Tredje Rige den 3.s eptember 1939 var den britiske premierminister Neville Chamberlain stadig interesseret i at søge en kompromisfred med Tyskland, før der var blevet udgydt for meget blod. Den Britiske Regering var velorienteret om udbredt modstand indenfor lederne af den Tyske Hær.

I løbet af efteråret 1939 sendte den tyske opposition følere ud til den britiske regering. I oktober 1939 kom Josef Müller – en advokat fra München – i kontakt med briterne via Vatikanet og med hjælp fra oberst Hans Oster. Theodor Kordt fik lignende kontakter skabt i Bern i Schweiz.

Den svenske industrimand Birger Dahlerus forsøgte at etablere fred via en tidlig form for mægler-diplomati, der primært foregik på hollandsk grund. Den hollandske ambassadør Philipp C. Visser overbragte fredsforslag fra Dahlerus fra den tidligere kansler og på det tidspunkt tysk ambassadør i Tyrkiet Franz von Papen til den britiske ambassadør Sir Hughe Knatchbull-Hugessen.

Alle diplomatiske forsøg på at undgå den Anden Verdenskrig i Europa før den tyske invasion af Polen i september 1939 havde været frugtesløse. Men da en tysk flygtning ved navn Fischer skabte tillid hos Karl Spiecker – en eksileret katolsk leder og samtidig en britisk efterretningsinformant i Holland, blev det britiske SIS særdeles interesserede i de oplysninger, Fischer bragte med sig.

Det hemmelige møde i Venlo

I den tidlige del af september 1939 blev der arrangeret et møde mellem Fischer og den britiske SIS-agent Kaptajn Sigismund Payne Best. Best var en erfaren efterretningsofficer, der arbejdede under dække af at være en forretningsmand i Haag med sin hollandske kone.

Ved møderne var også Major Richard Henry Stevens til stede, en knap så erfaren efterretningsagent, som arbejdede i al hemmelighed for det britiske SIS som paskontrollør i Haag. Til at assistere Best og Stevens var der blevet rekrutteret en ung hollandsk officer Løjtnant Dirk Klop af det hollandske efterretningsvæsen under ledelse af Generalmajor Johan van Oorschot. Klop fik tilladelse til at være med, men ikke til at tage aktivt del i møderne grundet sit lands neutralitet.

Fischer medbragte deltagere, der støttede et plot mod Hitler og var interesserede i at etablere fredsslutning med de Allierede, hvis Hitler blev fjernet. Da det blev kendt, at Fischer havde succes med at sætte et møde op med britiske agenter, begyndte Sturmbannführer Walter Schellenberg fra den udenrigs efterretningstjeneste at interessere sig for disse møder. Schellenberg spillede “Kaptajn Schämmel” under møderne og stod direkte under Heinrich Himmler samt var i tæt kontakt med Reinhard Heydrich under operationen. Den ansvarlige for selve aktionen var SS-leder Alfred Naujocks.

På det sidste møde mellem den britiske SIS agent og den tyske SD-officer den 8. november 1939 lovede Schellenberg at bringe en general med til mødet den kommende dag. I stedet afbrød tyskerne brat mødet – som fandt sted på Café Backus kun få meter bag grænsebommen på den hollandske side – ved at kidnappe Best og Stevens. De to blev præsenteret for den tyske offentlighed som bagmændene bag Georg Elsers attentatforsøg mod Hitler i München. Siden blev det påskud for at retfærdiggøre den tyske erobring af Holland 10. maj 1940. De to blev indsat i såvel KZ-Sachsenhausen og KZ-Dachau og blev først befriet 30. april 1945 som SS-gidsler.

Print siden her