Venlo
Venlo er en by i Provins Limburg i Holland, der ligger ved floden Maas og danner grænse til Tyskland, hvor amterne Kleve og Viersen ligger på den anden side. Der bor 101.000 indbyggere (2018) her. Byen har en historie, som går tilbage til romertiden. Den er del af det katolske sydlige Holland, der ikke blev del af Belgien trods ønske derom under splittelsen af Nederlandene i 1830. Byen blev brugt flittigt af tyskerne under 2. verdenskrig som forsvarsby og før erobringen af Holland gik SS ind i byen og kidnappede britiske efterretningsofficerer. I dag er den mest kendt for den livlige turisme fra Tyskland, der ynder at besøge Holland på et hurtigt visit.
Byens Romerske Historie
I år 2010 afsluttede man storstilede udgravninger i forbindelse med terrasseundersøgelser af Maasboulevarden. De nye udgravninger har bekræftet at der allerede i romertiden har været en by af en vis betydning. Det betyder at byen er lige så gammel som Hollands ældste by Nijmegen, og dermed kan gøre krav på samme titel. Der blev fundet større handels-, og militærpladser. Ifølge en regional historiker var Venlo den antikke by Sablones, det er der dog ikke enighed om, den status gør den tyske by Kaldenkirchen på den anden side af grænsen ligeledes krav på.
Undersøgelserne fandt murrester, tegl såvel som romerske brønde, latriner samt keramik, en bronzehjelm fra Kejser Augustus tid samt 170 romerske mønter hvilket gjorde arkæologerne i stand til at datere Venlos alder. Den lå på strækningen mellem Maastricht og Xanten.
Middelalderen til det 19.århundrede
Venlo blev fra starten af det 11.århundrede nævnt første gang på skrift. Byen fik i 1343 byrettigheder hvorfra den var at regne som Hansestad i 1375. I lang tid hørte byen under Hertugdømmet Geldern, mens Tegelen i den nordvestlige del var del af Hertugdømmet Jülich. Venlo og Tegelen var i århundreder ofte i fjendtlige sammenstød. Selv idag er dialekten i Venlo tydeligvis forskellig fra den i Venlo, hvor sprogkyndige sætter Tegelens dialekt som en del af Limburgsk mens den i Venlo regnes for del af Geldersk dialekt – en skillelinje der stadig eksisterer.
Efter at Hertugdømmet Geldern blev Venlo del af de Spanske Nederlande, men sluttede sig til Utrecht Unionen i 1579. Historien i de sene 16.århundrede og igennem det 17.århundrede blev præget af konflikterne mellem de Spanske Habsburgere og Republikken for de Syv Forenede Nederlande, i særdeleshed Firsårskrigen og de Spanske Arvefølgekrige. Kontrollen over Venlo har vekslet flere gange igennem tiderne inden Venlo endegyldigt blev tildelt Holland ved Freden i Utrecht i 1713. Under den krig blev den belejret af den berømte Menno von Coehoorn i 1702. I 1734 blev Bontamps Brev-omslagsfabrik grundlagt, den bestod indtil 1935.
Venlo i tiden under den Belgiske Revolution og det Tyske Forbund
I 1794 indtog de franske soldater hele det nederlandske område og indtil 1815 var man del af de franske Bataviske Republikker. Efter Napoleons nederlag der skabte man ved Wienerkongressen hele to tiltag, der blev ret vigtigt for Venlo. For det første blev dagens Holland og Belgien samlet i Kongeriget de Forenede Nederlande og dertil skabte man lige øst for det Tyske Toldforbund.
For Venlo betød det at man blev grænseby og mistede meget handel med de tyske områder og en storstilet smuglerhandel tog sin begyndelse. Preussen havde lavet en stor toldstation i Kaldenkirchen på den anden side i 1819.
I 1830 gjorde de overvejende katolske sydlige provinser i det Forenede Kongerige Nederlandene oprør mod det protestantiske Nord og det hollandske overherredømme. Byen Venlo tilsluttede sig den belgiske revolution. Bannerførerne var først og fremmest det Vallonske borgerskab og de katolsk sindede Flamlændere. De sydlige provinser gjorde i det efterfølgende krav på hele det hollandsk-talende Limburg samt byen Kerkrade, der dengang var officielt to-sproglig med såvel Hollandsk som Tysk (den Ripuariske Dialekt) og hvor fransk kun blev talt i dannede kredse. Det var dog først 9 år senere at det Hollandske Kongehus anerkendte uafhængigheden i den belgiske Provins, men det kom til et kompromis hvor Limburg blev delt med floden Maas som skillelinje. Fæstningsbyen Maastricht blev del af Holland omend deres befolkning ønskede at blive del af Belgien. Forvaltningsteknisk blev det hollandske Hertugdømme Limburg del af Storhertugdømmet Luxembourg og var dermed i perioden 1839 til 1867 del af det Tyske Forbund med de tre vigtige Forbundsfæstninger Venlo, Roermond og Maastricht. I 1866 gjorde det at man blev forbundet med jernbane til Kaldenkirchen på den tyske side og dermed også med det øvrige tyske jernbanenet.
Venlo i Anden Verdenskrig
Holland og dermed også Venlo holdt sig neutral under Første Verdenskrig.
I begyndelsen af Anden Verdenskrig, nærmere bestemt den 9.november 1939 blev to britiske efterretningsofficerer lokket i en fælde på en Grænsecafé umiddelbart direkte ved grænsen af den Tyske Efterretningstjeneste og bortført. Briterne var i selskab med en hollandsk efterretningsofficer, der blev skudt under bortførelsen. Det såkaldte Venlo-Incident blev for det daværende Tyskland (Tredje Rige) under Adolf Hitler et påskud for indmarchen i det Neutrale Holland 10.maj 1940, og blev forbundet med Georg Elsers Attentatforsøg på at myrde Hitler i Bürgerbräukeller i München 10.november 1939. Den Tyske Værnemagt startede den dag deres større offensiv mod vest med Overfaldet på Holland, Belgien og Luxembourg hvilket var optakten til Slaget om Frankrig der fulgte i kølvandet derpå. Samme dag sprængte hollandske soldater broen over Maas i luften. Den hollandske regering overgav sig natten mellem 14. og 15.maj 1940 – med undtagelse af provinsen Zeeland: Kong Leopold III. af Belgien overgav sig med hans tropper den 28.maj 1940.
Under krigen spillede flyvepladsen Fliegerhorst Venlo-Herongen en betydelig rolle for det tyske Luftforsvar. I perioden mellem oktober 1944 og marts 1945 led Venlo store krigsskader. Mange borgere blev tvangsevakueret i perioden – hvilket skal ses i relation til den Hollandske Hongerwinter (Hungersnød i den sidste krigsvinter). Det første luftangreb over byen foregik 13.oktober 1944; derefter fulgte yderligere 12 angreb. De havde som mål at ødelægge broerne over Maas, for at sænke den tyske tilbagetrækning. Alle angreb mislykkedes imidlertid og broen forblev intakt. Først den 25.november 1944 da de Allierede rykkede frem vest for Maas sprængte tyskerne selv broen i luften. Luftangrebene kostede 506 mennesker livet og omkring 800 familiehuse blev ødelagt.
Bydelen Blerick på den vestlige bred af Maas blev befriet i starten af december 1944. Før dette skete ramte omkring 30.000 granater i bydelen, hvilket førte til ødelæggelsen af Martinuskirche.
Hele byen kunne først erklæres endeligt befriet i forbindelse med Operation Grenade – fremrykningen fra floden Roer til Rhinen henover Maas – den 1.marts 1945 da den amerikanske 9th US.Army indtog byen. Dagen derpå blev de tilfangetagne tyskere ført igennem gaderne i byen og det hollandske flag hejst. Selv samme dag drog den amerikanske 784. Panser-Bataljon fra 35th US-Division fra Venlo og videre mod Straelen.
