Weser (flod)

Weser er en flod der løber i nordlig retning fra de tyske Mittelgebirge og indover det nordtyske Lavland. Dens navn får den i Hannoversch Münden hvor dens to kildefloder – Werra og Fulda – løber sammen. Floden har mange navne på det nordtyske nedertyske kaldes den Werser eller Wersern; mens den på latin hedder Bisurgis, Visurgis; Wisera, Wisura^[6]; og på Weserfrisisk.

Weser og Werra regnes teknisk set som samme flod, således at Werra gælder som Wesers øvre løb, den kortere men mere vandrige flod Fulda gælder som biflod. Opdelingen af navnene mellem Weser og Werra opstod først i det tidlige nye højtyske. Hydrografisk gælder Werra også som Wesers øvre løb og Fulda som biflod. Ved sammenløbet mellem de to floder er Fulda den mest vandrige, hvilket primært skyldes at den 45 kilometer før sammenløbet får den vandrige Eder – men at Fulda før det er langt mere vandrig. Weser er den eneste af de større floder i Tyskland, der udelukkede har indenlands afvandingsområde. Floden løber i delstaterne Hessen, Nordrhein-Westfalen, Niedersachsen og Bremen. Afvandingsområdet er 46.000 kvadratkilometer (13% af Tysklands landområde) og som udover de nævnte områder også dækker områder i Thüringen, Sachsen-Anhalt og Bayern. Weser er vandvej og klassificeret som Bundeswasserstrasse.

Ved udmundingen i Nordsøen er der to forskellige grænselinjer: Skibsfarts-kilometer-stenen der slutter på Wesers nedre løb ved Alten Leuchtturm i Bremerhaven. Samt den hydrografiske der tager dele af det ydre Weser med sig med nulpunktet i luftlinjen mellem Langwarden i Butjadingen og Wurster Nordsøkyst. Alten Leuchtturm er placeret 18,2 kilometer derfra.

Wesers forløb længst mod nord, men at floden også løber som Werra på sit sydlige øvre løb. Kort over floderne fra wikipediabrugeren NordNordWest

Navnet Wesers oprindelse

Den romerske kartograd Tacitus omtaler floden som Visurgis der på tysk genitiv bliver til Visurjos. Navnet stammer fra den indogermanske sproglige rod u̯eis der betyder “flydende eller -at flyde” hvilket også kendes fra den franske flod Vézère – sideflod til Dordogne – og den belgiske flod Vesdre – sideflod til Ourthe. Lignende floder på keltisk, germansk, romansk og baltisk kender man. Andre eksempler der minder om samme sprogstamme er La Vis  i Frankrig, Wear i det nordlige England, Vesouze – sideflod til Meurthe, Wiesaz i Württemberg, Vesonze i Wallis, Visance i Frankrig, Bisenzio i Etrurien, Besancon i Frankrig, Viesinta i Litauen, Visa i Norge og Sverige samt Wisla i Polen.

Fra og med det 8.århundrede er såvel Weser som Werra gengivet med de gamle højtyske navneformer som Wesera, Wisura, Wisera, Wisora, Wisara der er kommet i overleveringen der betyder “flydende vand – Wiseraha oder Wisuraha”. I 1075 skrev Adam af Bremen udtrykkeligt “Sachsens væsentligste floder er Elben, Saale og Wisara som også har navnet Wissula eller Wirraha”. Dermed er der noget der tyder på at Weser og Werra tidligere omtaltes som den samme flod, hvilket tyder på at det først har været senere at flodens øvre løb (Werra) er blevet sprogligt adskilt fra dens nedre løb. Den sproglige forandring er ved Hannoverische Münden hvor det højtyske Werra er i brug og nord for er det lavtyske Weser som giver floden navn.

Wesers forløb tæt på Hannoverische Münden. Foto fra wikipedia

Print siden her