Potsdamkonferencen

Potsdamkonferencen blev holdt i dagene 17. juli til 2. august 1945 på slottet Cecilienhof i Potsdam, den detroniserede og flygtede kronprins Wilhelm von Hohenzollerns hjem. Konferencens deltagere var Sovjetunionen, Storbritannien og USA. De tre magter blev repræsenteret af kommunistpartiets generalsekretær Josef Stalin, premierministrene Winston Churchill og senere under konferencen Clement Attlee samt præsident Harry S. Truman.

Stalin, Churchill og Truman samledes for at finde en model til at administrere det besejrede nazistiske Tyskland, der havde overgivet sig betingelsesløst 9 uger tidligere den 8. maj 1945. Målet for konferencen indbefattede også det at etablere en orden for efterkrigstiden, finde en ordning for fredstraktaten og gøre sig konsekvenserne af krigen klar. Konferencen blev afsluttet med Potsdam Aftalen den 2.august 1945, som er det gældende dokument for fredsbetingelserne efter 2.verdenskrig.

De 3 store ledere siddende: Til venstre er det den nyvalgte britiske premierminister Clement Attlee; i midten er det den ligeledes nyvalgte amerikanske præsident Harry S. Truman og til højre er det den sovjetiske diktator Josef Stalin. Bag ved dem står udenrigsministrene Molotov, Byrnes og Bevin. Foto fra wikipedia

Forholdet mellem de politiske ledere

I de 5 måneder, der var gået siden konferencen på Jalta, var der sket en række forandringer, som havde ændret en del på forholdet mellem lederne.

1. Sovjetunionen havde okkuperet det centrale og østlige Europa.

I juli 1945 havde den Røde Hær effektivt taget kontrollen over de baltiske lande, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien. Frygten for, at Stalin skulle overtage magten samt den generelle krigsødelæggelse gjorde, at millioner flygtede fra disse områder. Stalin havde allerede indsat en kommunistisk regering i Polen. Han insisterede desuden på, at hans kontrol med Østeuropa var et forsvarsmæssigt træk, der skulle sikre mod fremtidige angreb og hævdede, at området var naturlig sovjetisk indflydelsessfære.

2. Storbritannien havde fået ny premierminister

Resultatet af det britiske parlamentsvalg kom frem midt under konferencen. Da det britiske arbejderparti Labour besejrede de konservative, skiftede Storbritannien leder midt under konferencen. Clement Attlee fra Labour erstattede Winston Churchill, hvor sidstnævntes lederskab siden 1940 havde været væsensforskelligt fra de amerikanske præsidenter i deres holdning til Sovjetunionen. Churchill anså Stalin for en “djævel”, der stod i spidsen for et “ondt” system. Attlees holdning var langt mere pragmatisk og i tråd med den amerikanske.

3. USA havde fået en ny præsident, og krigen var afsluttet. 

12. april 1945 var den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt død og det amerikanske lederskab overtaget af Harry S. Truman. Dennes magtovertagelse blev indledt med krigsafslutningen i Europa 8. maj 1945 og med krigsafslutningen i Asien som et realistisk mål i horisonten. Under krigen havde Roosevelt undladt at lytte til enhver advarsel om, at Stalins diktatoriske ekspansion truede store dele af Europa med dominans. Dette var gjort for ikke at lave sprækker i den militære alliance. Roosevelt forklarede “Jeg har på fornemmelsen, at Stalin ikke er den type af mand” og forklarede: “Jeg tænker, at såfremt jeg giver ham alt, hvad jeg har mulighed for og ikke beder om noget til gengæld,  så vil det ædle i dette forpligte ham til ikke at forsøge at annektere noget og sammen med mig arbejde for en verden med demokrati og fred“.

Slottet Cecilienhof i Potsdam var rammen om forhandlingerne i sommeren 1945. Foto fra Historiske Rejser

På trods af, at Truman var uerfaren i udenlandske anliggender, havde han fulgt de allieredes fremfærd i krigen. Historikeren George Lenczowski noterer: “På trods af kontrasten imellem hans forholdsvis simple baggrund og den internationale aristokratiske glamour, der tilfaldt hans forgænger, havde Truman mod og beslutningskraft til at modsætte sig en politik, som han anså for naiv og farlig“, og som var ” en modsætning til de umiddelbare og ofte midlertidige løsninger, som krigen havde dikteret”. Da krigen var afsluttet, blev den allierede enhed erstattet med en ny udfordring, nemlig fremvæksten af to supermagter og det indbyrdes  forhold de to imellem.

Truman blev en meget mere mistænksom præsident end Roosevelt havde været i forhold til kommunistiske bevægelser og til Stalins intentioner. Truman og hans rådgivere så Sovjetunionen og deres ageren i Østeuropa som aggressiv ekspansionisme, der var ude af stand til at forenes med de aftaler, som Stalin havde forpligtet sig til ved den forrige konference på Jalta i februar. Det kan i tillæg nævnes, at det var på konferencen i Potsdam, at Truman blev opmærksom på mulige komplikationer andre steder, da Stalin satte sig til modværge i forhold til en tidligere allieret tilbagetrækning fra Persien (Iran) i henhold til den tilbagetrækningsplan, man var kommet frem til på konferencen i Teheran. Potsdamkonferencen blev i øvrigt den første og eneste gang, Truman mødte Stalin.

Aftaler indgået lederne imellem i Potsdam

Da konferencen sluttede, havde de tre regeringsoverhoveder enedes om nedenstående forhold. Alle øvrige forordninger måtte besvares på en efterfølgende konference, som der måtte indkaldes til snarest muligt.

Indokina

Det blev besluttet, at Vietnam skulle deles midlertidigt ved den 16. breddegrad af operationelle grunde.

Det blev besluttet, at britiske styrker skulle stå for at få de japanske styrker i den sydlige del Saigon til at overgive sig, mens kinesiske tropper skulle stå for overgivelsen i det nordlige Vietnam.

Tyskland

• De allieredes mål for besættelsen af Tyskland blev kendt som de fem “De-´er: demilitarisering, denazificering, demokratisering, decentralisering og dekartellisering.
• En deling af Tyskland og Østrig i fire besættelseszoner (tidligere var dette blevet besluttet på Jalta), og en tilsvarende deling af de to hovedstæder Berlin og Wien i fire besættelseszoner.
• En aftale om, hvorledes de nazistiske krigsforbrydere skulle straffes.

• 

  Tyskland blev delt i 4 (den femte del blev afstået til Polen og Rusland i form af Schlesien, Pommern og Østpreussen): En britisk, fransk, amerikansk og sovjetisk. Berlin der lå langt inde i den sovjetiske sektor, blev også delt mellem de 4 sejrsmagter. Kort fra wikipedia

• En ophævelse af alle tyske anneksioner i Europa, heriblandt også Sudeterlandet, Alsace-Lorraine, Østrig og det vestlige Polen.
• Tysklands østlige grænse skulle flyttes vestpå og følge floderne Oder og Neisse, hvilket effektivt formindskede Tyskland 25% sammenlignet med dets grænser i 1937. Områderne øst for den nye grænse indbefattede Østpreussen, Schlesien, Vestpreussen og 2/3 af Pommern. Disse områder var primært landbrugsarealer med undtagelse af Oberschlesien, der var Tysklands næststørste område for tungindustri.
• “En ordentlig og human” fordrivelse af den tyske befolkning bag de nye østlige grænser i Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn, men ikke Jugoslavien.
• En aftale om krigsskadeserstatninger til Sovjetunionen fra dets besættelseszone i Tyskland. Det blev også aftalt, at 10% af den industrielle kapacitet, der fandtes i de vestlige zoner, og som var unødvendig i fht. den tyske fredsøkonomi, skulle overdrages til Sovjetunionen indenfor 2 år. Stalin foreslog, og det blev ydermere accepteret, at Polen skulle udelukkes fra at dele den tyske krigsskadeserstatning, og at Sovjetunionen på et senere tidspunkt ville give 15% af den samlede erstatning til polakkerne.
• Sikre sig, at den tyske levestandard ikke vil nå samme standard som  det øvrige Europas. Hvilken industri og hvilken type af industri, der skulle afvikles, skulle besluttes ved en senere lejlighed.
• Ødelæggelse af tysk krigsindustri, der betød ødelæggelse eller kontrolovertagelse af al industri med militærpotentiale. Det betød eksempelvis, at alle civile skibsværfter og flyfabrikker skulle pilles ned eller på anden måde ødelægges. Al produktion, der kunne forbindes med krigspotentiale, såsom metaller, kemikalier, maskiner etc,. skulle holdes på et absolut minimum og godkendes af den Allierede Kontrol Kommission. Al handel og handelsudvidelse skulle kontrolleres. Økonomien skulle generelt decentraliseres (dekartelliseres). Økonomien skulle endvidere reorganiseres og bæres primært af landbrug og fredelig indenrigsindustri. I den tidlige del af 1946 blev det sidstnævnte aftalt: Tyskland skulle omdannes til en landbrugsnation med en let industriøkonomi. Tysk eksport skulle være kul, øl, legetøj, tekstiler etc. – dette skulle overtage den tungindustri, der havde dannet Tysklands eksport før krigen.

Polen

• Der skulle dannes en national provisorisk samlingsregering, som var godkendt af alle tre magter. Den blev kendt som Lublin-Regeringen. Da de tre store anerkendte den sovjetkontrollerede regering, betød det i praksis ophøret af anerkendelsen af den eksisterede polske eksilregering, kendt som London-Regeringen.
• Polakker, der havde tjent i den britiske hær, skulle frit kunne returnere til Polen, dog uden nogen sikkerhedsstillelse for deres returneren til det kommunistiske land.
• Den midlertidige vestlige grænse skulle være Oder-Neisse, der blev dannet af floderne Oder og Neisse. Dele af Østpreussen samt den tidligere fristad Danzig/Gdansk skulle nu være under polsk administration, omend den endegyldige grænsedragning af Polens vestgrænse skulle afvente fredstraktaten. I praksis skete det først i 1990.
• Sovjetunionen påstod, at den ville administrere, hvad der tilkom Polen i krigsskadeserstatning.

Kort over Tyskland, som grænserne var i 1939. De østlige områder afstås til Polen, hvilket gælder de vigtige pommerske havnebyer, samt industriområderne i Schlesien samt Østpreussen, der deles mellem Polen og Sovjetunionen. Det lilla område markerer hvor amerikanerne stod med deres tropper i 1945, men hvor de trak sig tilbage fra, og overdrog til Sovjetunionen. Kort fra wikipedia

Efterliv

Truman havde i en samtale med Stalin nævnt et uspecificeret “stærkt nyt våben”. Henimod slutningen af konferencen blev Japan stillet et ultimatum om at overgive sig fra USA, Storbritannien og Kina, ellers ville det møde “prompte og udbredt ødelæggelse”, hvilket dog ikke specificerede A-bomben. Japan svarede ikke på dette ultimatum. I forlængelse af manglen på svar kastede USA 6. august 1945 en atombombe over Hiroshima og 9. august over Nagasaki. Bombardementerne blev legitimeret af, at begge byer var legitime militære mål, og at de afsluttede krigen og reddede amerikanske liv. Andre har foreslået, at bomberne blev nedkastet, da Truman ville undgå, at Stalin skulle involveres i Japans overgivelse. Det er vigtigt at notere sig, at Truman forsinkede Potsdamkonferencen for at sikre sig, at hans nylige våben var fuldt funktionsdueligt.

Sovjetunionen skyndte sig efter konferenvcen at annektere flere besatte lande og omdanne dem til socialistiske sovjetrepublikker. Dette gjaldt Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien og Albanien. I 1949 omdannede de deres tyske del til DDR.

Print siden her