Anden Polske Republik 1918-1939

Den Anden Polske Republik – ofte kaldet mellemkrigstiden Polen – refererer til landet Polen i perioden mellem Første og Anden Verdenskrig 1918-39. Officielt hed staten Republikken Polen – Rzeczpospolita Polska – og var den stat, der blev genetableret i 1918 i kølvandet på 1. verdenskrig.

Efter en række regionale konflikter i republikkens første leveår (1918-22) var Polens naboer fra 1922 Tjekkoslovakiet, Tysklands Weimar Republik, Fristaden Danzig, Lithauen, Letland, Rumænien og Sovjetunionen. Republikken havde adgang til Østersøen igennem en smal kystlinje på begge sider af byen Gdynia. Mellem marts og august 1939 delte man desuden grænse med den selvudnævnte stat Ruthensk Karpaterne, som først var selvstændig for siden at blive indlemmet i Ungarn. Den Polske Republik ophørte med at eksistere, da Polen blev invaderet af det Nazistiske Tredje Rige, Sovjetunionen og den Slovakiske Republik, hvilket markerede starten på Anden Verdenskrig i Europa.

I 1938 var republikken den sjettestørste stat i Europa. Ifølge folketællingen fra 1921 boede der 27.2 millioner indbyggere i byen, dette var i 1939 – lige inden udbruddet af 2. verdenskrig – vokset til 35.1 millioner indbyggere. Cirka en tredjedel af disse var minoriteter: ruthenere 13.9% (græsk-katolske), 10% ashkenaziske jøder, 3.1% hviderussere, 2.3% tyskere, 3.4% tjekker og lithauere. Derudover boede der et betragteligt antal polakker udenfor landets grænser.

De politiske forhold i den Anden Republik var kraftigt influeret af eftervirkningerne af 1. verdenskrig, konflikter med nabostaterne Ukraine, Tjekkoslovakiet, Lithauen og Sovjetunionen samt opkomsten af det Nazistiske Tyskland.

Den Anden Republik fortsatte med en moderat økonomisk udvikling. De kulturelle udviklinger var koncentreret omkring byerne Warszawa, Krakow, Poznan, Vilnius (Wilno) og Lvov – der alle udviklede sig til større europæiske byer med universiteter og længerevarende uddannelsessteder.

Print siden her