Bayern (delstat)
Fristaten Bayern er med mere end 70.500 kvadratkilometer den arealmæssigt største delstat i Tyskland, hvor den ligger i den sydøstlige del af landet. Den er med cirka 13 millioner indbyggere kun overgået af delstaten Nordrhein-Westfalen i indbyggertal i Tyskland.
Fristaten har i dens sydlige områder en del af de høje Østalper, og indtil Donau regner man det som Alpeforlandet. Nord for Donau præges landskabet af mellemhøje bjerge som Bayerischer Wald og Fichtelgebirge. De største byer i Bayern er delstatshovedstaden og millionbyen München, fulgt af Nürnberg og Augsburg, mens yderligere storbyer er Regensburg, Ingolstadt, Würzburg, Fürth og Erlangen.
Bayern har et selvstændigt delstatsparlament med egen regering og retssystem. Betegnelsen Freier Volksstaat, ofte blot omtalt Fristat, blev udråbt som monarkifri republik i 1918 i de sidste dage af Første Verdenskrig af den revolutionære Ministerpræsident Kurt Eisner den 8. november 1918.
Allerede i år 555 – og dermed omkring 500 før betegnelsen “tysk” kendes – kan man spore det første bayerske stamhertugdømme. Det var del af Merovingernes område i det Frankiske Rige. Under Karolingerne opstod første gang et bayersk kongedømme, der dog var en del af personalunioner og underkonger, som regerede på vegne af statholdere. Efter at Karolingernes magt forsvandt – omkring 843 – styrkedes den bayerske selvstændighed, og der udviklede sig det yngre bayerske stamhertugdømme. Da adelsslægten Wittelsbach kom på tronen i 1180, udviklede der sig en territorialstat. Familien regerede Bayern i mere end 700 år indtil 1918. I 1623 blev Bayern kurfyrstendømme, og i 1806 blev det til kongerige. Igennem forfatningsændringer i 1808, 1818 og 1848 blev Bayern til et konstitutionelt monarki, hvor det stod som sejrsmagt ved Wienerkongressen i 1814 – på trods af at have støttet Napoleon på nær til allersidst – og kunne ad den vej sikre sig store landområder, som dagens nordlige Bayern, dele af Schwaben og Pfalz på venstre bred af Rhinen. I 1918 brød monarkiet med familien Wittelsbach sammen under Novemberrevolutionen i Tyskland.
Bayerske byer som München og Nürnberg spillede en fremskudt placering under Det Nazistiske Tredje Rige og blev endvidere voldsomt ødelagt af allierede bombardementer. Nürnberg var ramme om nazismens partidage, og München blev udråbt til den nazistiske bevægelses hovedby.
Efter Anden Verdenskrig blev Bayern besat af amerikanske tropper, og fra 1949 genopstod Fristaten Bayern. Allerede i 1946 måtte Bayern afstå Pfalz, der blev del af den ny delstat Rheinland-Pfalz. Bayern har siden 1945 gennemgået en stor udvikling med omstilling fra agrarsamfund til topmoderne industristat med økonomisk rigdom til følge
Bayern ligger i sprogområdet for Oberdeutsch (dansk: øvretysk eller sydtysk). Man inddeler traditionelt Bayern i de tre landsdele: Franken, Schwaben og Altbayern.
Det bayerske officielle våbenskjold. Det holdes oppe af de bayerske løver. Løven ses i det øverste venstre felt, mens den røde-hvide farve står for Franken. De tre sorte løver på gul baggrund står for Schwaben, mens dragen står for Oberpfalz. Kilde: Blechsachen.de
Bayerns sproglige afstamning og skrivevis
Den 20.oktober 1825 besluttede den bayerske konge Ludwig I. at Bayern skulle skrives med “y” og ikke med “i” som det havde været praksis hidtil. Man tilskriver at “y” kom ind havde at gøre med den fremherskende “philhellenisme”, hvor det gamle Grækenlands skrivevis blev anset som mere original. Det skal dog siges at begge skriveformer Baiern og Bayern fandtes forinden, men at det oftest var Baiern. Under Münchens Rådsrepublik lige efter Første Verdenskrig vendte skrivefaconen Baiern tilbage.
Der var heller ikke klarhed i skrivefacon i kejsertiden. Den prøjsiske ministerpræsident Otto von Bismarck brugte “i” i hans breve til Ludwig II. mens den bayerske konge svarede ham igen ved at skrive med “y”.
Den oprindelige befolkning i det gamle Bayern (Altbayern) – altså uden Franken og det bayerske Schwaben – omtales som die Baiern og dialekten som bairisch – hvilket også er skrivevis i Østrig, hvor det er en udpræget dialekt.
Begrebet Bayern eller Baiern går tilbage til folket Bajuwarerne. Det fulde navn for Bajuwarerne er afledt at det germanske ord Bajowarjōz (flertal). På højtysk findes det som Beiara, Peigira, og i sin latinske form Baiovarii. Der er ikke entydighed over ordet, som menes at have haft flere betydninger på flere sprog. En teori er at Baio kommer af den oprindelige keltiske stammer Boier der kommer af landskabet Bēheima ‚Bøhmen‘ (urgermansk: Bajohaimaz ‚Heim der Boier‘, der på latin blev til Boiohaemum). Det mest realistiske vil være at “Baiern” betyder “Bøhmens indbyggere”. Men der er ikke entydighed i denne tolkning.
Bayerns geografi
Fristaten har mod syd dele af de høje østlige Alper og af det flade Alpeforland der strækker sig til og med Donau. Nord for Donau er fristaten præget mellembjerge som Bayerische Wald eller Fichtelgebirge. I den allervestligste del af Bayern ligger der dele af Schwäbischen Alb i Bayern det ligger mellem Nördlinger Ries og Donauried ved Dillingen an der Donau kendt som Riesalb. Øst for Nördlinger Ries strækker sig Fränkische Alb. I form af Mainfranken ligger der også en af de vigtigste vinregioner i Tyskland.
Bayern besidder meget smukt landskab. Her ses Ramsau ved Berchtesgaden. Foto fra wikipedia
Pingback: München | Historiskerejser.dk