Celle
Celle er en selvstændig by med cirka 70.000 indbyggere og som ligger i delstaten Niedersachsen.
Byen gælder som den sydlige port indtil Lüneburger Heide med en charmerende gammel by med mere end 400 bindingsværkshuse samt et fornemt slot i renæssance og barok.
Med mere end 400 bindingsværkshuse i det centrale Celle er det en af de mest intakte middelalderlige byer i Tyskland. Foto fra wikipedia
Nabokommuner til Celle
Følgende kommuner grænser op til Celle. De er som følger fra nord og nævnt med uret: Bergen, Eschede, Beedenbostel, Lachendorf, Wienhausen, Nienhagen, Adelheidsdorf, Hambühren og Winsen.
Klima
Det årlige nedbørsgennemsnit er 692 mm, heraf registreres der mindre nedbør i 39% af vejrstationerne. Den mest tørre måned er februar, mens der registreres mest nedbør i august. Gennemsnitstemperaturen er 8,9 grader.
Celles middelalderlige historie
Første gang Celle blev nævnt på skrift som Kellu – bebyggelsen ved floden – var i år 985. I det 11.århundrede havde byen ret til at præge mønter, nogle af disse af mønter er fundet så langt væk som på Færøerne (møntfundet på Sandur). I 1292 opgav Hertug Otto II. den Strenge området Altencelle, der siden det 10.århundrede i form af en ringmur havde beskyttet byen som en borg. Han grundlagde en firkantet bebyggelse nordvest herfor borgen Brunonenburg der i 1301 fik byrettigheder. Det var på denne tid at Bykirken blev påbegyndt.
I år 1378 blev Celle residensby for Hertug Albrecht af Sachsen-Wittenberg. Det var i disse år at bybefæstningen i Celle opstod med en bymur. Fra og med 1433 residerede fyrsterne af Lüneburg på Celle Slot. I 1453 grundlagde Hertug Friedrich der Fromme foran byens porte et Franciskaner Kloster som Pave Nikolaj V. byens konvent. I 1464 fik byen monopol på udskibning af korn fra området hvilket gav byen et opsving.
Residensbyen Celle. Stik af Merian
Celles historie fra det 16.-18.århundrede
I 1524 indførte Hertug Ernst I “Bekenderen” af Braunschweig-Lüneburg Reformationen i Celle. Byen var dermed den første by efter Wittenberg der fuldstændig tilsluttede sig Reformationen. I år 1570 byggede hans søn Hertug Wilhelm det imponerende slotskapel der blev indviet i 1585.
I år 1660 anlagde Hertug Christian Ludwig af Celle i Altenhagen en søjle med indskrift med en indskrift der erindrer om ædelfalke. I år 1660 boede der 3750 indbyggere. I årene 1665 til 1705 oplevede Celle en kulturel opblomstring som residens unde Hertug Georg Wilhelm med både en ud-, og ombygning af det hidtil middelalderligt prægede slot til et firfløjet barokke anlæg.
Georg Wilhelms franske kone Eleonore d´Olbreuse havde en stor kulturel indflydelse, da hun var i stand til at tiltrække andre huguenotter samt italienske bygmestre til Celle. I denne tid blev der både anlagt en Fransk og Italiensk Have i lighed med det imponerende barokke slotsteater. Huguenotterne opnåede i år 1700 en egen kirke, der idag er en af de bevarede Huguenotkirker i det nordvestlige Tyskland. Omkring 300 Huguenotter bosatte sig i Celle, hvoraf en del af dem arbejdede på slottet som tjenere eller i køkkenet, mens andre åbnede håndværksbutikker i byen som snedkere, tømmere, handskemagere og parykmagere. De gjorde fransk mode i Celle kendt og byen oplevede et erhvervsmæssigt opsving.
Indenfor bymuren var der ikke plads til nye borgere, hvilket gjorde at man fra 1680 planlagde på en udvidelse af byen, der vest for byen skulle strække sig over 75 hektar og halvanden kilometer længere mod vest. Imidlertid blev det kun ført delvis ud i livet. Det var i dette område at der i 1711 opstod et fængsel opført af hofarkitekt Johann Caspar Borchmann
