Lüneburger Heide

Lüneburger Heide – på dansk Lyneborg Hede – er et geografisk stort hedelandskab, der overvejende er domineret af hede, Gest (højtliggende lavland) samt skovlandskab. Det dominerer den nordøstlige del af delstaten Niedersachsen og ligger i området mellem byerne Hamborg, Hannover og Bremen, og typisk siger man mellem floderne Elben i nord, Weser i vest og Aller mod syd. Det er opkaldt efter byen Lüneburg og spreder sig ud over hovedandelen af det tidligere Fyrstendømme Lüneburg.

Særligt i den centrale del af Lüneburger Heide er der bevaret større hedearealer. Indtil starten af det 19. dominerede de det meste af det nordlige Tyskland, men er i dag stort set forsvundet uden for Lüneburger Heide. Hedelandskabet opstod i den yngre stenalder gennem overgræsning i de tidligere totalt dominerende skove med ufrugtbar sandjord i Gest-områderne. Dette historiske kulturlandskab er først og fremmest bevaret i form af de mange græsningsarealer for den lokale fårerace Heidschnucke.

Landskabsformen er et yndet sted for turisme i Nordtyskland og er delvis holdt som Naturpark. Heden forbindes udover landskabet også med Heide-Honig (hedehonning), med mange landsbyer, hvor gårdene i bindingsværk har de karakteristiske brede længer og typisk en lille tekst skrevet på Plattysk og endelig med de mange fine byer såsom Lüneburg, Celle og Soltau.

Historisk dannede heden ramme om den sidste nazistiske regering Flensborg-kabinettets overgivelse den 4.maj klokken 20.36 om aftenen til Montgomery. Et andet mørkt kapitel er koncentrationslejren Bergen-Belsen på heden.

Lüneburger Heides beliggenhed og udbredelse

Lüneburger Heide ligger mellem floderne Elben i nordøst og Aller mod sydvest, hvor de brede urstrømdale opstod i lavlandet hvor Heden udskiller sig. Mod vest overgår Lüneburger Heide over Stader Geest og mod øst i Altmark ved lavlandet i Lüchow (Wendland). Biogeografisk hører Lüneburger Heide med til den Atlantiske Region. 

Geomorfologisk er området dannet af højdedrag der bedst lader sig beskrive ved et -N. Højdedraget Hohen Heide går diagonal ind på de meget stejle Harburger Berge (155 m.o.h) lige syd for Hamborg, samt de Wilseder Berg (169 m.o.h) hvor de fire mest betydningsfulde hedefloder har deres udspring til Lüssmoränen mod sydøst og halvø-agtige Wierener Berge. I den østlige del af heden danner det nord-sydligt gående højdedrag Göhrde-Drawehn (142 m.o.h) med en sporbar grænse til Jeetzel i Altmark. Mod nord mod Elben falder Heden til tider stejlt.

Mellem de nordlige dele Hochheide og Ostheide er nedre løb af Luhe og Ilmenau ligger der ialt færre høje, såsom Luheheide, hvor også Lüneburg ligger; mod sydøst ligger der flere flade områder som Bevenser Becken ved Bad Bevensen og det større Uelzener Becken ved Uelzen. 

I sydvest deler den ø-agtige Falkenberg-slutmoræne (150 m.o.h) sig ud fra Hohen Heide og danner dermed med afstand den højeste høj på den sydlige del af heden. I den sydlige del grænser heden mod vest op til Lintelner Geest og mod nordvest til naturområdet Stader Geest der er del af Achim-Verdener Geest. Her befinder der sig smalle dale, der kendetegnes af den tilgrænsende Heidmark ved Fallingbostel. 

Betegnelsen for Lüneburger Heide er også vokset ud af en historisk sammenhæng der overvejende strækker sig over det territorium der var knyttet til Fyrstendømmet Lüneburg, hvilket gør at det ikke altid giver geografisk mening, Som naturområde er det karakteriseret af en kombination af abiotiske faktorer (Klima, Relief, Vand, Jord og geologisk byggeri) samt Flora og Fauna.

Lüneburger Heide – kort over området. Kort fra wikipedia

Print siden her