Ephraim Palais

Er en rekonstrueret rokokobygning, der ligger i i udkanten af Nikolaiviertel tæt på stedet, hvor det oprindelige Ephraimpalæ stod indtil 1935/36. Bygningen betragtes som et af Berlins skønneste historiske borgerhuse og fungerer i dag som museum og står under kulturarvsbeskyttelse.

Ephraimpalæet idag

Veitel Ephraim Heine

Palæets historie er tæt forbundet med dets navngiver Veitel Heine Ephraim. Han var jødisk bankmand og en af Preussens rigeste mænd. Han sikrede sig en begunstiget position ved at yde kong Frederik den Store betragtelige lån til hans mange krige i 1700-tallet.

Frederik den Stores vigtige hofjøde Veitel Heine Ephraim ydede Frederik lån til hans mange krige

Ephraim hørte til en af de priviligerede jøder, der nød kongens direkte beskyttelse. Som formuende handelsmand og bankier havde han allerede lånt Frederik penge i dennes tid som kronprins. Det havde sikret ham kongelig velvilje, og senere finansierede han i vidt omfang dennes utallige felttog. På befaling fra kongen forringede han sølvmønters kvalitet og overtog – også på kongelig beordring – ansvaret for dette. Mange almindelige mennesker spottede Ephraim herfor med udtryk som: ”Udvendigt sølv / Indvendigt tin  – Udvendigt Frederik / Indvendigt Ephraim”

Disse forringede mønter blev i folkemunde kaldt Ephraimitter. Hans erhverv var mangeartede; han forpagtede mønter, inddrev krigsgæld i besatte områder, var hofjuveler, og gennem andre erhverv blev han enormt formuende. Han investerede en del af pengene i manufaktur og andre fabrikker, der var med til at fremme den erhvervsmæssige udvikling i Berlin. I 1762 købte han et byhus for at kunne repræsentere sig selv på passende vis. Han ombyggede dette byhus totalt.

Bygningen

På hjørnearealet Poststrasse/Mühlendamm lå engang Berlins ældste apotek. Ephraim gav arkitekten Friedrich Wilhelm Diterichs til opgave at opføre et anseeligt bypalæ. Diterichs havde siden 1742 virket som overordnet byggeansvarlig i Berli, og havde bl.a. stået bag opførelsen af Betlehemskirken og Prinsessepalæet. I perioden 1762-69 opførtes en 4-etagers palæ, hvor de to fløje mødtes i hjørnet i en stum vinkel.

Den teknisk svære proces med at forbinde disse bygningsdele løste arkitekten ved at afrunde hjørne, og indføje en balkon fyldt med forsiringer og et gyldent gitter. Toscanske søjler indrammer hovedportalen sammen med babyfigurer, og oven på søjlerne afsluttes en balustrade med vaser.

Indvendig er Ephraimpalæet meget specielt i designet

Det karakteristiske motiv af afrundede hjørner udadtil ses også indvendigt. Forhallen er oval, og herfra går man ud til alle siderummene. Bagved forhallen møder man et ligeledes ovalt trappehus, der har spiralformede opadgående trin. Oplevelsen af ellipser møder man også i festsalen i stueetagen.

Historien

Ephraim boede og arbejdede selv i palæet. I gården befandt der sig et omsmeltningsværksted for sølv. I stueplan var der en butik, som var en forlængelse af de mange butikker, der fandtes i kolonnaderne på Mühlendamm. Ephraim døde i 1775, og palæet forblev i familiens besiddelse indtil 1823.

I 1843 havde Berlins bymagistrat opkøbt huset. Det lå nu overfor byfogedens hus på Molkenmarkt. Magistraten lod politibetjente bruge huset til registrering af byens indbyggere, en funktion af stor vigtighed i 1800-tallet, hvor byens indbyggertal boomede. I årene 1892-95 udbyggede byarkitekten Hermann Blankenstein tagetagen.

Der var masser af liv foran palæet omkring år 1900. (Heinrich Zille)

I 1888 blev den foran passerende gade Mühlendamm gjort 1,20 meter bredere. Ved den lejlighed rømmede man butikken i gadeplan og ændrede smådetaljer på facaden.

I 1935 erstattede man dæmningen på Mühlendamm med en stejlere og længere rampe, der nu blev nødvendig for at kunne krydse floden Spree. Nationalsocialisterne ville gøre Mühlendamm bredere, da de opererede med en idé om at omdanne Molkenmarkt med Alte Stadthaus i centrum til et repræsentativt Gauforum. Ephraimpalæet stod også i vejen for dette projekt og blev revet ned. Under byggearbejdet skulle grundstykket for palæet huse en bro for den midlertidige trafik.

Facaden samt enkelte af byggedelene blev bragt til bydelen Wedding, som senere skulle blive Vestberlin, hvor det overlevede 2. verdenskrigs ødelæggelser. I en periode opererede man i Vestberlin med en ide om at genopføre palæet på Lindenstrasse i Kreuzberg, hvor det skulle have fungeret som det jødiske museum (på det sted, hvor Liebeskinds berømte jødiske museum ligger i dag). Planen blev imidlertid skrinlagt, da konstruktionsplanen var at finde i Østberlin, og at omkostningerne blev vurderet for høje, cirka 30 mio. mark i 1982.

Tilnærmelse: Honecker og Weizsäcker mødtes og kunne meddele at Ephraimpalæet ville genopbygges til 750 årsjubilæet i Berlin i 1987

I 1983 besluttede den daværende politiske ledelse i Vestberlin med overborgmester Richard von Weizsäcker i spidsen i stedet at stille de mange bevarede dele af palæet til rådighed for en genopførelse i Østberlin. I begge bydele ønskede man at fejre Berlins 750 årsjubilæum i 1987. De ældste dele lå i Østberlin, og det blev et prestigeprojekt for DDR at genopføre store dele af det historiske Nikolaiviertel op til denne begivenhed. En begivenhed der i det hele taget viste en positiv udveksling de to bydele imellem. I DDR var der i slutningen af 1970´erne sket et skift i synet på historisk byggeri, som man i modsætning til Ullbricht-perioden så på med langt mere omfavnende briller (eks: var Luther, Goethe og Schiller alle blevet fortolket som socialistiske helte i stedet for som undertrykkere). Der foregik en række andre kulturudvekslinger i denne enestående atmosfære.

Arkitekten Franz Klinger ledede genopførelsen af Ephraimpalæet. Byggeriet blev forskudt 12 meter i forhold til den oprindelige placering, men den oprindelige facade blev stort set genetableret, som den havde stået indtil 1936. Grundet bredden på Mühlendamm var den oprindelige placering ikke længere mulig.

Indvendig blev rummene udsmykket med simpel ornamentik i rokoko. Et rum blev udsmykket med en kopi af et loft udført af Andreas Schlüter på Palæet Wartenberg.

19. maj 1987 blev palæet genåbnet. Det har fungeret som museumsbygning siden, hvor det blev en underafdeling af Märkisches Museum, i dag en del af bymuseerne i Berlin. På tre etager kan man følge med i Berlins kunst- og kulturhistorie. Det huser derudover den grafiske samling.

Anders anbefaler: 

Jeg har kun været halvvejs inde i Ephraimpalæet, da jeg en dag besluttede mig for at gå igennem Nikolaiviertel med det formål at gennemlæse de mange plancher, der er opstillet i området. Men palæet er uomgængeligt, hvis man vil fokusere på vigtigheden af genopførelsen af Nikolaiviertel i 1980´erne. 

Print siden her