Erhvervspolitik i DDR 1949-61
Erhvervspolitikkens sigte var at integrere akademikere i opbygningen af en socialistisk stat. Det gjaldt også de, der havde gjort karriere i Nationalsocialismens dage. Den første kulturforordning fra den tyske erhvervskommission anno 31. marts 1949 sigtede på en samfundsmæssig omskoling og genopdragelse, der ville udgrænse den borgerlige intelligentsia.
I 1949 blev der udstukket en 2-årsplan, der blev fulgt ganske nøje. Derpå udstak SED i 1951 en 5-årsplan, hvorved en tradition for planøkonomien var grundlagt. I 1950 oprettede man Plankommissionen, som var ansvarlig for udformning og kontrol af de langfristede planer for erhvervsudviklingen. I 1958 afskaffede man endegyldigt levnedsmiddelkortene. I 1959 tegnede det til, at 2. femårsplanen ikke ville leve op til målsætningerne, hvilket betød, at man i stedet justerede den og ændrede den til at være en 7-årsplan.
DDR købte talrige bedrifter tilbage fra de sovjetiske aktieselskaber (SAG), som blev omskabt til VEB – Volkseigene Betriebe.
I landbruget førte DDR i 1950´erne en politik, der gik under parolen ”fra jeg til vi”. Under dette motto skulle landbefolkningen overbevises om at omstille sig ”på frivilligt basis” til det fremstød, DDR ville rette for at omstrukturere landbruget udfra en kollektivistisk model. Målet var at oprette landbrugsøkonomiske produktionsselskaber (LPG). Mønster-LPG´er skulle virke ”som fyrtårne på landet”, som skulle oplyse landbefolkningen om sovjetiseringens strålende ideer. Idet de fleste bønder ingenlunde viste nogen form for interesse for fællesskabsorienteret arbejde, sammensluttede man forladte gårde samt sammenfaldne gårde til såkaldte LPG. I 1952 var der omkring 2.000 økonomisk svagt fungerende gårde i DDR.
Husmænd og mellemstore bønder blev derudover pålagt at betale erstatning og ofte tvangssammenlagt med LPG, hvilket gjorde, at de blev forfordelt af den Sovjetiske Militæradministration. Tusindvis af bønder udvandrede som følge heraf til vesten. Det førte til, at stemningen på landet 17. juni 1953 vendte og blev kraftig regimefjendtlig. På baggrund af udviklingen 17. juni 1953 påtvang den sovjetiske ledelse DDR-styret at sætte tempoet i landbrugets tvangskollektivisering ned. Fra og med 1958 satte man dog igen tempoet i vejret på kollektiviseringerne, idet Khrustjovs forsoningsforsøg med vesten syntes at have lidt skibbrud. SED sendte såkaldte ”Agitationstropper” ud for at chikanere og true de resterende bønder til en ”frivillig” indtræden i et LPG. De modstræbende, der ikke lod deres gårde omstrukturere, blev fængslet af MfS (StaSi).
Parallel til udviklingen i BRD oprettede DDR sin egen fjernsynskanal ved navn Fernsehen der DDR. Kulturelt vil mange DDR-borgere særligt huske Der Schwarze Kanal med tv-værten Karl Edouard von Schnitzler. Programmet vistes en gang ugentligt.