Firenze (byrundtur)
Udflugten til Firenze kan fra Montecatini Terme foregå enten med bus eller med tog.
Beskrivelsen her vil være beskrevet udfra devisen at den foregår med bus.
Hertil vil jeg anbefale at køre klokken 8.30. Den store fordel ved at køre i bus er at det giver den perfekte mulighed for at fortælle byens store og væsentlige historie med vægt på Middelalder, Medici, Michelangelo og Macchiavelli – byen hvor Renæssancen blev født.
Så efter at have passeret byerne Pistoia og Prato og med fin udsigt til Appenninerne i baggrunden, der kører man ind af Firenze-Sud (Syd) hvor betalingsstationen er et oplagt sted at kombinere den – dyre betaling som busser skal lave for at komme ind til byen, med et toiletstop inden byrundturen.
Efter toiletstoppet køres der videre fra betalingsstationen til afsætningsstedet langs floden Arno ved tårnet Torre delle Zecca. Det er det officielle afsætningssted for stort set alle turistbusser i Firenze.
Hvor vi sættes af vil vi typisk møde mange gadesælgere, der helst skal undgås med mindre det regner og de sælger ponchos. Vi går i fælles flok langs Arno, hvor man som rejseleder oplagt kan stoppe flere gange, både for at fortælle om hvad der er at se på den sydlige del af Arno samt for at få alle med. På den sydlige side ses såvel Piazzale Michelangelo – der troner ovenfor på den anden side med David statuen af Michelangelo di Buonarroti – samt Palazzo Pitti med de imponerende renæssancehaver i form af Giardino di Boboli. Når man ankommer til Nationalbiblioteket, så forlader man flodbredden og går vestom bygningen, der med sine fascistiske symboler rummer interessant historie fra det 20.århundrede og ind i det historiske læderkvarter ved Santa Croce og hen foran det imponerende skue foran Santa Croce kirken, hvor man første gang møder den imponerende marmorbeklædning som italienske kirker er berømmede for. Kirken har status af gravkirke hvor både Michelangelo, Macchiavelli, Rossini samt Galileo Galilei ligger begravet. Kirken har imponerende kunst udført af Vasari og Brunelleschi. Herefter fortsætter vi ad Borgo de Greci – der er læderkvarterets historiske nerve og ankommer til Complesso di San Firenze, der udgør et fornemt palæ hvor en lang række funktioner er samlet i en bygning: Palæ, Kirke, Oratorium og senest retsbygning. Det er idag museum.
Er man en lille flok (maksimalt 30) så vil jeg foreslå at gå hen forbi Bargello, der idag er Nationalmuseum for middelalderlig kunst, her er man måske heldig at kunne skimte ind på nogle af Michelangelo og Donatellos skulpturer. I middelalderen holdt Capitano del Popolo til i bygningen overfor ville jeg igennem den fine klosteragtige gang der er udenfor klosterkirken Badia Fiorentina, hvor Jerusalemsordenen holder til. Den ligger praktisk talt overfor Bargello. Man går ud fra Badia Fiorentina på stikvejen (via Dante Alighieri) der fører direkte op til Casa Dante. Her blev den sidenhen så berømte forfatter født i 1265. Han blev berømt for at skrive La Divina Comedia (Den Guddommelige Komedie), der beskriver tre stadier 1) Paradiso 2)Purgatorio og 3) Inferno. Det regnes som fødslen på det italienske sprog som skriftsprog. Det betød også at Dante blev udvist fra sin fødeby. Et oplagt valg i ens pause at se dette fine museum over Dante.
Herpå går man videre frem til Piazza San Martino og så til venstre og op imod Piazza di Signoria. Her kommer vi til museet over det berømte læderfirma Gucci, men fokus vil være rettet på det imponerende rådhus som vi står og kigger direkte ind i.
Der er mange ting at fortælle om Palazzo Vecchio, om Sala Cinquecento om Macchiavelli og Pave Leo X. Medicis arbejdsrum. Det er en oplagt anbefaling til folks tid på egen hånd at gå ind, men her der vil en tur igennem gårdmiljøerne hvor særligt gården som Giorgio Vasari udsmykkede i ypperlig renæssance med Habsburgermonarkiets større byer for at markere brylluppet mellem Francesco I. de Medici og Johanna af Østrig.
Derefter går man ud og straks til venstre og stiller sig opad Loggia dei Lanzi. Her ser man et par af figurerne hvor den fornemme Loggia byder på en sand stribe af fornemme figurgrupper mest iøjnefaldende er Jason med Medusas afhuggede hoved og Sabinerindens Rov.
Derpå er det værd at kaste blikket op imellem bygningerne Palazzo Vecchio og Uffizierne. Her ser man en gang. Den markerer overgangen, hvor den overjordiske tunnel – på italiensk galleria – begynder i denne lange tunnelgang, der går fra Palazzo Vecchio og til Mediciernes nye slot Palazzo Pitti på sydsiden af Arno, der havde man kontorer og begyndte i 1700-tallet at udstille kunst. Det blev kendt som Uffizi Gallerierne (italiensk: Kontor Tunnelen). Idag at betragte som en af verdens vigtigste malersamlinger. Vil man ind at se malerierne, så forvent længere ventetid. Vi går blot igennem det udvendige galleri, hvor Italiens største kunstnere, arkitekter, malere og opfindere står i skulpturform.
Vi samles igen ved gallerigangens slutning hvor vejen går langs floden Arno.
Det er oplagt her at fortælle om Pontevecchio – den gamle bro – om Bancarotta, om Mediciernes gang, om hvordan den overlevede under 2.verdenskrig. Lad folk fotografere den maleriske bro, men undlad at gå ud på den. Man kan enten lade folk gå på eget hånd op i menneskemylderet og samles ved broens fod, men det kan også være oplagt at søge ind i sidegaderne før broen, da man dermed slipper for turiststrømmen. At gå ud på broen lader jeg folk gøre på egen hånd i deres fritid, da broen består af guldsmedegader.
Herinde kan man i ro og mag forberede folk på Il Porcellino som H.C.Andersen skrev om med det danske navn Metalsvinet. Det markeres ved en opstillet figur af et vildsvin i metal, der står ved Mercato Nuovo.
Folk har flere ting at gøre ved metalsvinet.
- Gnuppe den på trynen. Betyder held og man siger at man vender tilbage til Firenze igen hvis man gør det.
- Ligge en mønt i munden på vildsvinet. Lykkes det skulle ens ønske gå i opfyldelse. Men det er svært.
- Ligge en mønt, men at den glider ud. Rammer den ned i risten og man ønsker hvor mønten er mellem mund og rist, så skulle ønsket også gå i opfyldelse.
Når alle har gnubbet og lagt mønter. Så går vi videre ad Via Calimala, hvor den vigtigste bygning vi passerer på vores højre hånd er Orsanmichele. Vi stopper kort på Piazza Repubblica og gør et kig på triumfbuen, der blev rejst for at markere Firenzes status som hovedstad og forekommer en smule malplaceret ved siden af de mange kunstværker.
Derpå fortsætter vi til pladsen foran Dåbskapellet – Battistero di San Giovanni – hvor der er rig lejlighed til at se hele det enestående kompleks af dåbskapel med Ghibertis paradisdøre, domkirke med Brunelleschis fantastiske kuppel og Giottos enestående klokketårn. Farverne er i sig selv nærmest svimlende for ens øjne og anbefalingerne er kuplen og dåbskapellet eller det tilhørende Museo dell´Opera.
Folk er ved at være trætte heromkring, men alligevel tager jeg dem små 150 meter med længere frem til Kirken San Lorenzo. Den er meget mere bar og området er allerede noget mindre overrendt. Der er masser af spisemuligheder i og omkring området, men på det kulturelle plan er mulighederne også til stede. Selve San Lorenzo huser Mediciernes gravkapel, der er udført af Rafael og iøvrigt et fint museum over den vigtige familie og derudover Biblioteca Laurenziana, et af de mest imponerende renæssancebiblioteketer. Endelig er der en dansk vinkel på kirken, da Niels Steensen – kaldt Steno – en dansk videnskabsmand fra 1600-tallet, der tog til Firenze blev katolik og tog første skridt til at blive helgenkåret, men blev kun saligkåret. Han er begravet i San Lorenzo og har et kapel viet til sig.
Herfra får folk pause. Det er oplagt at se nogle af de kulturelle anbefalinger der er givet, men der er også de fine markedshaller der plejer at tiltrække mange.
Derudover er der kun kort afstand til en af Firenzes fineste kirker og pladser ved Basilica di Santa Maria Novella.
Når vi mødes igen går jeg typisk tilbage til udgangspunktet ved floden Arno, herfra kører vi i bus op til Piazzale Michelangelo hvor vi kan nyde en prægtig udsigt over byen.
Det særligt interessante heroppe er udover det fantastiske fotoview at få lov at nærstudere Michelangelos statue af David. Var det momentet før eller momentet efter han nedlagde Goliath?
Herefter går det ud af Firenze og hjem mod ens respektive hotel .
