Fürstenstein Slot /Zamek Ksiaz
Slottet Fürstenstein – Burg Fürstenstein eller polsk Zamek Ksiaz – er det største slot i Schlesien. Det ligger i den nordlige udkant af byen Walbrzych (tysk: Waldenburg) i bydelen Ksiaz/Fürstenstein i det Nedre Schlesien i dagens Polen.
Slottet Fürstenstein set fra front. Foto fra wikipedia
Geografien rundt om slottet
Slottet Fürstenstein ligger i Waldenburger Bergland (polsk: Gory Walbrzyskie) på Fürstenberg hvor de mod syd, vest og nordvest omsluttes af den dybe slugt Polsnitz (polsk: Pelcnica). Nabobyerne er Swiebodzice (tysk: Freiburg in Schlesien) mod nordøst, Mokrzeszow (tysk: Kunzendorf) mod øst, Szczawienko (tysk: Niedersalzbrunn) mod syd. Szczawno-Zdrój (tysk: Bad Salzbrunn) mod sydvest, Stare Bogaczowice (tysk: Altreichenau) mod vest såvel som Chwaliszwów (tysk: Quolsdorf) og Cieszów (tysk: Fröhlichsdorf) mod nordvest.
Kort over Fürstenstein fra omkring år 1900. Kort fra wikipedia
Slottets Historie
I slutningen af det 13.århundrede opførte Hertug Bolko I. von Schweidnitz en højt beliggende borg, der formodes at have erstattet den hidtidige Burg Vriburg ved Freiburg/Swiebodzice, der grundet en lavere placering ikke ville kunne garantere ham sikkerhed. Borgen fik navnet Fürstenstein, hvilket gjorde at Hertugen efterfølgende brugte titlen Hertug af Schlesien – Herre af Fürstenberg. Borgen – som også har været skrevet som Wistenberch, Vorstinberech, Vorstinburg og Fürstenberg – blev stamsæde for Hertugerne hvor de sammen med en række andre naboborge sikrede grænsen til Bøhmen mod syd. Under borgens administration hører nabobyerne Salzbrunn, Polsnitz, Zirlau og byen Freiburg.
Den sidste ejer fra Schweidnitz der var af slægten de Schlesiske Piaster var Bolko II. der døde i 1368 uden efterkommere. Den retmæssige arving – Bolkos niece – var den bøhmiske dronning Anna von Schweidnitz og hun døde ung i 1362. Istedet overgik arven til hendes søn – den senere konge Wenzel – der var født i 1361. Bolkos enke Agnes von Habsburg fortsatte dog med at bo på slottet som enkesæde resten af hendes liv. Under navnet Arvehertugdømmet Schweidnitz-Jauer da indlemmede Kong Wenzel i 1392 området under den Bøhmiske Krone. Wenzel var i 1363 blevet konge af Bøhmen og i 1376 Tysk-Romersk konge.
På trods af at Hertugdømmet blev brugt som enkesæde for Agnes af Habsburg oplevede Fürstensien allerede i hendes levetid at falde i andre hænder. I 1386 var det i besiddelse af Ilse Parchwitz, der havde fået slottet af landskaptajnen Benes z Chousnika i gave. Det blev solgt videre i 1401 til Jan von Chotemice. I årene 1428-29 blev borgen indtaget af Hussiterne inden at Jan von Chotemice og hans svigersøn Herman c Cetryc fra Schwarzwaldau. Sidstnævntes søn overdrog Fürstenstein til den bøhmiske konge Georg af Podebrady, der gav det i len til hans hørfører Birka von Nassiedel, der havde efterfulgt Hans von Schellendorf. Efter en lang række uoverensstemmelser mellem Bøhmen og Ungarn om overherredømmet i Schlesien, da beordrede den ungarske Konge Matthias Corvinus at hans hærfører Georg von Stein med støtte fra beboerne i Schweidnitz at de skulle erobre Fürstenstein. Som landskaptajn for Arvefyrstendømmet Schweidnitz-Jauer residerede han på Fürstenstein, hvor han i 1484 indsatte Friedrich von Hoberg som Borgkaptajn.
Slottet Fürstenstein ligger i vidunderlige omgivelser omgivet af en slugt det meste af vejen rundt om sig. Foto: Wikipedia
Sammen med Freudenburg og Hornschloss overgik Fürstenstein i 1497 i pant til den bøhmiske kansler Johann von Schellenberg. I årene 1503-09 stod Fürstenstein under borgherrerne von Haugwitz.
I 1509 overgik Fürstenstein i pant til Konrad I. von Hoberg. De nye besiddere stammede fra en gammel slægt i Schlesien, der siden blev skrevet som Hohberg og fra og med 1740 som Hochberg. I 1605 blev Fürstenstein i lighed med Freudenburg og Hornschloss gjort arvelige besiddelser under adelsslægten Hochberg, der fra 1650 fik titlen Friherrer (Freiherr); i 1666 grever og i 1683 Rigsgrever. Deres mest kendte repræsentant var Hans Heinrich XI., Fyrste von Pless ( i Øvre Schlesien) og Rigsgreve von Hochberg. De var alle medlemmer af det Prøjsiske Overhus samt Kejserlige Overjagtmestre og i 1905 fik de rang af fyrster af Kejser Wilhelm II og i form af deres besiddelser i Pless af og til gæstgivere for det kejserlige hovedkvarter under Første Verdenskrig.
Fürstenstein i midten af det 19.århundrede med udsigt til Borg og Slot Fürstenstein. Tegning af Ferdinand Koska og litografi af Wilhelm Loeillot. Fra wikipedia
Slottet er fødested for den tyske publicist Theodor Opitz (1820-1896). Komponisten Benjamin Bilse – der blev født i det nærliggende Liegnitz/Legnica – besøgte ofte slottet i selskab med hans orkester. Hans komposition til valsen “Die Fürstensteiner” skildrer via en koncertvals følelsen med en opulent indledning på slottet hvor man forestiller sig det majestætiske skovlandskab rundt om Eulengebirge.
Fürstenstein Slot malet i 1860 som del af Samlingen Alexander Duncker
Slottet Fürstenstein under Anden Verdenskrig og del af “Komplexen Riese”
Indtil 1928 benyttede Hochberg hovedslottet mens de herefter kun benyttede de to Kavalershuse. I 1943 beslaglagde den nazistiske stat hele slottet og overdrog den i 1944 til Organisationen Todt. Det formodes at beslaglæggelsen af slottet skyldtes landsforræderi, dels fordi at Hans Heinrich XVII. 4.fyrste von Pless allerede i 1932 var flyttet til Storbritannien og siden fået britiske statsborgerskab og gået i civiltjeneste, mens hans bror Grev Alexander Hochberg havde sluttet sig til den polske hær. Den nazistiske organisation SS havde den største interesse i slottet, hvor de ville lave et gigantisk system af kældergange i rammerne af “Projekt Riese” hvor de ville lave Lager, Ophold og ledelsessted for førende nazister.
I 1941/42 definerede den daværende mindesmærkeekspert under Günther Grundmann på hvilken facon den Nazistiske tjeneste kunne ombygge slottet indenfor rammerne af en kulturel respekt for slottet. Her forlangte han at Maximilliansalen skulle bevares, hvilket også gjaldt den Røde og Blå Salon såvel bevarelsen af den ydre fremtoning, dette var imidlertid kun muligt at lave disse betragtninger udfra hans hukommelse og ikke grundet besøg på stedet. En kopi af hans skriftlige udveksling med den nazistiske tjeneste kan ses på slottet.
Slottet fungerede som opbevaringssted for værdifulde samlinger fra Statsbiblioteket i Berlin.
Arkitekten Hermann Giesler stod bag flere planer bag Komplex Riese hvor også andre steder i Eulengebirge var del af dette. En lang række værdifulde indretningsdele og arkitektoniske værdier gik tabt for bestandigt: for eksempel blev den “Krumme Sal” komplet ødelagt, kun få dele af den senbarokke Konradsal overlevede, Balsalen blev brugt til hovedkvarter og derfor totalt ødelagt og er idag kun en torso.
Under slottet blev der anlagt et gangsystem på mere end 2 kilometer; det blev udgravet af fanger fra den nærliggende KZ-lejr Gross-Rosen (udelejr AL Riese) under stor hemmeligholdelse. Gangsystemet skulle fungere som ophold for nogle af de højest rangerende Værnemagts-, og SS-Førere og tjene som deres Kommandocentral. Foran slottet blev der gravet en 50 meter dyb skakt, hvor man indrettede en elevator. Efter afslutningen på Anden Verdenskrig der afbrød man den indrettede smalsporsbane til byen Liebichau (polsk: Lubiechów). Arbejdet blev udført indledningsvis af italienske militært internerede og senere af fanger fra “AL Riese”. Mere end 3000 tvangsarbejdere og fanger blev brugt til arbejdet.
Det er muligt at se det samlede system i rammerne af en rundvisning, desuden bruges gangsystemet af det Geofysikalske Institut under Polens Videnskabernes Akademi, hvor man måler Gravimeter. I slotsparken viser en mindetavle rester fra “AL Riese”.
Slottets rolle i efterkrigstidens Polen og op til nutiden
Efter Anden Verdenskrig blev slottet besat sovjetiske tropper og store dele af den indre indretning med møbler blev plyndret. Fra 1946-48 var slottet sæde for Direktionen for Kulindustri, derefter tilhørte det Forbundet for Arbeitsfællesskab og siden 1971 centrum for Amtssædet for Sport, Turisme og Rekreation i Walbrzych (Waldenburg). I årene 1986-90 var det sæde for Schlesiens Kultur og Kunstcentrum “Zamek Ksiaz” og fra 1.juni 1990 var det en del af byen Walbrzychs ejendom. Hele slotskomplekset samt terrasse, erhvervsbygninger og sidefløje offentligt tilgængelig, hvor de rum der enten ikke er genopført eller kun delvist genopført har forskellige funktioner som Galleri, Udstillinger, Restaurant og Souvenirbutikker. Der kommer årligt 500.000 besøgende.
Den 10.december 2014 omkring klokken 14 brød der brand ud på østsiden af slottets tag. Slukningsarbejdet varede flere timer og ødelagde flere hundrede kvadratmeter af taget.
Fürstenstein med panorama. Foto fra wikipedia
