Piast-dynastiet i Schlesien
Piast-dynastiet i Schlesien var en af ialt 5 linjer der kom fra det polske Herskerdynasti Piast. I løbet af det 12.- og 13.århundrede havde de spaltet sig i talvise linjer der jævnligt lå i intern strid med hinanden. Den regerende linje der havde regeret Hertugdømmet Schlesien fra 1138 havde fra 1249 splittet sig i forskellige grene, der satte sig på magten i de fleste Hertugdømmer i Schlesien. Fem af de Schlesiske Piaster blev polske Seniorhertuger.
I perioden 1289 frem til 1342 brød de Schlesiske Piaster deres forbund med de polske Hertugdømmer og overdrog deres områder under den Bøhmiske Krone. I 1335 afstod Kongen af Polen Kasimir den Store i Traktaten i Trentscin lenshøjheden over de Schlesiske Hertugdømmer, han var selv af dynastiet Piast fra Kujavien. I 1348 inkorporerede den bøhmiske konge Karl IV. lovformeligt Schlesien som del af den bøhmiske krone og dermed samtidig som del af det Hellige Tysk Romerske Rige. Mange af Piasternes delhertugdømmer uddøde i det 15. og 16.århundrede og blev derefter len under den bøhmiske krone og derefter ofte givet bort på ny som len, da de mange Piaster havde afstået fra at gå sammen i et fælles hertugdømme. Den sidste gren af de Schlesiske Piaster uddøde – som sidste af de 5 Piast-linjer – som mandslinje i 1675 med Hertug Georg Wilhelm von Liegnitz-Brieg-Wohlau.
Betegnelsen Piast blev ikke selv brugt af herskerslægterne, men blev først brugt af den polske Historiker Adam Naruszewicz (1733-96). Piast-linjerne fra Nedre Schlesien brugte betegnelsen Herzöge von Schlesien mens de fra Oberschlesien brugte betegnelsen Herzöge von Oppeln.
Piasternes Historie
Omkring år 600 e.v.t vandrede der vestslaviske stammer ind i området mellem floderne Wisla og Oder. Sammelbetegnelsen var Polanere – Markbeboere – var dog ikke nævnt nævnt i Geographus Bavarus i det 9.århundrede. I Nestorkronikken – der er en af de vigtigste kilder Kiev-Rus – nævnes der en stamme af Poljanere tæt ved Kiev. Den legendariske stamfader til slægten skulle være en Polansk Fyrste ved navn Piast fra omkring år 870. Den første historisk sikre hersker af Piastslægten er Mieszko I. der døde i år 992. Han havde sin magtbase i Storpolen hvorfra han udvidede sin magtbase ind i naboområderne, Lillepolen, Schlesien og Pommern og skabte hans Rige. Riget blev i det 11.århundrede skænket ham af paven. Omkring år 1000 blev Polen grundlagt i form af deres egne kirkeprovinser som Ærkebispedømmet i Gniezno (tysk: Gnesen) og Bispedømmet Breslau der fulgte kroningen af Boleslav I. Det var dog ikke alle efterfølgende herskere der var i stand til at opretholde kongetitlen, hvilket gjorde at de fleste blev Hertuger i mindre delterritorier og som i Polen blev kaldt Seniorhertuger.
I 1138 døde Boleslav III. Skævmund (1102-38), han delte Polen mellem hans fire sønner angiveligt i håb om at undgå arvestrid. Det udviklede sig snart til en femte linje, der alle var yderligere delt i diverse sidegrene. De fem linjer er:
- Masoviske Linje – der uddøde i 1526 med Hertug Janusz III.
- Kujaviske Linje – der uddøde i 1388 med Hertug Vladislav
- Lillepolske Linje – der uddøde i 1279 med Hertug Boleslav V.
- Storpolske Linje – der uddøde i 1296 med Kong Przemyslav II.
- Schlesiske Linje – der uddøde i 1675 med Hertug Georg Wilhelm I.
Stamfædrene til de Schlesiske Piaster var altså Hertug Vladislav II. “den Fordrevne” og Agnes – datter af den østrigske Markgreve Leopold III. De blev fordrevet i 1146 af Vladislavs stedbrødre og fik siden lov til at opholde sig med deres sønner ved Konrad III. og det Tysk-Romerske Hof.
Det lykkedes først fire år efter Vladislavs død for hans sønner Boleslav I. og Mieszko I. at vende tilbage til Schlesien. De fik hjælp til dette i 1163 af Kejser Friedrich I. Barbarossa, der vandt over deres onkel Hertug Boleslav IV. “den krølhårede”. Indledningsvis regerede brødrene området i fællesskab, men da det kom til stridigheder delte man området imellem dem. Den ældste bror Boleslav fik Mellem-, og Nedre Schlesien med centrum i Breslau og Mieszko fik tildelt det mindre øvreschlesiske område Ratibor-Teschen, der i 1177 blev udvidet Borgområderne Beuthen og Auschwitz. Boleslav udbyggede kraftigt infrastrukturen i hans landområder og promoverede tyske bosættere til at kolonisere landet – den tyske østkolonisering; tyske Riddere overtog rollen som forpagtere og byggede talrige borge og blev Vasaller i Schlesien. I de efterfølgende to hundrede år grundlagde indvandrere omkring 1200 landsbyer og 120 byer efter tysk byret – Magdeburg Byretten.
Boleslav I.s søn Henrik I forlovede sig i 1186 med Hedvig von Andechs, der i 1267 blev helgenkåret. Han måtte i 1202 overlade området ved byen Oppeln til hans Onkel Mieszko – der i en kort periode – 1210-11 – var Seniorhertug af Polen. Samtidig der ophævede man også den fælles arveret mellem de forskellige Piastgrene i Schlesien. Dermed der spaltede der sig en særskilt linje for Hertugerne af Oppeln. I 1232 blev Henrik I. selv Seniorhertug af Polen. Hans søn Henrik II. måtte kæmpe mere intenst for at bevare denne position. Den sidste Schlesiske hertug der indtog denne position var Henrik IV. Probus der døde i 1290 – han havde nummereringen Henrik III. i skikkelse af polsk Seniorhertug.
Allerede i 1289 underkastede Hertug Kasimir II. af Cosel-Beuthen sig som den første schlesiske delvise hersker sig den bøhmiske lenshøjhed. I perioden frem til 1342 fulgte alle andre Piast-Fyrster den samme linje og underkastede sig Kongen af Bøhmen. Den vigtigste begivenhed var Traktaten i Trentschin i 1335 hvor den polske konge Kasimir III. den Store havde afskrevet sig alle krav på Schlesien – hvilket efterfølgende gjorde Schlesiens inkorporering i Bøhmen problemløs. I samme år – 1335 – overgik eksempelvis det vigtige Hertugdømmet Breslau til Bøhmen, der efterfølgende indsatte byens Landskaptajn som Oldermand i byrådet. Det sidste Schlesiske Hertugdømme der havde en vis selvstændighed var Hertugdømmet Schweidnitz, der i 1368 ligeledes blev bøhmisk da den barnløse Bolko II. døde. Ifølge den polske krønikeskriver Janko von Czarnkow var de polske Piaster ikke længere i betragtning til den polske trones arvefølge. Overdragelsen af de Schlesiske Piasters tilhørsforhold til Bøhmen og omvendt blev bekræftet i ægteskabet mellem Anna von Schweidnitz – Bolko II. niece og arving – med den Bøhmiske Konge og Tysk-Romerske Konge Karl IV. Områderne blev derefter regnet som en kernedel af Bøhmen.
De schlesiske Hertuger besad ingen egne herskabsrettigheder og var bøhmiske Vasaller der stod under en tysk kurfyrste/Bøhmisk Konge og var dermed Landumiddelbare og ikke Rigsumiddelbare Fyrster. De tilhørte dermed Rigsstænderne og havde ingen stemme eller sæde ved Rigsdagene. Siden det 15.århundrede trådte de imidlertid regelmæssigt sammen ved de Schlesiske Fyrstedage. Efterkommerne til det polske Kongedynasti havde i mellemtiden tilpasset sig deres undersåtter og var selv blevet tyske; de fleste konverterede efter Reformationen til Protestantismen.
Herskabsforholdene ændrede sig i forbindelse med arving i hver generation; områder blev ofte forenet og siden igen delt. Uddøde en linje så tilfaldt den som arvefyrstendømme igen de bøhmiske landsherrer, der ofte gav området bort igen til nærtstående adelsmænd. Bøhmens herskerre var Huset Luxembourg frem til 1437 og derefter den albertinske gren af Habsburgerne, Georg af Podebrad og Matthias Corvinus havde korte regentperioder indtil 1490 hvor Jagiellondynastiet fra Polen-Lithauen frem til 1526 overtog Bøhmen. Fra 1526 og frem til Freden i Berlin i 1742 var området igen under Habsburgerne. De fleste af Hertugdømmerne i Schlesien blev regeret af Piast Hertuger – dog ikke alle – enkelte hørte historisk til Mæhren – eksempelvis Hertugdømmet Troppau – og tilhørte slægten Premysliderne.
De mandlige arvinger til Piasterne i Schlesien uddøde i 1675 med Georg Wilhelm von Liegnitz-Brieg-Wohlau og på den kvindelige side da hans søster Charlotte af Holsten-Sønderborg-Wiesenburg døde i 1707.
Piast Hertugdømmer i Schlesien
- Hertugdømmet Auschwitz
- Hertugdømmet Beuthen
- Hertugdømmet Bernstadt
- Hertugdømmet Bielitz
- Hertugdømmet Breslau
- Hertugdømmet Brieg
- Hertugdømmet Cosel
- Hertugdømmet Crossen
- Hertugdømmet Falkenberg
- Hertugdømmet Freystadt
- Hertugdømmet Gleiwitz
- Hertugdømmet Glogau
- Hertugdømmet Haynau
- Hertugdømmet Jauer
- Hertugdømmet Liegnitz
- Hertugdømmet Löwenberg
- Hertugdømmet Lüben
- Hertugdømmet Klein Glogau
- Hertugdømmet Loslau
- Hertugdømmet Münsterberg
- Hertugdømmet Namslau
- Hertugdømmet Oels
- Hertugdømmet Ohlau
- Hertugdømmet Oppeln
- Hertugdømmet Pless
- Hertugdømmet Ratibor
- Hertugdømmet Rybnik
- Hertugdømmet Sagan
- Hertugdømmet Schweidnitz
- Hertugdømmet Schweidnitz-Jauer
- Hertugdømmet Siewerz
- Hertugdømmet Sprottau
- Hertugdømmet Steinau
- Hertugdømmet Strehlitz
- Hertugdømmet Teschen
- Hertugdømmet Tost
- Hertugdømmet Wohlau
- Hertugdømmet Zator
Pingback: Piast Dynastiet | Historiskerejser.dk
Pingback: Wroclaw / Breslau | Historiskerejser.dk