Gråbrødreklosteret Berlin
Klosterruin i det centrale Berlin. Franciskanerklosteret var i middelalderens Berlin kendt som Graues Kloster/Det Grå Kloster, idet franciskanermunkene var spartansk klædt i grå kutter.
Klosteret befandt sig i dagens Klosterstrasse. Før 2. verdenskrig ødelagde klosteret, var det at regne for byens vigtigste middelalderlige bygning. Efter krigsafslutningen blev ruinerne af klosterkirken sikret byggemæssigt og har siden gjaldt som mindesmærke for krigsødelæggelserne og samtidig som et af de sidste eksempler på gotisk arkitektur i Berlin.
En gang Berlins fornemste gotiske bygning. Resterne af Klosterkirken idag. Foto fra wikipedia
Klosterets oprindelige historie
Tiggerordener havde en vigtig andel i den tyske beboelse i områderne mellem Elben og Oder. I det middelalderlige Tyskland gjaldt Rhinlandet og det Centrale Tyskland som tiggerordenernes klassiske kerneland. I Mark Brandenburg havde de askaniske markgrever inviteret tiggerordener til for at bebo landet med tyske kristne.
I år 1250 berettes der første gang om Grawen Kloster zum Berlin. I klosteret fandtes sjælesørgeren for den brandenburgiske prinsesse Mechtilde, der afslører en tæt forbindelse mellem klosteret og markgrevernes hof.
Bygningen
Andre dokumenter peger på en franciskansk bebyggelse allerede i 1249, der dog skulle have ligget i Spandauer Strasse, flere hundrede meter fra dette sted. Under dagens klosterruin er der imidlertid gjort fund af en romansk kampestenskirke. Klosteret grænsede op til markgrevernes gård – Aula – og strakte sig til den middelalderlige bymur, dvs. over det nuværende areal mellem Klosterstrasse, Grunerstrasse og Littenstrasse.
Gråbrødrene havde en central placering. Det røde markerede området længst mod højre. Kort fra wikipedia
Derudover disponerede klosteret også over et hus i Spandau. Ved siden af Berlins franciskanerkloster lå der i søsterbyen Cölln et dominikanerkloster. Dette berettes der første gang om i 1297, og det kan være opstået, da man på samme tid nedlagde et dominikanerkloster i den ældre by Spandau. En indskrift, der var at finde i klosteret indtil 2. verdenskrig, sagde, at de brandenburgiske markgrever Otto V og Albrecht III i året 1271 skænkede franciskanerne grundstykket tæt ved bymuren, der lå i direkte naboskab med den markgrevelige residens. I 1290 modtog franciskanerne derudover et teglværk af ridderen Jakob von Nybede. Denne gave muliggjorde for alvor byggeriet af det egentlige kloster. Resterne af dette teglværk er blevet fundet i nærheden af dagens Kreuzbergstraße. Byggeriet af klosteret blev afsluttet i det 14. århundrede. Klosteret indeholdt talrige grave, der var en indikation på det gode forhold ordensfolk og de berlinske borgere endsige herskere imellem.
Ludvig Romer, søn af den tysk-romerske kejser Ludvig af Bayern, Margrethe af Holland og Ludvig II markgreve såvel som første kurfyrste af Brandenburg blev alle begravet i klosteret.
De berlinske franciskanermunke opnåede stor folkelig yndest, da de ydede de berlinske borgere åndelig hjælp, mens at Berlin var lyst i band med et inderdikt i perioden 1325-47. Dette interdikt var et udslag af, at de berlinske borgere havde myrdet pavens mand i byen Nicolaus von Bernau.
Reformationens ændringer for klosteret
Klosteret i den preussiske tid. Billede fra wikipedia
I 1539 indførte Brandenburg Reformationen. Det betød, at alle klostre blev opløst og deres besiddelser sækulariseret. Den sidste franciskaner døde i klosteret i 1571. Bygningerne blev i 1574 omdannet til et gymnasium, der hed Berlins Gråbrødregymnasium. En af de mest kendte ledere af skolen var den kendte salmedigter Michael Schirmer (1606-73). Bygningerne i det tidligere kloster og klosterkirke led svære skader under 2. verdenskrigs ødelæggelser. Nødtørftigt sikredes ruinen. Refektoriet/spisesalen og kapitelsalen led på ny svære skader i forbindelse med udbygningen af en undergrundsbanetunnel i 1951.
De resterende bygningsdele blev rømmet fra området 1959-61. Det var dog planen, at refektoriet skulle åbnes som en vinrestaurant. Den plan blev dog ikke til noget, da Grunerstrasse skulle gøres bredere i 1968, og det blev derfor jævnet helt med jorden. Siden 1947 har der kun været ruinen af klosterkirken at se. Gymnasiet har siden 1963 haft til huse i Schmargendorf.
Bevarede underjordiske rester
Klosterbygningen havde efterladt et grønareal. Herpå blev der i 2013/14 foretaget arkæologiske udgravninger. Derved fandt man fundamenter fra kapitelsalen, et kampestensfundament, søjlerester og korsgangen såvel som udgravede jordlag.
Historiske Rejser ved Anders Bager Eriksen anbefaler
En gåtur rundt i ruinresterne er en fin oplevelse. Den giver først og fremmest ro, da der sjældent er ret mange andre i ruinen. Den ligger grundet de mange træer også således, at man næsten kan komme til at overse den. Ruinen minder om det skrækkelige ved krig og ødelæggelse. Men man fornemmer, at der her engang var et prægtigt bygningsværk. Den ligger stort set lige som man kommer op fra U2-linjen. I området kan det også anbefales at besøge et af Berlins ældste værtshuse “Zum Letzten Instanz”
Pingback: Berlins middelalderlige bymur | Historiskerejser.dk