Hamborgs Rådhus
Hamborgs Rådhus er sæde for Hamborgs borgerskab samt Senatet for delstaten Freie & Hansestadt Hamburg. Den arkitektonisk pragtfulde bygning ved Binnenalster blev opført i årene 1886-97 i historistisk neorenæssance. Rådhustårnet har en højde af 112 meter og er ved siden af tårnene for Hamborgs hovedkirker et af de mest betydningsfulde kendetegn i Hamborg.
![](https://historiskerejser.dk/wp-content/uploads/2022/07/Hamborg-Raadhus1.jpg)
Rådhuset i Hamborg med den fantastisk smukke facade. Foto fra wikipedia
Forgængerbygninger
Dagens rådhus er formodentlig det sjette rådhus i Hamborgs byhistorie. Begge to stod sandsynligvis i Neustadt på Hopfenmarkt og i det ærkebispelige Altstadt ved Alten Fischmarkt. Efter at disse to byer var blevet forenet i år 1216 opstod et fælles rådhus i Kleinen Johannisstrasse på hjørnet af Ecke Dornbusch – altså hvor det har ligget siden. Ved en større brand i 1284 blev alle huse og formodentlig også rådhuset ødelagt. Kellerhvælvingerne blev dog bevaret og kunne efterfølgende fungere som rådhusets vinkælder og vinlager. Bygningen der efterfølgende blev bygget ovenfor fik navnet Einbeck´sches Haus, da de havde monopol på udskænkningsret på øl fra den berømte ølby Einbeck. Halvdelen af vinkælderen styrtede sammen under den store brand i 1842. En reddet Bacchus-figur står i rådhuset ved trappeopgangen til rådhusvinkælderen ved indgangen til Grosse Johannisstrasse.
Omkring år 1290 byggede man et større rådhus på Ness ved Trostbrücke. Det var 26 x 17 meter og en to-etagers hal i rødsten og blev udvidet igen og igen. Retsinstansen Niedergericht blev lagt til og i starten af det 17.århundrede blev den omdannet til renæssance. I 1619 søgte Hamburger Bank også ind i bygningen. Dette bygningsensemble i naboskab til den gamle Hamborg Børs dannede i flere århundreder det politiske og økonomiske centrum i Hamborg.
![](https://historiskerejser.dk/wp-content/uploads/2022/07/Hamburg-Rathaus-Trostbrucke.jpg)
Kobberstik af Hamborg Radhus med Niedergericht der lå på Trostbrücke indtil det brændte i 1842. Stik fra Museum für Hamburgische Geschichte
Provisorisk rådhus efter den Store brand i 1842
I forbindelse med den Store Brand i 1842 blev det gamle Rådhus på Trostbrücke sprængt for at skaffe en opdæmning af branden. Sprængningen blev imidlertid ufuldstændig og flammerne fandt næring i ruinerne og kunne hurtigt brede sig videre herfra. Enkelte motiver fra den tyske Kejser, der siden 1640 havde prydet rådhusets facade kan i dag ses på Museum für Hamburgische Geschichte, hvor man også kan se brandskader med smeltet sølvbarer der havde været i Phønix-Salen i det gamle rådhus.
I 1842 gjorde man så Vajsenhuset i Admiralitätsstrasse fra 1785 til midlertidigt rådhus – bygningen blev ødelagt under Anden Verdenskrig. På stedet er der en mindeplade og en portalbue bevaret. Borgerskabet og den forfatningsgivende forsamling for byen Hamborg tog overvejende sæde i den store sal for det patriotiske selskab, der byggede deres forsamlingshus hvor det ødelagte rådhus havde ligget. Det fortsatte de med indtil det nye rådhus stod færdigt.
![](https://historiskerejser.dk/wp-content/uploads/2022/07/Altes-Waisenhaus.jpg)
Altes Waissenhaus hvor byens forsamling holdt til. Bygningen findes ikke længere, da den blev ødelagt under Anden Verdenskrig. Foto: Wikipedia
Planlægning og byggeri af dagens rådhus
Placeringen af det nye rådhus blev valgt til at ligge ud mod den indre del af Alster, den blev lagt på bagsiden af Børsen der var den eneste bygning der havde overlevet branden i 1842. Realisering af byggeriet tog imidlertid 43 år fra den første arkitektkonkurrence i 1854 (hvor 43 udkast blev afleveret) over endnu en arkitektkonkurrence i 1876 (med 128 udkast) og til den endelige afgørelse for udseendet af rådhuset i 1884 og endelig til dette stod færdigt i 1897. Fundamentet for Rådhuset er på baggrund af undergrundens svage fundament placeret ovenpå cirka 4000 egepæle. De datidige byggeomkostninger lå på 11 millioner guldmark der cirka svarer til 80 millioner euro omregnet til nutidige priser.
At det skulle tage så lang tid skyldes en lang række af forhold, hvor det faktum at genopførelsen af byen generelt nød forrang, men også de politiske omvæltninger i forbindelse med revolutionen i 1848-49, den økonomiske krise i 1857, krigene der førte op til Rigsgrundlæggelsen i 1870/71 og kolera-epidemien i 1892. Men først og fremmest var udfordringen at så mange forskellige blandede sig i opførslen uden at man kunne komme frem til en beslutning, hvilket førte til uendelige forsinkelser.
Et meget stort antal arkitekter var repræsenteret iblandt de mange udkast – eksempelvis Gottfried Semper, William Lindley, Alexis de Chateauneuf, George Gilbert Scott, Ludwig Bohnstedt, Julius Carl Raschdorff, Mylius & Bluntschli samt Otto Wagner. Den konkrete planlægning kom endelig i form af arkitektgruppen fra Hamborg kaldt Rathausbaumeisterbund, hvor Martin Haller stod i spidsen for en lang række arkitekter som Bernhard Hanssen, Wilhelm Meerwein, Johannes Grotjan, Wilhelm Hauers, Hugo Stammann, Gustav Zinnow og Henry Robertson der kom med udkastet i 1880 og fra og med 1886 kunne gå igang med at realisere projektet.
![](https://historiskerejser.dk/wp-content/uploads/2022/07/Hamburger-Rathaus-foer-byggeriet.jpg)
Rådhuspladsen set fra Alster før byggeriet. I forgrunden ses Børsen og bagved tårnet på Nikolaikirche. Fotografiet er fra 1866.
Pingback: Hamborg - Historiskerejser.dk