Hilmar von Münchhausen
Hilmar von Münchhausen var en tysk lejesoldatsleder og kongelig spansk oberst (spansk: obrist). Han blev født i 1512 og døde i 1573 i Steyerberg.
Hilmar von Münchhausens herkomst
Hilmar von Münchhausen var ud af den sorte slægtslinje af den urgamle nedersaksiske adelsslægt Münchhausen. Han var søn af Stacius von Münchhausen, Pantherre på Burg Aerzen og Drost på Burg Lauenstein. Han var den sidste og yngste af en række brødre. Hans fader døde allerede i 1518 – da Hilmar var 6 år gammel – hvor han blev slået ihjel i stridigheder om besiddelsen af Burg Aerzen og Lauenstein. Drengen voksede op under sin moder Margarethe von Oberg. Som hans ældre brødre interesserede kendskab til våben ham, og allerede som 17-årig tog han del i Habsburgernes kamp mod Frans I. af Frankrig, hvilket gav ham fremragende soldaterdyder og egenskaber. På dette tidspunkt var der ellers lovet ham en plads ved Hildesheim Domstift, hvilket den unge Hilmar overlod til sin fætter mod et klækkeligt beløb for selv at få stillet sin appetit på feltlejre og våbenkamp. I 1539 giftede han sig med Lucia von Reden, der var datter af Drosten fra Marienburg, fæstningen ved Hildesheim.
Pingback: Baron von Münchhausen | Historiskerejser.dk