Münchhausen (adelsslægt)

Münchhausen er en adelsslæg,t der stammer fra dagens Niedersachsen – og senere også i det nuværende Sachsen-Anhalt. Den blev nævnt første gang i 1183. Stamborgen ligger i dag som ruin i bebyggelsen Munichehausen ved Rehburg i det tidligere Fyrstendømme Calenberg. 

Slægtens Historie

Slægten er omtalt første gang i skriftlige kilder i 1183 Dominus Rembertus, pater Gyselheri de Monechusen, hvilket man populært regner som  begyndelsen på slægtens stamtræ. Den tog navn efter den tidligere bebyggelse Munichehausen – der i dag er i ruin – og som ligger på Haarberg mellem byerne Rehburg og Winzlar tæt den vestlige bred af Steinhuder Meer. 

Efter skriftet fra 1183 tog Remberts søn – Giselher – som den første sæde i Monechusen (Munichehusen) og opkaldte sig efter stedet. I 1163 blev det nærliggende cistercienserkloster i Loccum grundlagt af Grev Wilbrand I. von Loccum-Hallermund. Man regner det for sandsynligt, at der blev etableret en befæstning med vagter for at beskytte munkene, og at enten grundlæggeren af klosteret eller bisperne af Minde har indsat Giselher som lokal forvalter heraf. I slægtshistorien – der blev skrevet i 1740 – nævnes det, at bisperne i Minden tidligere havde haft grundlagt en munkegård, og at slægtsnavnet kom deraf. I de efterfølgende generationer ser man ingen udvidelser af lensområdet, hvilket tyder på, at jordområdet fra starten har været allodium – et frit givet stykke jord. 

I den før omtalte slægtsbog fra 1740 blev der spekuleret i, om slægten stammede fra Stift Corvey, som blev omtalt første gang i 889. Men dette har aldrig været andet end spekulationer. En anden spekulation, der er gjort, er, om den har relation til tre ædelfrie herremænd: von Slon, von Vornholte og von Hademstorf fra den sydlige del af Lüneburger Heide, idet de tre – sidenhen forsvundne – familier har de tre samme lidt specielle fornavne Rembert, Justatius og Giselher, hvilket familien Münchhausen siden 1127 også hvade. 

Man ved, at Rembert II.s søn – den førnævnte Giselher samt hans sønner Giselher II. og Justacius I – der grundlagde de to slægtslinjer – den hvide og den sorte linje – begge var borgmænd på den hertugelige Wasserburg Sachsenhagen. 

Villa Monickhusen blev nævnt som beboet sidste gang i 1335. Den er enten blevet ødelagt som følge af krig, oversvømmelse eller pesten – den Sorte Død 1347-50. Borgherrernes egen kirke vedblev dog med at eksistere et stykke tid endnu, da Heiniko Münchhausen i 1386 skænkede et jordlod fra sit gods Honhove (hohen Hofs) til kirken. I 1555 var kirken i forfald, da Clamor von Münchhausen måtte henvise den første evangeliske præst i området til Rehburg. Selvsamme Clamor anlagde i 1545 – angiveligt med stenene fra borgen og kirkeruinen – en vandborg i Brokeloh, hvor han formodes at have følt sig sikker i moseområdet mod krigstogterne. Hans søn Erich-Hans fuldendte bygningsværket omkring år 1600 for to år efter at være gået fallit og måtte sælge besiddelsen ligesom også lensbesiddelen i Nordsehl og Lüdersfeld måtte sælges. 

Print siden her