Johann Wolfgang von Goethe
Johann Wolfgang von Goethe var tysk digter og naturforsker. Han gælder som en af de mest betydningsfulde for at bringe tysk digtning frem. Han blev født den 28. august 1749 i Frankfurt am Main og døde 22. marts 1832 i Weimar.
Goethe stammede fra en borgerlig anset familie. Hans morfar var byens Schultheiss – den højeste administrative stilling i Frankfurt am Main – hans fader var retsdoktor i det Kejserlige Råd. Han fik sammen med sin søster Cornelia en grundig uddannelse med egen huslærer. Efter ønske fra faderen studerede Goethe retsvidenskab i Leipzig og Strasbourg og virkede derefter som advokat i Wetzlar og Frankfurt. På denne tid var han allerede aktiv som digter med dramaet Götz von Berlichingen, hvor han fik en tidlig succes og anerkendelse i den litterære verden.
Som 26-årig blev han budt indenfor ved hoffet i Weimar, hvor han siden tilbragte resten af sit liv. Han bestred politiske og administrative embeder som minister for Hertug Carl August og stod i mere end et kvart århundrede i spidsen for det daværende Hoftheater i Weimar. Hans jobvirksomhed førte til en forsømmelse af hans kreative færdigheder og udløste i hans første årti i Weimar en personlig krise, der førte til, at Goethe “flygtede” til Italien. Den to-årige italiensrejse førte til hans “genfødsel”. Her var han i stand til at færdiggøre flere af sine vigtige værker såsom: Tasso, Iphigenie og Egmont.
Efter hans tilbagevender blev hans arbejdsmæssige pligter overvejende begrænset til at være af repræsentativ karakter. Rigdommen på kulturarv stimulerede hans digteriske produktion og det samtidige erotiske forhold, han havde oplevet med en ung romerinde, gjorde, at han umiddelbart efter sin tilbagevenden fik et varigt kærlighedsforhold til Christiane Vulpius, som dog først 18 år senere blev formaliseret i et ægteskab.
Goethes litterære værker omfattede lyrik, dramaer, episke værker, autobiografier, kunst- og litteraturteori såvel som naturvidenskabelige skrifter. Hans roman Die Leiden des jungen Werthers – Den Unge Werthers Lidelser – gjorde ham berømt i hele Europa. Selv Napoleon bad om at få Goethe i audiens under Fyrstekongressen i Erfurt i 1808. I et tæt forbund med Friedrich Schiller og i fællesskab med Herder og Wieland udgjorde de kernen i Weimarklassicismen. Romanen Wilhelm-Meister blev foregangseksemplet på en tysksproget kunst- og dannelsesroman. Hans Faust fik titlen af at være den mest betydningsfulde skabelse i den tysksprogede litteratur. I sine senere år fik han også i udlandet status som Tysklands åndelige overhoved.
I det Tyske Kejserrige blev han kåret til tysk nationaldigter og kernen i det “Tyske Væsen”, og han blev dermed brugt i den tyske nationalisme. Her var det ikke bare hans værker, men også hans personlighed og livsførelse, der blev dyrket. I dag tæller mange af hans digte, dramaer og romaner til mesterværkerne i Verdenslitteraturen.
Goethes Herkomst og Ungdom
Johanne Wolfgang von Goethe blev født den 28. August 1749 i dagens Goethe-Haus på Grossen Hirschgraben i Frankfurt am Main og blev døbt evangelisk. Hans kaldenavn var Wolfgang. Hans morfar Friedrich Georg Göthe (1657-1730) var i 1687 flyttet fra Thüringen og bosat sig som skrædder i Frankfurt og familienavnet var efterfølgende ændret. Han var siden blevet formuende som hotelvært og vinhandler. Hans søn – og Goethes far – Johann Caspar Goethe (1710-82) var en anerkendt Jurist, der dog ikke levede af sit erhverv, men mere levede af den overbragte arv, der også siden tillod hans søn at erhverve sig en uddannelse uden skelen til det økonomiske. Faderen var interesseret i mange ting og en dannet mand, men også streng og pedantisk, hvilket gentagne gange førte til konflikt i familien.
Goethes moder – Catharina Elisabeth Goethe (1731-1808) født Textor – stammede fra en velhavende og anset familie i Frankfurt; hendes far Johann Wolfgang Textor havde fungeret som byens Schultheiss – en form for højeste justitsperson i byen. Den livsglade og kontaktsøgende moder havde allerede som 17-årig giftet sig med den daværende 38-årige fader til Goethe. Efter Johann Wolfgang blev der født yderligere 5 børn, det var dog den yngre søster Cornelia der overlevede barndommen. Der opstod og vedblev at være et meget tæt bånd de to søskende livet igennem.
Søsteren modtog en omkostningskrævende uddannelse. I 1756 begyndte Johann Wolfgang i en offentlig skole, som han fortsatte i frem til 1758. Derefter fik han sammen med sin søster undervisning hjemme af 8 forskellige huslærere samt fra faderen. Goethe lærte latin, græsk og hebræisk af de klassiske dannelsessprog såvel som han lærte at tale fransk, italiensk og engelsk samt endelig jiddisch – hvilket han lærte af de mange jøder der boede i Frankfurt. De levende sprog lærte han af folk der havde dem som deres modersmål. Derudover lærte han naturvidenskabelige fag som Religion og Tegnetimer. Derudover lærte han klaverspil, cello, ridning, fægtning og dans.
Det var altså tidligt at han som dreng kom i kontakt med Litteratur. Det begyndte med Godnathistorier fra moderen og bibellektioner fra den fromme luthersk-evangeliske familie. I julegave 1753 fik han et Dukketeater fra hans mormor. Han lærte teaterstykker som han gentagne gange og med begejstring opførte sammen med hans venner. Hans første ansatser til litterær fantasi fik den lille Goethe – ifølge eget udsagn – for at underholde sine venner hvor han fandt på spændende eventyr. Der blev under alle omstændigheder læst meget i Goethes barndomshjem; Faderen besad et bibliotek med mere end 2000 bogbind. Goethe lærte som barn allerede Folkebogen om Doktor Faust. Under Syvårskrigen var den franske bykommandant Grev Thoranc indkvarteret i hjemmet i perioden 1759-61. Goethe har givet ham og hans medrejsende tropper for hans første erfaring med fransk litterært drama. I forlængelse af hans mange tillærte sprog begyndte han som tolv-årig på en mangesproget roman, hvor alle sprogene kom i brug.
Ifølge Goethe-biografikerne Nicholas Boyle og Rüdiger Safranski var Goethe et højtbegavet barn, men ikke et vidunderbarn som Mozart. Han lærte hurtigt sprog og besad en meget veludviklet sans for at forfatte vers. Han var levende, og med et uforskammet temperament samt egensindig.
Pingback: Königliches Hoftheater Dresden | Historiskerejser.dk
Pingback: Morettis operahus | Historiskerejser.dk
Pingback: Semper-operaen | Historiskerejser.dk
Pingback: Italienske riviera | Historiskerejser.dk
Pingback: Pløn slot | Historiskerejser.dk
Pingback: Eutin | Historiskerejser.dk
Pingback: Iphigenie auf Tauris | Historiskerejser.dk