Königliches Hoftheater Dresden

Det Kongelige Hofteater i Dresden også kendt som Altes Hoftheater var forgængerbyggeriet til dagens Semperopera, der i årene mellem 1841 og 1869 tjente som det kongelige saksiske hus for opera og skuespil. 

Hofteaterets historie

I årene 1838 til 1841 anlagde arkitekten Gottfried Semper et efterfølgerbyggeri til det daværende Morettis Hofteater. Han overtog den oprindelige ide fra arkitekten Matthäus Daniel Pöppelmann og tænkte bygningen ind i et samlet Forum i Dresden. Teateret blev taget i brug 13. april 1841 med Carl Maria von Webers Jubelouvertüre og Johann Wolfgang von Goethes drama Torquato Tasso.

I de følgende år var Richard Wagner kapelmester på teateret, og han var i stand til at lokke store navne som Wilhelmine Schröder-Devrient og Joseph Tichatschek  til teateret, og flere af Wagners store kompositioner blev uropført her såsom Rienzi, Den Flyvende Hollænder og Tannhäuser.

Uropførelsen af Richard Wagners opera Rienzi i 1842. Kilde: wikipedia

Byggeriet blev opført i stil med en tidlig italiensk renæssance og kendt som et af de smukkeste europæiske teatre. Byggeriet lå tættere på residensslottet i Dresden end den nuværende Semperopera. Under byggeriet gik man i gang med at anlægge den nuværende Theaterplatz. 

Den anerkendte urmager Friedrich Gutkaes skabte i 1838 et ur, som man skulle kunne se og aflæse fra alle vinkler. 

Den 21. september 1869 brændte teaterbygningen ned til grunden, hvilket havde sin årsag i uforsigtighed ved et reparationsarbejde. Efter katastrofen blev forestillingerne overflyttet til det lille teater kaldet Bretterbude. Samtidig arbejdede Gottfried Semper på nye planer for opførelsen af et nyt kongeligt hofteater – dagens Semper Opera. Gottfried Semper var i 1849 blevet bortvist fra byen, fordi han havde stillet sig på demokratiforkæmpernes side under opstanden i maj 1849. Det havde han ikke glemt og nægtede fysisk at tage til Dresden, men instruerede i stedet sin søn til byggeriet. 

Hofrådet i Dresden Wilhelm Lesky udstillede dele af den udbrændte operabygning som et malerisk ruinarrangement i sin villa i Kötzschenbroda. Ruinerne findes ikke længere. I modsætning dertil er den gavl, som Ernst Rietschel udførte, bevaret i dagens Ortenburg i Bautzen. Figurgruppen med navnet Allegorie der Tragödie var oprindelig en del af den nordlige væg på det oprindelige operahus, men kunne ikke bruges i nybyggeriet. 

Print siden her