Eutin

Eutin ligger i Naturparken Holstensk Schweiz i det østlige Holsten mellem Grosser Eutiner See, Kleiner Eutiner See, Kellersee og Ukleisee. Der bor 16.000 indbyggere i Eutin

Mellem den egentlige by Eutin ligger de fire mindre byer Fissau, Neudorf, Sibbersdorf og Sielbeck, der gælder som selvstændige byer.

Eutins våbenskjold. Man ser, at det er “UTIN” der er byens slaviske navn. Liljerne er tegn på renhed og roserne på retfærdighed. Man fik tegnet, da man fik markedsrettigheder i 1257. våbenskjold fra wikipedia

Eutins Historie

Navnet Eutin, der oprindeligt blev udtalt “utin”, er af slavisk herkomst. Hvad det præcis betyder, vides ikke, men man mener, at det afledes af personnavnet “Uta”. I det 7./8. århundrede bosatte det slaviske folkefærd abodritterne sig i det østlige Holsten og på Fasaneninsel (fasanøen). I Grosser Eutiner See byggede de en borg (Eutin Slot). I forbindelse med den tyske bosættelse mod øst kom der nedertyske og hollandske tilflyttere til området. Der var i særdeleshed mange hollændere, som bosatte sig i og rundt om Eutin. I 1156 tildelte man Eutin status som markedsby og som residens for fyrstebisperne af Lübeck. Det vil sige, at handelsfolket boede i Lübeck, mens bisperne havde domkirken i Lübeck samt Eutin med opland som deres område. Byen fik byrettigheder i 1257. Så langt tilbage som 1439 kan man spore en spedalskhedskoloni, der blev kaldt St.-Jürgen Stift og senere blev til St.-Georg-Hospital.

Markedspladsen i Eutin med de fornemme bindingsværkshuse. Billede fra wikipedia

Efter reformationen

Efter Reformationen var det således, at Slesvig og Holsten blev delt i 3 dele i 1544. Det blev dog 2 dele fra 1580. I 1586 blev det besluttet, at bispefyrsterne skulle komme fra slægten Slesvig-Holsten-Gottorp. Der blev skabt en sidelinje til hertugslægten. Det var fra denne sidelinje, at Sverige i 1751 henvendte sig for at gøre den yngste af bispefyrste Christian August af Slesvig-Holsten-Gottorps sønner til konge af Sverige. Efter ham fulgte yderligere fire af denne slægt på den svenske krone indtil 1818.

Det var imidlertid vigtigere for Eutin, at aftalen i Zarskoje Selo i 1773 betød, at bispefyrstedømmet Lübeck blev lagt sammen med Oldenburg, hvor deres fyrster nu blev storhertuger af Oldenburg indtil 1918.

Slottet i Eutin, der har været rammen om de vigtige bispefyrster fra Lübeck. Foto fra wikipedia

En lang række tyske kulturpersonligheder lod sig drage af besøg i Eutin og af de smukke rammer ved søerne i det holstenske Schweiz. Det gjaldt eksempelvis Johann Gottfried Herder, der i 1770  rejste sammen med arveprinsen Peter Friedrich Wilhelm, som dog var åndssvag og dermed sammenlignelig med danske Kong Christian VII., som regerede på samme tid. Byen oplevede for alvor sin kulturelle opblomstring efter aftalen i Zarskoje Selo, da en lang række digtere boede i byen. Det gjaldt Sturm-und-Drang-digteren Friedrich Leopold zu Stolberg, digteren og oversætteren af Homers værker Johann Heinrich Voss, dramatikeren Heinrich Wilhelm von Gerstenberg, filosoffen Friedrich Heinrich Jacobi og en lang række dygtige forfattere, der blev kendt som Eutinerkredsen. Folk som Matthias Claudius, Friedrich Gottlieb Klopstock og Wilhelm von Humboldt og mange andre kom til Eutin for at udveksle tanker. I 1786 blev den verdensberømte romantiske komponist Carl Maria von Weber født i byen. Johann Heinrich Wilhelm Tischbein, der er berømt for at have malet Goethe, levede og virkede i byen fra 1808 til sin død i 1829. Alle disse forhold gjorde, at byen i disse år gik under navnet Nordens Weimar. 

Eutin i det 20. århundrede

Allerede i Weimar Republikken havde Eutin udviklet sig til en højborg for nationalsocialismen. I 1926 besøgte Adolf Hitler byen. 9. november 1931 døde Karl Radke, et medlem af SS, under uopklarede omstændigheder af knivstik, hvilket var en af mange begivenheder, der gav nationalsocialisterne stærk medvind i byen. Fra juli 1933 til maj 1934 drev SA koncentrationslejren KZ Eutin, som var en tidlig KZ-lejr med i alt 259 tvangsarbejdere, der mest af alt var dissidenter. Fra og med 1936 forsøgte Eutiner Dichterkreis med nationalsocialistisk fortegn at knytte an til traditionen fra den historiske Eutiner Kreds. Digterkredsen udgav Almanak, der først og fremmest indeholdt hjemstavnskunst og støttede op om tjenesten for ideologien omkring Blut-und-Boden-Ideologien. Det gjorde denne litterære kreds til en af de vigtigste i Tyskland i årene under nationalsocialismen.

I 1937 blev Eutin indlemmet i provinsen Slesvig-Holsten.

Eutin blev skånet for at blive bombarderet under 2. verdenskrig, da byen udover Rettberg-kasernen ikke havde nogle oplagte militære mål. Under slaget om Berlin, umiddelbar efter Adolf Hitlers fødselsdag 20. april 1945, ankom evakueringsenheder fra hovedstaden med mange medlemmer af rigsregeringen, rigsministerierne og sikkerhedsapparatet. Alle rigsministrene skulle samles i Eutin, da området Eutin-Pløn endnu havde undgået kampe. Regeringen under storadmiral Karl Dönitz opholdt sig imidlertid kun kortvarigt i Eutin og drog videre til det nærliggende Pløn, hvor de opholdt sig på kasernen Stadtheide indtil slutningen af april. Oprustnings- og krigsminister Albert Speer skulle dog fortsat opholde sig med sit byggehold ved søerne ved Eutin. Efter Hitlers selvmord 30. april blev Karl Dönitz udråbt som Hitlers efterfølger som rigspræsident. Dönitz tog denne regering til Marineskolen i Mürwik ved Flensborg 2. maj, da britiske tropper nåede Eutin og gjorde den til en åben by. 4. maj 1945 underskrev Hans-Georg von Friedeburg på vegne af Dönitz delkapitulationen på Lüneburger Heide, hvor de tyske tropper overgav sig i Danmark, Nordvesttyskland og i Holland.

Efter 2. verdenskrig har Eutin været del af delstaten Schleswig-Holstein. Der har været en lang diskussion om den kirkelige synode i Eutin og dens relation til den nationalsocialistiske Eutiner Dichterkreis, og  det var først i 2017, at der endelig officielt blev taget afstand fra, hvad der dengang skete.

Offentlige institutioner

Eutin huser amtsretten. Siden 1913 har der været kaserne i byen. Den hedder Rettberg-kaserne. Derudover er der politiskole i byen.

Eutins søpromenade. Foto fra wikipedia

Kultur og seværdigheder

Den gamle by i Eutin er grupperet omkring den historiske markedsplads og omfatter såvel bindingsværkshuse som klassicistiske bygningsværker. Ved landevejen B76 står i skoven Dodauer Forst den 500 år gamle Bräutigams-eg med en postkasse. Den er et klassisk sted for brudepar.

Særlige bygningsværker

• Alte Mühle Eutin
• Eutin Slot der stammer fra omkring 1160 og blev barokt fra 1729 med sin engelske landskabshave.
• Kredsbiblioteket med den tidligere vognpark fra slottet.
• Det Østholstenske Museum Eutin i de tidligere stalde (Marstall).
• Eutiner Landsbibliotek i Kavalerhuset
• Hofapoteket
• Witwenpalais (enkepalæet) fra 1786
• St.-Michaelis-Kirche (Eutin)
• Rathaus (rådhuset)
• Johann-Heinrich-Voss Skolen
• Carl-Maria-von-Weber-Schule
• Wasserturm Eutin
• Jagdpavillon Eutin
• Voss-Haus, der brændte ned til grunden i 2006.
• Kaiser-Wilhelm-Turm (Eutin)
• Havehuset for hofmaleren Johann Heinrich Wilhelm Tischbein
• Carl Maria von Weber Hain
• Senklassicistiske bygninger

Regelmæssige foranstaltninger

Hvert år i pinsen afholdes der Bluesfestival, og der afholdes byfest. Siden 1951 har man på friluftstribunen hyldet Carl Maria von Weber med opførelse af hans berømte teaterstykker, først og fremmest Der Freischütz.

Berømte personer fra Eutin

Ferdinand Tönnies, den berømte tyske sociolog, der stod bag de vigtige begreber Gesellschaft og Gemeinschaft, og som arbejdede på univiersitetet i Kiel, boede i Eutin i  Auguststrasse 1901-21.

Carl Maria von Weber blev født i Eutin i 1786 og komponerede romantiske teater- og musikstykker, mest berømt “Der Freischütz”.

Tom Buk-Swienty, den danske historiker og forfatter, der har beskæftiget sig indgående med krigene i 1800-tallet, blev født i Eutin.

Print siden her