Kinderdijk
Er en lille by i det sydlige Holland, der ligger på Alblasserwaard, som er en Polder – et såkaldt lavtliggende område beskyttet af diger – ved sammenløbet af floderne Lek og Noord. For at dræne Alblasserwaard byggede man i år 1738 et system bestående af 19 møller. Det er den største koncentration af gamle vindmøller i Holland. Vindmøllerne på Kinderdijk er en af Hollands mest kendte turistseværdigheder, der siden 1997 har været på verdenskulturarvslisten hos UNESCO. De ligger i kommunen Molenwaard i provinsen Zuid-Holland omkring 15 kilometer øst for Rotterdam.
Vindmøllerne på Kinderdijk fra omkring år 1740. De udgør en af Hollands største turistattraktioner og er på UNESCO´s verdenskulturarvsliste. Foto fra wikipedia
Navnet Kinderdijk
Betyder på hollandsk “Børnenes Dige”. Navnet har sin oprindelse i et folkesagn, der kan være sand. I 1421 blev Holland ramt af Sankt Elisabeth oversvømmelsen, hvor Grote Hollandse Waard blev så oversvømmet, at flere dele efterfølgende forsvandt. Imidlertid undgik Alblasserwaards Polder oversvømmelse. Da den forfærdelige storm havde lagt sig, og vandet igen sank, gik der en mand op på diget mellem de to områder for at se, om der var nogle/ eller noget, som kunne reddes. På afstand så han en vugge af træ flydende på vandet. Da vuggen nærmede sig, kunne han se, at noget bevægede sig i den. Katten i vuggen forsøgte at balancere ved at bevæge sig fra side til side, således at den undgik indtrængende vand. Da vuggen nåede diget, og manden kunne række ud efter den, så han, at der lå en baby i den og sov stille, roligt og tørt. Katten havde balanceret vuggen sikkert i land. Dette folkesagn og legende er blevet kendt som “Katten og Vuggen”. Fra Kinderdijk pumpes der vand væk fra land for at undgå oversvømmelse.
Kinderdijks historie
I løbet af det 13. århundrede oplevede Alblasserwaard større og større problemer med at holde vandet ude. Man gravede brede kanaler – kaldt “Weteringen” – for at blive fri for overskudsvandet inden for digerne. Den drænede jord fortsatte imidlertid med at være truet af at komme under vandet, da flodernes vand steg grundet store sandaflejringer på flodbunden. I løbet af et par århundreder krævedes nye foranstaltninger for at holde Polderen tør. Det blev besluttet at bygge en hel serie vindmøller i 1738. De havde en begrænset kapacitet, men var lige i stand til at pumpe vandet ud i et vandreservoir – kaldet Nieuwen Waterschap – mellem Polderen og Floden Lek, hvorpå at vandet af andre møller kunne pumpes ud i floden Lek ved lavvande. Vandet i floderne varierer både sæsonbetonet og under indflydelse af tidevandet. Nogle af vindmøllerne er stadig i brug, men vandet pumpes i dag væk ved elektronisk kraft.
Panorama ved Kinderdijk. Foto fra wikipedia
Møllerne
Er ottekantede møller bygget af træ, og de blev alle på nær en bygget i perioden 1738-40. Den sidste blev opført i den indre del af Polderen i 1761. En anden af møllerne kendt som De Blokker ligger forskudt fra de øvrige og er også bygget tidligere. Den kan efter en brand i 1997, hvor den efterfølgende blev genopført, også beses indvendigt. Ved særlige lejligheder såsom Landelige Molendag sætter man alle møllerne i gang med at dreje.
Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser siger: Man ankommer ind igennem Byen Kinderdijk, hvor man længe har kunnet se møllerne. I første omgang kører man forbi den første Souvenirbutik, hvor man kan gå ud mod møllerne, derefter er der mulighed for at bussen kan sætte folk af. Her kan man gå over til en mindre souvenirbutik, der ligger med godt udsyn til møllerne, men dog ikke med mulighed for at gå ud. Der er en lille film der kræves entre.
