Lithauen

Lithauen – officielt Republikken Lithauen – er et land i den Baltiske region i Europa. Lithauen er en af de tre baltiske lande. Landet ligger langs den sydøstlige bred ved Østersøen øst for såvel Sverige som Danmark. Mod nord grænser det til Letland, mod syd og øst til Hviderusland; mod syd til Polen og den idag russiske enklave Kaliningrad. Lithauens befolkningstal er 2.8 millioner (2019) og hovedstaden samt største by er Vilnius. Andre større byer er Kaunas og Klaipéda. Lithauerne er et baltisk folkefærd. Det officielle sprog er lithauisk, det er det ene af de to baltiske sprog, det andet er lettisk. De er begge grene af af indo-europæiske sprog. Estisk mod nord er ikke et baltisk sprog, men derimod finsk-ugrisk.

I århundreder var den sydøstlige bred af Østersøen befolket med en stribe af forskellige baltiske stammer. I 1230´erne blev de lithauiske landområder forenet af Mindaugas hvilket førte til at Kongeriget Lithauen blev skabt den 6.juli 1253. Igennem det 14.århundrede var Storhertugdømmet Lithauen Europas arealmæssigt største land; det bredte sig over dagens Lithauen, Hviderusland, Ukraine; dele af Polen og Rusland. I 1386 giftede den lithauiske storhertug Jogaila sig med den polske prinsesse Jadwiga, hvilket gjorde at de to lande blev regeret af den samme regent. Det udmøntede sig i 1569 i at Kongeriget Polen samt Storhertugdømmet Lithauen indgik i en Personalunion der blev stadfæstet i Lublin-traktaten – hvilket betød skabelsen af Polen-Lithauen. Unionen holdt mere end to århundreder indtil områdets naboer – Rusland, Preussen og det Habsburgiske Rige – delte landområderne imellem sig i tre delinger i 1772, 1793 og 1795. Det lithauiske område blev opslugt af det Russiske Imperium.

Da Første Verdenskrig nærmede sig sin afslutning og det Russiske Imperium var blevet opløst på baggrund af de russiske revolutioner i 1917, da udråbte Lithauen sig som selvstændig den 16.februar 1918 med en uafhængighedserklæring og grundlæggelsen af den moderne Republik Lithauen. I forbindelse med Anden Verdenskrig blev Lithauen først besat af Sovjetunionen og siden af det nazistiske Tyskland. Mod slutningen af Anden Verdenskrig trak tyskerne sig tilbage, men istedet genbesatte Sovjetunionen Lithauen for efter krigen at integrere landet i Sovjetunionen som en kommunistisk region. Årene som del af Sovjetkommunismen betød en kollektivisering af landbruget og af industrien samt ikke mindst en betydelig indvandring af etniske russere til Lithauen. Den 11.marts 1990 var Lithauen det første af de tre baltiske lande til at erklære sig uafhængigt, hvilket resulterede i genetableringen af Lithauen som uafhængig stat. Dette vel at mærke mere end 1 år før Sovjetunionen blev opløst.

Lithauens økonomi er idag integreret i den generelle markedsøkonomi, hvor de ligger højt i levestandard, borgerlige frihedsrettigheder, pressefrihed, internet-frihed, demokratisk ledelse og fredeligt styre. Lithauen er medlem af EU, Europarådet, Eurozonen, Schengen-aftalen, NATO og OECD. Det er derudover også medlem af samarbejdet rundt om Østersøen NB8.

Print siden her