Skøn rejse til Sønderjylland og Sydslesvig hvor vi er med til fejringen af Genforeningsfesten. Vi sejler til Als 13.juni – samme dag som Dronning Margrethe besøger de historiske steder og ankommer til Sønderborg på Kongeskibet – Den første dag bor vi i Sønderborg, hvilket giver de bedste muligheder for at deltage i festlighederne for dronningens besøg. Rejsen byder på besøg på Sønderborg Slot og Dybbøl Banke, Glücksborg og Gottorp Slot på masser af historiske køreture nord og syd for grænsen på Als og Fyn samt besøg på højene Skamlingsbanken, Knivsbjerg og Hüttener Berge i Slesvig, Flensborg og skøn tur igennem marsken. Undervejs har vi historikeren Anders Bager Eriksen – ejer af Historiske Rejser – til at fortælle om Historien. Vi bor 3 nætter på Historischer Krug i Sankelmark, der er nyopført og første nat i Sønderborg, når dronningen er på besøg. Kroen ligger i dejlige omgivelser ved sø i den lille charmerende by ved floden Trenen. Kroen fungerede som Lazaret under 1864 og var det første sted Røde Kors fungerede i kamp i historien.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Grænseforeningen
Dronningens ankomst til Sønderborg 13.juni samme dag som os – føjes efter bedste evne ind i programmet
Maleri af Kong Christian X. der rider over grænsen ved Taps på den hvide hest 10.juli 1920. Foto: Historiske Rejser
1.dag: Bøjden – Fynshav, Augustenborg – Sønderborg Slot – Dybbøl og panorama igennem Flensborg til Historisk Kro
Vi starter dagen tidligt med opsamling i København. Vi kører derefter vestpå i bus og får morgenmad i bussen med friske rundstykker og kaffe. Vi nyder synet af den imponerende Storebæltsbro fra bussen, der fra og med vi kommer til det fynske bliver en rute af smukke landeveje, hvor der vil være opsamling i Nyborg og Svendborg.
Efter at have været på en smuk køretur forbi Faaborg, der sejler vi til det historiske Sønderjylland eller Slesvig med færge igennem det sydfynske øhav og til Als. Vi starter med at køre til Augustenborg, hvor vi skal høre om Prinsen af Nør og hans bror og søn, der spillede rolle som skurkene der spillede en afgørende rolle i udbruddet på Treårskrigen i 1848 og siden igen i 1864. Efter at have kørt igennem Augustenborg og set slottet fortsætter vi til Sønderborg, hvor vi skal se Sønderborg Slot, der fornemt fortæller om Genforeningen og hele landsdelens historie, der er tid til frokost i den smukke by ved Alssund der blev hårdt bombet i 1864.
Vi vil spise frokost i Sønderborg og belave os på at se Dronningens besøg på det tyske mindretals nyindviede museum på Rønhave Plads mens vi får en byrundtur i Sønderborg. Dronningen vil senere på dagen besøge Alsion og Dybbøl, hvilket dog forventes ikke at inkludere offentligheden.
Dronning Margrethe har valgt at besøge Sønderborg og flere andre steder i det sønderjyske den 13.juni. Vi satser på at se Dronningen på turens første dag.
Dronningens besøg 13.juni føjes efter bedste evne ind i programmet – hvad der ikke besøges denne dag, gøres senere på rejsen. Vi bor første nat i Sønderborg på Hotel Garni.
Sønderborg Slot – med den fine udstilling om Genforeningen. Måske er kongeskibet “Dannebrog” lagt til 2 dage før den officielle Genforeningsfest? – Foto fra wikipedia
2.dag: Knivsbjerg, Dybbøl Banke og Sundeved – syd for grænsen til Historischer Krug i Sankelmark
Vi starter dagen med at nyde morgenmaden på vores hotel. Herefter sætter vi os i bussen og krydser vi ind på Jyllandssiden og kører nord for Åbenrå til Knivsbjerg. Dagen forinden har Dronning Margrethe været på højen. Den tyske høj, hvor den tyske befolkning holdt deres fester der efter 1864 hyldede at Nordslesvig (Sønderjylland) var blevet tysk, men som efter 1919 fjernede statuen af Bismarck. Vi ser det som et oplagt perspektiv at fokusere på den tyske fortælling, idet at de anså 1920 for en trist begivenhed, da de gik fra flertalsbefolkning til mindretalsstatus; en historie der førte dem til at blive nazificeret, forsøge at få Hitler til at ligge grænsen længere mod nord og den svære forsoning der særligt efter 1945 er foregået. Den helt særlige fortælling om mindretallets historie har vi Hinrich Jürgensen til at fortælle om. Hinrich Jürgensen er formand for det tyske mindretal.
Bagefter kører vi igennem Åbenrå, hvor vi ser mindesmærket for H.P.Hanssen, den store arkitekt bag Genforeningen og afstemningen i 1920 – men også foragtet af de mange der ønskede Flensborg skulle have været del af Danmark. Åbenrå var dengang en forholdsvis tysk by under navnet Apenrade. Efterfølgende går turen langs Åbenrå fjord og igennem Varnæs og Blans, hvor vi passerer Nydam Mose hvor Nydambåden blev fundet i 1863 og som idag ligger på Gottorp Slot, samt Møllegården ved Vester Sottrup hvor H.P. Hanssen blev født.
Vi besøger Dybbøl banke og hører om det afgørende nederlag i den danske historie i 1864. Foto fra wikipedia
Vi vil naturligvis også gøre holdt med forklaring og fotostop ved skanserne på Dybbøl og høre nærmere om de hårdeste af kampene i krigen i 1864. Sidst på eftermiddagen går turen derefter via Egernsund og et smut igennem Gråsten, med fotostop ved slottet og videre langs den nordlige del af Flensborg Fjord ved Rønshoved til grænsen ved Kruså. Vi kører ned igennem Flensborg, hvor vi passerer via havnen i den inderste del af fjorden. Syd for Flensborg ligger Sankelmark, hvor vi indkvarterer os på den Historiske Kro på hele rejsen, hvor vi har halvpension på hele rejsen med morgenmad og aftensmad i de fine omgivelser.
LÆS OM HISTORISCHER KRUG – HISTORISKE KRO
Den historiske kro spillede en væsentlig rolle i forbindelse med slaget ved Sankelmark i 1864. General de Meza havde besluttet i starten af februar 1864 at trække de danske tropper ved Dannevirke tilbage til skanserne ved Dybbøl. Østrigske soldater blev sendt afsted for at genere den danske tilbagetrækning, hvilket resulterede i de træfninger ved Sankelmark hvor begge parter havde sårede og døde. På kroen havde en helt ny international organisation – Røde Kors – indrettet sig. Det var første gang i historien at de var med på slagmarken et sted i verden, det skulle ikke blive sidste gang. De var blevet stiftet af en ung schweizisk krigsreporter Henri Dunant, der havde overværet de italiensk-østrigske krige nogle år forinden, og dér var blevet chokeret over blodsudgydelserne. Rundt om det dejlige hotel ligger Sankelmark Sø og flere mindesmærker for slaget og få meter fra hotellet løber floden Trenen.
3.dag: Genforeningsdagen 15.juni – Glücksborg Slot og Flensborg
15.juni 1920 – var den dag hvor overdragelsen af den hidtidige nordlige afstemningszone 1 officielt blev dansk. De store fester blev dog holdt 10. og 11.juli 1920. Vi er i Sydslesvig, hvor de dansktalende ikke oplevede dagen som en fest, men som deprimerende. De havde mistet deres dansksprogede tilknytning mod nord. At fastholde dette forhold var altafgørende for danske foreninger nord for Grænsen.
Efter morgenmaden er der afgang ind over den historiske halvø Angel og op imod Glücksborg, hvor vi skal se slottet hvor vores kongefamilie stammer fra. At den Glücksborgske gren overtog da Oldenburgerne uddøde i 1863 spillede en meget stor rolle i forbindelse med begge krige i såvel 1848-50 og igen i 1864. Frederik VII. – den sidste Oldenburger – døde på slottet 15.november 1863, og en af de første beslutninger Christian IX. – den første Glücksborger – måtte træffe var at Grundloven skulle gælde i Slesvig. Det blev Bismarcks anstødssten til krigen i 1864. Siden var det mere end svært for Christian IX. at give sit slægtsslot og flere andre steder syd for grænsen bort. Vi hører om kongerne, om Jomfru Fanny og om den danske kongefamilie. Inden vi kører igen er der tid til at gå tur i den smukke slotshave.
Glücksborg Slot ligger smukt ved slotssøen. Foto fra pixabay
Vi kører efter langs Flensborg Fjord til Flensborg. Byen var det store smertensbarn og stridspunkt ved afstemningen i 1920. Der var to afstemningszoner som H.P.Hanssen og flere andre havde været med til at bestemme, linjen gik nord for Flensborg. Den nordlige zone havde et klart dansk flertal, mens den sydlige zone med Flensborg havde et klart tysk flertal. Sorgen over at have mistet Flensborg førte til den politiske påskekrise, hvor Kong Christian X. underkendte Regeringens holdning og selvom det løste sig, så var der mange der mente at Danmark skulle have tegnet linjen syd om Flensborg, det ville have betydet et meget stort tysk mindretal, men det var andre ikke interesseret i. I Flensborg – den skønne by ved fjorden – har vi god tid. Vi går en tur igennem byen med de mange charmerende baggårde – og naturligvis skal vi for de interesserede en tur op på Museumsbjerget og se og ikke mindst høre om Istedløven. Flere kunstmuseer kan anbefales og det samme kan Museumshavnen i byen.
Flensborg med den charmerende havn og med Duborgskolen på højen over byen. Foto fra pixabay
Vi spiser tilbage på kroen om aftenen.
4.dag: Isted – Dannevirke – Gottorp Slot – Slesvig – Askbjerg – sejlads ved Mysunde
Efter morgenmaden kører vi igennem slagmarken for det største slag i Danmarkshistorien – Slaget ved Isted 25.juli 1850 – der blev det sidste i Treårskrigen og blev udkæmpet i en stor forvirring i tæt tåge ved søerne nord for Slesvig. Vi gør holdt ved Mindehallen for de faldne ved kirken i Isted som vi ser. Derefter kører vi den korte vej over Lyrskov Hede – hvor vikingetidskongen Magnus den Gode udkæmpede et slag mod Venderne – og til Dannevirke der siden tilbage i det 6.århundrede var hele Danmarks “Lås og Lukke” mod syd. Dannevirke er et forsvarsværk af dels jordvolde og dels mure, der stod over et cirka 30 kilometers bælte fra Slien mod øst og til Marsken mod vest dannede et naturligt forsvarsværk. Skanserne var forudset til at forsvare Danmark igen i 1864 – men da Slien frøs til kunne Prøjserne gå udenom og dermed måtte General de Meza trække tropperne tilbage hurtigt. Vi går en tur ved og på Dannevirke og ser en af skanserne fra 1864. Derefter går det mod Gottorp Slot, hvor vi går et holdt til sidst på formiddagen og til frokost. Om man vil bruge tiden på at se slottet indefra og blandt andet se det originale Ribebrev – hvor Slesvig og Holsten garanteres at de bliver “up ewiig ungedeelt“, Nydamsbåden eller den genetablerede Barokhave – det bestemmer man selv. Efter frokost går det til Slesvig by, hvor man kan gå tur i Fiskerbyen Holm eller se Domkirken med Frederik I.s grav og det imponerende træskårne alter. Vi hører om byens imponerende danske skole A.P.Møllerskolen, der fortæller om det danske syd for grænsen af idag.
Fiskerbyen Holm i Slesvig er en sand perle med de originale fikserhuse. Foto fra wikipedia
Om eftermiddagen kører vi forbi vikingebyen Hedeby og ned i det sydligste og mest tyske Slesvig – Hyttenbjergene – hvor tyskerne flyttede deres høj ned, da de mistede Knivsbjerg efter 1920. De tog statuen af Bismarck med og man har en fantastisk udsigt herfra, de kunne se helt til det tyske Holsten. Vi drikker kaffe på højen og kører derefter nordpå til Mysunde – det smalleste sted på Slien – hvor tropper flere gange har passeret den naturlige grænse, også i 1848 og 1864. Vi sejler over med en trækfærge over Slien og på den anden side køre vi op igennem det naturrige Angel og tilbage til hotellet.
Der venter os en sejltur over det lille smalle stræde ved Mysunde på Slien. Foto fra www.kuestennah.com
5.dag – Marsken – Vadehavet – Højer Dige – Første Verdenskrig
Efter morgenmad på den Historiske Kro der går det vestpå mod marskområderne nord for Husum. Området er sammen med Flensborg højborg for de danske der blev “efterladt” syd for den nye grænse, men hvor det at holde danskheden i hævd har været en kamp sidenhen. I Marsken kommer vi igennem det sidste inddæmmede område lige nord for Husum – i form af Sönke-Nissen-Kog, vi hører om de sydafrikanske navne men også om det sidste forsøg på at hindre Anden Verdenskrig, i starten af august 1939 mødtes britiske diplomater med Heinrich Himmler for at gøre et sidste forsøg på at sikre freden. Det mislykkedes selvsagt. Vi stopper ved den lille færgehavn i Slutsil – hvor man kan sejle til Halligerne og Før og Amrum – hvilket man har en fremragende udsigt imod
Vadehavet og marsken adskilt af dige. Typisk billede fra området. Foto fra wikipedia
Vi krydser grænsen ved Rudbøl og kører herfra ud til Højer Dige, hvorefter vi fortsætter til Tønder. Her gør vi holdt ved den tidligere Zeppelinbase og dykker lidt mere ned i Første Verdenskrig, der var forudsætningen for at Genforeningen overhovedet kunne finde sted. Tønder havde klart tysk flertal, og de følte sig forkert placeret efter 1920. Vi fortsætter herfra via Domkirkebyen Haderslev og til Taps/ Frederikshøj, hvor den gamle grænsekro ligger her spiser vi den afsluttende frokost på kroen hvor Christian X. steg til hest den 10.juli 1920 og red over grænsen til udelt begejstring. Vi slutter herefter af med at køre til Skamlingsbanken syd for Kolding, hvor vi har den smukkeste udsigt over Lillebælt og Sønderjylland. Højen ligger i en af de 8 sogne syd for Kolding, der var det historiske Slesvig, men forblev dansk i 1864. Her synger vi “Det haver så nyligen regnet” som afslutning på rejsen. Herefter går turen hjemad over Fyn med aflæsning og videre til Brønshøj.
Skamlingsstøtten med Dannebrog. Herfra er der en imponerende udsigt over Hejlsminde, Lillebælt og både Fyn og Sønderjylland. Foto fra wikipedia
Prisen er 5999,- DKR (enkeltværelsestillæg 1850 DKR)
Tillæg:
Tilmelding foregår til Historiske Rejser på mail@historiskerejser eller 20 93 17 14
En tilmelding er registreret ved indbetalt depositum på 1500 på depositum. Ved indbetalingen skrives det fulde navn på alle deltagere på rejsen.
Turen gennemføres ved minimum 25 deltagere.
Turens tekniske arrangør er:
Historiske Rejser ApS medlem af Rejsegarantifonden (2592).
Tilmelding til rejsen foregår ved at kontakte Historiske Rejser på mail@historiskerejser.dk eller Telefon 20931714. Ved tilmelding oplyses navn, adresse, telefon og mail.
Herefter sendes depositum som faktura der gælder som tilmelding til rejsen.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.