Nyborg
Nyborg er en købstad på det østlige Fyn med lidt over 17.000 indbyggere. Byen ligger ud til Storebælt og dermed et strategisk vigtigt sted, der har gjort byen til en væsentlig havneby, færgeby og siden 1998 som det fynske brohoved for Storebæltsbroen.
Nyborg Slot er nordens ældste kongeborg fra 1170 og byen kirke Vor Frue Kirke stammer tilbage fra 1300-tallet. Endelig er byen hjemsted for Danmarks ældste friluftsteater – Nyborg Voldspil.
Nyborg Slot med dens voldgrav. Foto af Mogens Engelund
Det ældste Nyborg
Det ældste Nyborg mener man har ligget på Helgetoften nord for Nyborg Slot (tæt på dagens Nyborg Sygehus). Her blev et anneks til Hjulby Kirke opført, der formodes at have stået i forbindelse til anlæggelsen af Nyborg Slot der var blevet påbegyndt få år tidligere. Den bydel finder man imidlertid ikke længere, da den blev afbrændt under Grevens Fejde (1534). Byen voksede i løbet af det 13.århundrede til de holme, der lå øst for slottet. I den østlige ende af byen blev en kirke opført omkring år 1400 – der dog også forsvandt ved branden 1534 – som vidner om byens udbredelse i disse år.
Undergrunden i dagens centrum var oprindeligt svært tilgængelig og præget af småholme og at Nyborg Fjord strakte sig helt ind til centrum, hvor Ladegårdsåen udløb i fjorden. Det tørrede og inddæmmede område benævnes Slotsholmen og afgrænses af Torvet, Korsgade, Vestervoldsgade samt af Kirkeholmen, der udgøres af Adelgade, Gammel Torv, Kirken og Baggersgade.
Det middelalderlige Nyborg
I middelalderen var forskellige typer af privilegier afgørende, det kunne være undtagelse for forskellige skatter, det kunne være markedsrettigheder, det kunne være at være kongelig by. Allerede under Valdemar Sejr (1202-41) fik Nyborg de første privilegier, der blev bekræftet og udvidet gentagne gange i middelalderen, den egentlige stadsret blev givet af Erik Klipping 1.juni 1271 (1292, 1299, 1320, 1435, 1446, 1523 og 1648).
Placeringen af Nyborg Slot centralt i Riget var afgørende for at slottet og dermed byen blev ramme om Danehof, de møder hvor Rigets vigtigste mænd mødtes med kongen for at blive enige om lovgivning. Man ved at kong Erik Klipping i 1282 slog fast at disse møder skulle være en fast institution i Riget og i 1284 ydermere specificerede at Danehof skulle afholdes i Nyborg på Trinitatis søndag – der senere blev til Sankt Hans Dag. Det er dog overvejende sandsynligt at der i årene før har været afholdt Danehof i Nyborg, mange mener at Nyborg Stadsret i 1271 har været kulminationen på allerede afholdte møder og mere usikkert gættes der på at Kong Abel i 1251 holdt Danehof i byen, og man ved at Kong Christoffer i 1256 mødte Ærkebispen Jakob Erlandsen med bemærkningen “Sent kommer Studedriverne” – da denne havde holdt et samtidigt møde i Vejle, og som viste den tiltagende splittelse mellem kongemagt og kirkemagt. Af andre væsentlige møder var mødet i 1269, hvor Ribe gives Stadsret og i 1276 hvor Erik Menved gøres til tronfølger. Det var også i årene før, at byen blev forbundet med færge til Korsør. Det skal for god ordens skyld nævnes, at der også efter 1284 blev holdt rigsmøder og mere uformelle Danehof i andre byer, men at de vigtigste og mest officielle møder altså fandt sted i Nyborg.
Et andet vigtigt møde var mødet i 1286, hvor man erklærede kongemorderne på Erik Klipping for fredløse og hvor Hertug Valdemar IV af Sønderjylland bliver løsladt, han var af Abels slægt og han skulle siden kortvarigt blive Kong Valdemar III af Danmark i årene 1326-29. Valdemar valgte netop også Nyborg til at komme med sin håndfæstning for Sønderjylland, hvor rigsdelen for første gang omtales som samhørig med Holsten. I 1376 udstedte den unge Kong Oluf sin håndfæstning i Nyborg, idet han var mindreårig var det reelt set hans moder, Dronning Margrethe I, der samme sted i 1386 måtte overlade Sønderjylland til Grev Gerhard VI. Dronning Margrethe I. lykkedes i 1397 med at samle de tre nordiske lande under sig i Kalmarunionen og herefter mistede Danehoffet deres betydning. Det sidste Danehof blev holdt i Nyborg i 1413 hvor Grev Gerhards sønner fik frataget retten til Hertugdømmerne.
Siden blev slottet hyppigt brugt af flere konger som fast residens og eksempelvis opholdt Kong Hans og Dronning Christine sig en del på slottet, hvor også hans børn kom til verden og det altså Kong Christian II. og hans søster Elisabeth, der blev gift med kurfyrsten af Brandenburg og var helt afgørende for indførelsen af Reformationen i Brandenburg. De voksede op i Nyborg og Christian tog selv slottet til huse og hans datter Christina blev født her, hun fik siden en vægtig betydning som hertuginde af Lorraine i Frankrig. Frederik I. der ellers sad på Gottorp Slot før hans kongegerning brugte slottet når han var i det danske. I første omgang havde Christian III tænkt sig en større ombygning af slottet til en renæssancepragt, men i stedet søgte kongen mod Koldinghus der blev hans foretrukne opholdssted og siden mistede slottet sin betydning. Måske var det Christian III.´s hævn over at byen under Grevens Fejde stillede sig på Christian II.s side. Byen blev først erobret af Grev Christoffer og efter Slaget ved Øksnebjerg i juni 1535 af Johan Rantzau. Det var under disse erobringer at byen blev nedbrændt og for den nordlige del af byen ikke genopført, men istedet erstattet med forsvarsvolde. Istedet blev den udvidet østpå.
Mange andre byer blev efter Reformationen domineret af klostrenes nedlæggelse, men der havde mærkeligt nok ikke etableret sig nogle klostre i byen men kun Korsbrødregården, der var en filial af Antvorskov Kloster, så munkelivet ophørte og fra 1560 boede istedet tolderen i bygningen.
