Rejsen kort fortalt
1.dag – Flensborgs Marineskole
Vi forlader Sjælland/Fyn/Jylland og kører mod det sønderjyske. Områdets historie er hvirvlet ind i Slesvig-Holstensk, dansk som tysk historie. Et oplagt besøg på 1.dagen er Sønderborg Slot eller Museumscenter Dybbøl for at blive klogere på den konfliktfyldte historie, det være sig Treårskrigen, 1864, 1.verdenskrig og Genforeningen i 1920. Vi spiser frokost ved dette stop. Derefter fortsætter vi videre over grænsen til et besøg på Marineskolen Mürwik ved Flensborg, stedet hvor den nazistiske regering, der fulgte efter Hitler residerede fra 2.verdenskrigs sidste dage. Vi får en rundtur og fortsætter derefter mod Husum, den charmerende hovedby ved Vadehavet i det nordfrisiske.
2.dag – Husum og Friedrichstadt
Vi starter dagen med at gå en byrundtur i Husum. Her ser vi Nordsømuseet, det centrale torv med Mariekirken og figuren Tine, vi går op til Husum Slot, der er bygget i samme stil som Rosenborg, forbi den kendte forfatter Theodor Storms hus og slutter ved den stemningsfyldte havn, hvor der er rigeligt med muligheder for at nyde tiden på egen hånd. Sidst på formiddagen kører vi til Friedrichstadt, den nærliggende charmerende kanalby, der blev anlagt af de slesvig-holstenske grever, for at give et religiøst frirum til de mange forfulgte. Byen er primært anlagt af hollandske kanalbyggere, og vi starter med at sejle på dens charmerende kanaler. Derefter er der tid på egen hånd til at spise i byen, hvorpå vi fortsætter til Eidersperrwerk/Ejderdæmningen, der har sikret Ejderen mod oversvømmelser. Derefter returnerer vi til Husum, hvor resten af dagen bruges på egen hånd.
3.dag – Helgoland
Vi kører fra morgenstunden til Büsum, hvor fra vi skal på sejltur til Helgoland. Det tager cirka 2 timer og minutter at sejle. Helgoland ligger langt fra land, men pludselig stiger de røde kyster op af vandet. Øen var dansk indtil Napoleonskrigene, herefter var den britisk frem til 1890. Helgoland spillede en strategisk rolle i forholdet mellem Storbritannien og Tyskland. Øen var kendt for at huse mange eksklusive gæster som Heinrich Heine, der nød det anderledes afslappede strand og landmiljø. Øen blev tysk fra 1890 og under 2.verdenskrig tæppebombede briterne den således, at befolkningen først kunne returnere i 1952. I løbet af vores cirka 4 timer på øen, ser vi klippen Lange Anna samt enestående natur. Vi sejler tilbage til Büsum og er sent tilbage i Husum.
4.dag – Slesvig
Efter morgenmaden kører vi til den smukt beliggende by Slesvig ved Slien. Her besøger vi det vigtigste Slesvig-Holstenske slot, – Gottorp slot. Vi får en rundvisning på Gottorp Slot, hvor vi ser hjortesalen, Pløn-salen, det oprindelige Ribebrev fra 1460, hvor det stadfæstes at Slesvig og Holsten skulle være “Ewig Ungedeelt”. Man kan også bese den fornemme genskabte have Neuwerkgarten med Kæmpeglobussen fra Gottorp ved samme lejlighed. Vi fortsætter til midtbyen af Slesvig, hvor der bliver mulighed for at se Domkirken med Frederik 1.s grav og Brüggemanns fantastiske alter. Det er oplagt at gå ned i det stemningsfyldte område Holm og indtage sin frokost. Om eftermiddagen kan vi enten have arrangeret en rundvisning på den danske stolthed i byen A.P.Møllerskolen, som stod færdig i 2008 og som er et ualmindeligt spændende byggeri. En anden mulighed er at gøre holdt ved Dannevirke på vej tilbage til Husum, for der at blive klogere på såvel den praktiske som symbolske betydning, at Danmarks lås og lukke har haft gennem tiderne. Derefter fortsætter vi tilbage mod Husum.
5.dag – Noldemuseum
Vi forlader Husum og kører nordpå ud igennem det inddæmmede landskab ved kysten omkrin Schüttsiel. Vi besøger først Emil Noldes museum i Sebøl. Derefter kører krydser vi grænsen og spiser frokost på Rudbøl grænsekro. Derefter kører vi forbi Schackenborg Slot i Møgeltønder og mod Kolding og videre hjem.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.
Historiske Rejser har som mål at levere unikke rejseoplevelser til alle, der vil opleve verden i et historiske perspektiv. Vi arrangerer pakkerejser på en række af de områder, hvor vi er specialister og så skræddersyr vi grupperejser til grupper i alle størrelser, der ønsker deres helt egen rejse med netop den historiske vinkel I ønsker.
På Historiskerejser.dk kan rejser bestilles, foredrag bookes og rejsebøger købes. Og så kan du læse løs i arkivet med mere end 1200 historiske artikler, som vil selv har skrevet. Og vi har været alle de steder vi skriver om – lige dér, hvor historien har sat sine spor.
Din kompetente rejseleder hedder hos Historiske Rejser hedder Anders og er cand. mag. i historie og religion og har mere end 15 års rejseledererfaring.