Piast Dynastiet
Piasterne var et herskende dynasti over kongeriget Polen samt deres lejlighedsvise sidegrene i Masovien og Schlesien, som i perioden 10.-17. århundrede leverede talrige hertuger og konger. De skulle angiveligt nedstamme fra Polaner-stammen, der blev nævnt første gang omkring år 1000. I 1370 uddøde den kongelige linje, mens sidelinjen i Oberschlesien først forsvandt små 300 år senere.
Piasternes historie
Det første centrum for piasterne var befæstningen i Giecz (øst for Poznan). Kort derefter overtog det nærliggende Gniezno centrumfunktionen. Ofte starter man med at omtale den officielle polske historie med hertug Misaca – senere Mieszko I., hvis dåb i 966 satte gang i den første polske statsdannelse i området Poznan – Gniezno – Kalice. Man hører om navnet “Polani” første gang i 1015.
De masoviske piaster uddøde i 1526, og Masovien blev derefter genforenet med Polen. Siden det 14. århundrede har de Schlesiske piaster været del af den bøhmiske krone og dermed del af det Hellige Tysk Romerske Rige, indtil de uddøde i 1675.
Grundet erobringer var Pommern, Bøhmen og dele af Lausitz periodevis også under piasterne, sidenhen også Ruthenien og endelig også Zips i det øvre Ungarn, der i dag er Slovakiet.
Naboskabet til det Hellige-Tysk-Romerske Rige gjorde, at Piasterne oplevede en del spændinger, hvor de blev involveret i de mange magtkampe med kejsere og den tyske højadel.
I en pavelig erklæring Dagome Iudex i 991-92 overdrager Mieszko I. sit område til paven. Titlerne fra de efterfølgende piaster skiftede mellem konger og hertuger.
Da Boleslav III. Skævmund i 1138 døde, begyndte en periode på 150 års politisk rod. Polen blev delt i en lang række mindre hertugdømmer, hvor den politiske stilling og Polens autoritet blev kraftigt svækket. Piasterne fortsatte som herskere over såvel Krakow og i forskellige mindre opsplittede dele af Schlesien. De mange grene af Piaster i Schlesien sværgede i perioden 1289-1342 lenshøjhed til Kongen af Bøhmen og blev derfor del af det Hellige Tysk Romerske Rige.
Piasternes gyldne tidsalder sluttede omkring år 1370, da Kasimir den Store som den sidste polske piast-konge døde. Derefter havde man den masoviske linje indtil 1526 og den schlesiske indtil 1625. Den sidste mandlige efterkommer af linjen var August Freiherr von Liegnitz, der døde i 1679. Han havde titlen fra et ægteskab og var derfor ikke arveberettiget.
