Pillnitz Deklarationen

Pillnitz Deklarationen var en deklaration fra de tyske stormagter Østrig og Preussen om at støtte den franske konge Ludvig XVI. efter den Franske Revolution. Det var resultatet af Fyrsteforsamlingen 25.-27. august 1791 på Pillnitz Slot ved Dresden og var en vigtig faktor i den komplekse udvikling, der førte frem til udbruddet af den Første Koalitionskrig. Den blev også kaldt Pillnitzer Punctation og blev underskrevet 27. august 1791.

Pillnitz Fyrsteforsamling

Deltagere på forsamlingen var Leopold II. Ærkehertug af Østrig og Kejser af det Hellige Tysk-Romerske Rige, såvel som Kong Friedrich Wilhelm II. af Preussen. Der fandt en del samtaler sted med Charles Philippe, Greve af Artois – bror til den franske detroniserede konge Ludvig XVI. – og på dette tidspunkt leder af franskmænd i eksil. Friedrich August III. af Sachsen var vært for mødet, men deltog ikke i forhandlingerne.

De vigtigste samtaleemner under forhandlingerne mellem de to tyske stormagter var det “Polske Spørgsmål”og at afslutte Østrigs krig mod Tyrkiet.

Pillnitz Deklarationen

Det var først ved afslutningen på konferencen og efter væsentligt pres fra de franske emigranter, at Pillnitz Erklæringen blev frigivet med en formulering om, at målet var:

„den König von Frankreich in die Lage zu versetzen, in vollkommener Freiheit die Grundlage einer Regierungsform zu befestigen, welche den Rechten der Souveräne und dem Wohle Frankreichs entspricht“,

(At genindsætte kongen af Frankrig, således at denne blev givet en fuldstændig frihed til at fastlægge regeringsformen, hvilket ville være i overensstemmelse med Frankrigs velbefindende og enhver suveræns ret.

Pillnitz Deklarationen 27.August 1791.

Det betød, at man støttede en genetablering af Ludvig XVI. på magten i Frankrig som absolut monark. Det var dog mere tvetydigt, hvorvidt man ville fare krigerisk frem mod de revolutionære, hvilket betingede en fælles holdning blandt stormagterne om spørgsmålet, og dette kunne man ikke tage for givet grundet Storbritanniens afvisende holdning.

Deklarationen blev udlagt som en konkret krigstrussel i Frankrig, der forudså at måtte modgå en militær aktion. Det var endvidere et velkomment argument for de kræfter, der ville sprede propaganda og radikalisere den Franske Revolution.

Print siden her