Shannon (flod)

Floden Shannon er Irlands længste flod med sine 360.5 km. Den dræner Shannon River Bassin over et areal på 16,865 km² – en femtedel af Irlands samlede areal.

På irsk lyder floden navnet Abha na Sionainne, an tSionainn, an tSionna. Den har taget navn efter den keltiske gudinde Sionna. 

Shannon deler den vestlige del af Irland – først og fremmest provinsen Connacht fra den østlige og sydlige del af landet – Leinster (øst) og Munster (syd). Her er County Clare, der ligger vest for Shannon, men hører med til Munster, den store undtagelse. Floden har alle dage stået som en større fysisk barriere mellem øst og vest i landet, da der kun er 35 steder, man kan krydse den fra Limerick i syd og til Dowra i nord. Et antal, der var langt lavere tidligere.

Shannon har været Irlands vigtigste vandåre siden antikken, hvor den også indgår i de kort, som antikkens store geograf/kartograf den græsk-egyptiske Ptolemæus udformede. Vandet flyder sydgående fra flodens udspring ved Shannon Pot i County Cavan, inden den drejer i vestlig retning og tømmer sig selv ud i Atlanterhavet via den 102.1 kilometer lange bugt Shannon Estuary. Byen Limerick ligger, hvor floden Shannon bliver til havbugt. Shannon er temmelig præget af tidevand noget øst for Limerick, hvilket reguleres efter dæmningen Ardnacrusha Dam i County Clare.

Shannon er Irlands længste flod. 360 kilometer fra Cavan i nord til Limerick i syd. Højdeforskellen er 100 meter fra nord til syd. Foto: wikipedia

Shannons geografi

Ifølge traditionen siges det, at Shannon udspringer i Shannon Pot, en lille vandpøl på siderne af Cuilcagh Mountain i County Cavan, hvor den i begyndelsen flyder som en lille vandstrøm, hvor man kan fange ørreder. Undersøgelser har vist, at den lille pøl afvander et område på 12,8 km² på Cuilcaghs skråninger. Indenfor dette område ligger søen Garvah Lough i Cavan mod nordøst. Eksempelvis afvandes også Shannon Cave og Pollahune i Cavan samt Polltullyard og Tullynakeeragh i County Fermanagh, Nordirland i pølen. Det højeste punkt, hvor vand til Shannon kan flyde, er et lille vandfald ved Tiltinbane vest for bjergene Cuilcagh.

Traditionelt sætter man Shannon Pot som flodens udspring. Foto: Wikipedia

Fra Shannon Pot løber en række bifloder sammen med floden, inden den løber ud i søen Lough Allen. Floden løber igennem eller imellem 11 af Irlands grevskaber (Counties), hvor vigtige bifloder som Boyle, Inny, Suck, Mulkear og Brosna er værd at nævne, inden den nær havniveau ved Limerick løber ud i bugten Shannon Estuary.

Der er givet mange forskellige bud på længden af Shannon. Traditionelt har 390 kilometer været det mest brugte. En officiel irsk kilde angiver 360,5 kilometer som længden. Her er 258,1 kilometer ferskvand og 102,1 kilometer tidevandsbaseret – primært langs bugten. De fleste irske guidebøger sætter længden til 344 kilometer. Nogle akademiske kilder sætter længden til 280 kilometer, men de fleste afstår fra at sætte en præcis længde. Grunden er, at man ikke præcis kan sætte overgangen mellem en flod, der munder ud i en bugt. De 344 kilometer er længden fra Shannon Pot til Kerry Head og Loop Head, som ligger ved overgangen til Atlanterhavet. De 280 kilometer foreslår sammenløbet med floden Fergus tæt på Shannon Airport

Den samlede længde på 360,5 kilometer gør den til Irlands længste flod. Det gør den også til den længste flod i Irland og Storbritannien, hvilket har været kendt siden det 12. århundrede, omend nogle af datidens kort viste, at den skulle have haft sit udløb i det sydlige Irland.

Shannon har traditionelt set været kendt for friskrindende flodvand på 45% af sin samlede længde. Hvis man trækker de 102 kilometer fra, hvor bugten løber og samtidig fratrækker de mange søer, som floden løber igennem; Lough Derg, Lough Ree, Lough Allen, Lough Boderg, Lough Bofin, Lough Forbes og Lough Corry, er der kun 161 kilometer tilbage af de 258 kilometer, som er præget af friskrindende flodvand.

Nogle af bifloderne tilfører mere vand end Shannon Pot. Det drejer sig blandt andet om Owenmore i County Cavan  og Boyle i County Mayo.

Udover at være Irlands længste flod er den også den flod med den største gennemstrømning. Dens langdistance gennemsnitsstrøm er 208.1 m³/s ved Limerick. Det er dobbelt så meget som floden med den næsthøjeste strøm – floden Corrib med 104.8 m³/s.

De største og vigtigste byer langs med Shannon er Kilrush, Tarbert, Shannon Town, Limerick, Castleconnell, Killaloe, Ballina, Portumna, Banagher, Athlone, Lanesborough, Carrick-on-Shannon, Leitrim Village og Dowra.

Shannons historie samt folklore

Naturgeologer påpeger, at floden begyndte sin strøm, da den sidste gletcher trak sig tilbage. Ptolemæus beskrev floden under navnet Σηνου (Sēnou), der er afledt af “at binde”, hvilket refererer til den lange bugt vest for Limerick.

Ifølge den irske mytologi har floden fået sit navn efter kvinden Sionann (Sínann/Sínand), der var et barnebarn til Lir – søguden i irsk mytologi. Myten siger, at hun gik til Connlas brønd for at finde visdom, selvom hun var blevet advaret om at holde sig væk. Ifølge nogle kilder fangede og spiste hun visdommens laks, der svømmede i brønden, hvilket gjorde hende til mest vise person på jorden – en lignende fortælling findes med Fionn Mac Cumhaill i samme rolle. Brønden reagerede ved at briste og drukne Sionann samt bære hende hele vejen til havet. Den samme fortælling er fortalt med Boann og relaterer sig til en af Irlands andre vigtige floder Boyne. Eksperter i dette emne påpeger, at floder, der opstår ved at drukne gudinder, betyder, at hendes liv og kraft overføres til vandet og giver liv til landet.

Shannon er kendt for at huse et flodmonster ved navn Cata, der første gang nævnes i den middelalderlige krønike Book of Lismore. Her fortælles det, at Senán, skytshelgen for County Clare, besejrede monster Inis Cathaigh. Cata beskrives som et stort monster med en hestemanke, skinnende øjne, tykke fødder, jernnegle og en hvals hale.

I det 10. århundrede begyndte vikinger at bosætte sig i regionen og brugte floden til at foretage angreb mod de rige klostre i indlandet.

I det 17. århundrede fungerede Shannon som en af de vigtigste strategiske forsvarslinjer i Irland under de mange krige, hvor den formede en fysisk barriere mellem øst og vest. I de irske forbundskrige 1641-53 trak de irske forbundstropper sig i 1650 tilbage bag Shannon og var i stand til at holde området i yderligere to år mod de engelske parlamentariske tropper. Efterfølgende omformede den engelske leder Sir Oliver Cromwell hele Irland ved at tage al irsk jord og omfordele det til engelske bosættere. Det skete imidlertid ikke med Connacht – vest for Shannon – som fortalte, at de resterende irske landejere kunne tage “til helvede eller til Connacht”. De fik altså valget mellem tvungen migration, død eller at arbejde under de engelske bosættere.

I den Wilhelminske krig i Irland (1689-91) trak Jakobinerne sig ligeledes tilbage bag Shannon i forlængelse af nederlaget i Slaget ved Boyne i 1690. Såvel Athlone og Limerick havde vigtige brohoveder, som Jakobinerne forsøgte at forsvare under langvarige og hårde belejringer.

I 1916 havde lederne af Påskeopstanden planlagt, at deres styrker skulle holde en linje vest for Shannon. Oprørerne var dog ikke stærke nok til at leve op til deres politiske ambitioner.

Som man kan høre er Shannon tæt forbundet med Irlands historie både socialt, kulturelt, økonomisk og politisk.

Shannon ses her fra klosteret Clonmacnoise, der er et af de vigtigste klosterkomplekser i Irland og det vigtigste ved Shannon. Foto: Anders Bager Eriksen, Historiske Rejser

Navigation på Shannon

Selvom Shannon altid har været vigtig for navigation i Irland, så er der kun et fald på omkring 18 meter på de første 250 kilometer. Det betyder, at dybden nogle steder ikke er mere end 0,5 meter. Det første forsøg på at forbedre sejladsforholdene var i 1755, hvor kommissionen for indlandsnavigation gav Thomas Omer – en hollandsk immigrant fra England – arbejdet med at forbedre sejladsen. Han så fire steder mellem Lough Derg og Lough Ree, hvor den naturlige navigation var umuliggjort, så han installerede parallelle kanaler og lavede sluser. Nord for Lough Ree fortsatte han derefter arbejdet med en række lignende forbedringer. Vigtigst var, at man sparede sejlads ved at anlægge Jamestown Canal mellem Jamestown og Drumsna såvel som en parallelkanal mellem Roosky og Lanesborough.

Shannons forløb fra nord til syd. Kort fra wikipedia

På Shannons nedre løb mellem Killaloe og Limerick var det en noget anden historie. Her er der en niveauforskel på 30 meter indenfor et flodforløb på 20 kilometer. William Ockenden – en englænder – blev i 1757 sat i spidsen for i perioden frem til 1761 at forbedre sejladsforholdene. I 1771 vedtog det britiske parlament en lov – Limerick Navigation Company – der gav tilladelse til en parallelkanal på 8 kilometer med 6 sluser. I 1791 kunne man konstatere, at sluserne var blevet etableret uden at ramme de rigtige dimensioner. Frem til 1799 blev skaderne udbedret. Fra da af kunne man begynde at udskibe tørv og skifer. Trods dette manglede der en pramsti, hvor prammene kunne lægge til, og der var ingen havnefaciliteter i Limerick, så bådene kunne ofte ikke bære mere end 15-20 tons og mange gange mindre.

Da Grand Canal åbnede i 1804 blev der efterfølgende foretaget undersøgelser, som kunne forbedre sejladsforholdene. I 1810 begyndte så arbejdet, der skulle lave en dybdegang på 1,75 meter mellem Athlone og Killaloe. Forbedringerne på det nedre forløb tæt på Limerick var færdige i 1814.

I 1817 blev Royal Canal færdiggjort, hvilket skabte pres på at forbedre navigationen nord for Lough Ree. Man reparerede Jamestown Canal, man byggede havne, og John Killaly etablerede en kanal langs med floden fra Battlebridge til Lough Allen, som åbnede i 1820.

I den sidste del af 1820´erne blev de dampdrevne paddelbåde introduceret, hvilket øgede handlen  og transporten betragteligt. I 1831 fragtede man årligt 14.600 passagerer og 36.000 tons fragt. Det satte et fornyet pres på infrastrukturen, hvilket betød, at en lang række forbedringer blev foretaget de efterfølgende 15 år. I 1849 åbnede imidlertid jernbanestrækningen mellem Dublin og Limerick, hvilket førte til et dramatisk fald i passagerantallet, der brugte Shannon. Fragten, som var steget til over 100.000 tons om året, blev også halveret.

Kommissionsarbejdet var ikke i stand til at løse problemet med oversvømmelser, og i løbet af 1860´erne blev Shannon oversvømmet flere gange. Imidlertid blev der ikke gjort noget ved dette problem før i det 20. århundrede.

Et af den Irske Fristats første initiativer i 1920´erne var at etablere Shannon Hydroelectric Scheme, hvilket medførte Ardnacrusha Elektricitetsværk på Shannons nedre løb tæt ved Limerick. Den gamle kanal mellem Killaloe og Limerick med dens 5 sluser blev sløjfet, og nu brugte man Shannons hovedåre frem til Lough Derg. Ved dæmningen lavede man en dobbelsluse.

I 1950 begyndte trafikken for alvor at falde, hvorfor det blev tilladt, at broerne ikke længere blev bygget som klapbroer. Siden har turistsejlads haft den største stigning herindenfor.

Lystbådsejlads på Shannon. Foto: Wikipedia

Kanaler

Der er mange kanaler, som har forbindelse til Shannon. Royal Canal og Grand Canal forbinder Shannon med Dublin og Det Irske Hav. Shannon er forbundet med floden Erne og Lough Erne via Shannon-Erne Waterway. Ballinasloe er forbundet med Shannon over floden Suck og kanalen af samme navn, mens Boyle-Kanal forbinder den til floden Boyle og søen Lough Key. Derudover er der Ardnacrusha Kanal, som forbinder dæmningen syd for Lough Derg. Tæt på Limerick forbinder en mindre kanal Plassey med floden Abbey, hvilket tillader både at sejle uden om Curraghower Faldet, der ellers udgør en stor udfordring. Landsbyen Lecarrow i County Roscommon er forbundet til Lough Ree via Lecarrow Kanal. Jamestown Kanal og slusen Albert Lock skaber forbindelse mellem Shannon – syd for Jamestown – til søen Lough Nanoge syd for Drumsna.

Økonomi

På trods af sin længde på 360.5 kilometer stiger den kun 76 meter over havet, hvilket gør den nem at sejle på med kun få sluser. Den oceangående skibssejlads blev heftigt udvidet i 1980´erne med investeringer på mere en 2.5 millarder EUR. Der blev bygget en tankerterminal i Foynes og en oliebro ved Shannon Airport. I 1982 begyndte man at opføre et større aluminiumsværk ved Aughinish. Der bliver nu transporet rå bauxit fra Vestafrika til værket, hvor det omdannes til aluminiumoxid, derefter transporteres det til Canada, hvor det omdannes til aluminium. I 1985 åbnede det kulfyrede elektricitetsværk Moneypoint.

Fiskeri på Shannon

Tidligere var fiskeri på Shannon-Bugten en vigtig indtægtskilde, men er i dag næsten ophørt. I Limerick lå der hundredvis af træbåde, som fiskere fangede laks fra. Fiskerne fra Abbey brugte net og både, der blev kaldt Breacaun til at fiske mellem Limerick og Plassey indtil 1929. Med etableringen af dæmningen ved Ardnacrusha gik det hårdt ud over laksens yngel, og fra 1950´erne indførte man kvoter i Irland. Fritidsfiskeri foregår stadig og særligt på Shannon Bugt ved Kilrush, hvor de tjæreindsmurte både stadig bruges til at fange torsk og laks. I de seneste år er der iværksat et program for at genskabe ålestimerne.

Print siden her