Slaget ved Dunkerque
Slaget ved Dunkerque blev udkæmpet i området rundt om Dunkerque i Frankrig under den Anden Verdenskrig og stod mellem de allierede og det Nazistiske Tyskland. Da de allierede stod til at tabe Slaget om Frankrig på Vestfronten, var dette slag et forsvar af de britiske tropper – og flere andre landes – for at de kunne evakueres tilbage til Storbritannien over den Engelske Kanal i dagene 26. maj til 4. juni 1940.
Efter den såkaldte Phoney War – der var en form for stille krig i luften – som havde været en form for orkanens øje fra september 1939 til maj 1940, begyndte Slaget om Frankrig den 10. maj 1940. Fra øst invaderede den tyske Heeresgruppe B Holland og avancerede mod vest. Den franske General Maurice Gamelin satte Plan D i gang og gik ind i Belgien for at imødegå tyskerne i Holland. Planen tog udgangspunkt i Maginot-Linjens forsvar langs den fransk-tyske grænse, men de tyske styrker havde allerede erobret det meste af Holland, inden de franske tropper havde påbegyndt deres plan. Gamelin beordrede sine styrker – tre mekaniserede hærgrupper, den franske 1. og 7. Armée og det Britiske Ekspeditionskorps (BEF) til floden Dijle. Den 14. maj 1940 rykkede den tyske Heeresgruppe A hurtigt frem igennem Ardennerne og nåede snart til den franske grænseby Sedan for derefter at dreje nordpå mod den Engelske Kanal. De brugte Generalfeltmarskal Erich von Mansteins plan Sichelschnitt med strategien Fall Gelb, der effektivt satte den allieredes flanke under massivt pres.
En række allierede modangreb – der også inkluderede Slaget ved Arras (1940) – mislykkedes i at ødelægge det tyske angrebs spydhoved, som nåede kysten ved Armentières allerede den 20. maj 1940 og dermed splittede de britiske styrker, den franske 1.Armée og belgiske hær fra hovedparten af de franske tropper. Efter at være nået til kanalen svingede de tyske tropper nordpå langs kysten og truede med at indtage havnene samt fange de britiske og franske tropper, inden de kunne blive evakueret til det britiske.
I en af de mest debatterede beslutninger under krigen stoppede tyskerne deres fremrykning mod Dunkerque. I modsætning til en ofte hørt opfattelse kom “Holdt-ordren” ikke fra Adolf Hitler. Generalobersterne Gerd von Rundstedt og Günther von Kluge foreslog, at de tyske styrker skulle holde inde med deres offensiv ved havnen og i stedet konsolidere sig i tilfælde af et allieret udbrud. Hitler godkendte ordren den 24. maj 1940 under opbakning fra Oberkommando der Wehrmacht. Hæren skulle stoppe i tre dage, hvilket gav de allierede lige præcis tid nok til at organisere evakueringen fra Dunkirk og at opbygge forsvarslinjer. Omkring 330.000 allierede tropper blev reddet, men trods denne succes måtte britiske og franske styrker efterlade stort set al deres militære udstyr og led også store tab. Briterne alene mistede omkring 68.000 mand under Slaget om Frankrig.
Slaget i fakta
Slaget varede fra 26. maj til 4. juni 1940 og foregik rundt om Dunkerque i Frankrig. Nazisterne vandt en taktisk sejr, mens de allierede delvis kunne glæde sig over evakueringen over Kanalen, hvor 85% af soldaterne i Frankrig blev evakueret.
De allierede bestod af tropper fra Storbritannien, Britisk Indien, Frankrig, Marokko og Polske eksiltropper, Belgien, Canada og Holland. De var i alt omkring 400.000 tropper, hvoraf 338.000 blev evakueret. De militære ledere var fra Storbritannien Lord Gort og fra Frankrig Maxime Weygand, Georges Blanchard, René Prioux, J. M. Abrial. Der blev dræbt omkring 61.000 allierede i alt.
De militære ledere fra Tyskland var Gerd von Rundstedt og Emil von Kluge, der havde en samlet hærstyrke på omkring 800.000, men mistede omkring 20.000 mand.
Baggrunden for slaget
Den 10 .maj 1940 blev Winston Churchill premierminister i Storbritannien, samme dag som det Nazistiske Tredje Rige startede sit angreb på Holland og dermed åbnede Slaget om Frankrig. Den 26.maj 1940 var den Britiske Ekspeditionsstyrke og den Franske 1. Armée klemt inde i en korridor ud mod den Engelske Kanal, som var 97 kilometer i dybden og kun 24 kilometer bred.
De fleste af de britiske styrker stod stadig rundt om Lille – 64 kilometer fra Dunkerque og med de franske tropper yderligere mod syd. To enorme tyske hære stod på deres flanker. General Fedor von Bocks Hærgruppe B var øst for ham og General von Rundstedt stod med Hærgruppe A mod vest.
Ordren om at stoppe
Den 24. maj 1940 besøgte Hitler General von Rundstedts hovedkvarter i Charleville. Terrænet rundt om Dunkerque blev opfattet som ugunstigt for tunge pansrede køretøjer. Von Rundstedt foreslog Hitler, at infanteriet skulle angribe de britiske styrker ved Arras, hvor briterne havde vist sig standhaftige, mens man skulle lade Kleist’s panser holde linjen syd og vest for Dunkerque, hvor de skulle hindre briterne i at prøve nogle udfald fra deres korridor. Hitler, der selv kendte til Flanderns vådområder fra Første Verdenskrig, var enig.
Kommandør for Luftwaffe Hermann Göring spurgte om lov til at ødelægge styrkerne ved Dunkerque. Det vil sige, at ødelæggelsen af de allierede styrker blev indledningsvis et ansvarsområde for luftvåbnet, mens det tyske infanteri lå indenfor Hærgruppe B. Von Rundstedt kaldte sidenhen dette for et af “krigens store vendepunkter”.
Årsagen til, hvorfor tysk panser blev beordret til at stoppe den 24. maj, er stadig omdiskuteret. En teori går på, at Von Rundstedt og Hitler blev enige om at gemme panserenhederne til erobringen af resten af Frankrig – Fall Rot. Det er muligt, at Luftwaffes mere tætte forbindelse til det Nazistiske Parti førte til, at Hitler godkendte Görings anmodning. En anden teori – som få historikere finder realistisk – er, at Hitler stadig prøvede at etablere en diplomatisk fred med Storbritannien før Operation Barbarossa – invasionen af Sovjetunionen – der først fandt sted et helt år derefter. Von Rundstedt var også mistænksom overfor det faktum, at Hitler ville “hjælpe briterne”, fordi han tidligere havde hyldet det Britiske Imperium under et besøg i generalens hovedkvarter, men der er meget lidt bevis for, at Hitler ville lade de allierede slippe ud over et citat fra ham i 1945. Den britiske historiker Brian Bond skriver:
Få historikere accepterer, at Hitlers opførsel var influeret af hans håb om, at ved at lade briterne slippe let ville de nemmere acceptere en kompromis-fred. Sandt er det, at Hitler i sit politiske testamente fra den 26. februar 1945 skrev, at Churchill “havde haft svært ved at sætte pris på hans sportsånd”, hvor han havde afstået fra at udslette hans Ekspeditionsstyrker ved Dunkerque. Det strider dog imod samtidige kilder. Direktiv nummer 13 fra hovedkvarteret den 24. maj 1940 skrev specifikt om udsletningen af de franske, britiske og belgiske tropper i lommen, da Luftwaffe fik til ordre at forhindre de engelske styrker i at sætte over kanalen.
Brian Bond. Engelsk Historiker
