Dunkerque

Dunkerque er en af de nordligste franske byer. Den ligger 10 kilometer fra grænsen til Belgien i Departement Nord. Der bor 91.000 indbyggere i byen. Byen hedder Dunkerque på fransk, hvilket vi på dansk også kalder den. På vestflamsk hedder den Duunkerke og på hollandsk Duinkerke(n) på tysk hedder den Dünkirchen og på engelsk Dunkirk.

Navnets oprindelse og brug af navnet

Navnets oprindelse kommer fra det vestflamske dun(e) eller dun – der enten kan betyde sandklit eller naturligt fort og den anden del af navnet kerke – kirke. Det betyder så enten kirken i klitterne eller kirken ved det naturlige fort. Indtil midten af det 20. århundrede var byen del af det fransk/flamsktalende område; i dag er den lokale variant af det hollandske sprog stadig eksisterende, men er dog langt hen ad vejen blevet erstattet af fransktalende indbyggere.

I dag er Dunkerque verdens nordligst beliggende fransktalende by. Fermont i Quebec i Canada ligger nordligere med fransk som primært sprog, men er ikke kategoriseret som by.

Byens historie i middelalderen

I den sene del af det 10. århundrede opstod der et lille fiskerleje. Det var et område, som normalt var oversvømmet ud mod kysten ved den Engelske Kanal, og som lå syd for Westerschelde. Greverne af Flandern var vasaller under den franske krone. Omkring år 960 byggede Grev Balduin III. af Flandern en bymur for at beskytte byen mod angreb fra vikingerne. Det omgivende område var drænet vådland, som blev kultiveret af munke fra det nærliggende kloster i Bergues. Første gang, man hører navnet Dunkirka nævnt, er i privilegiet til at opkræve tidende 27. maj 1067 af Grev Balduin V. af Flandern. Grev Filip I. af Flandern (1157-1191) drænede yderligere større områder af marskland og lagde planerne til opførsel af kanalen fra Dunkerque til Bergues samt gav byen markedsrettigheder.

I den sidste del af det 13.århundrede da familien Dampierre var grever af Flandern gik de ind i den Fransk-Flamske Krig mod hans konge Filip IV af Frankrig. Borgerne i byen stillede sig imidlertid på deres konges side mod deres greve. Greven blev besejret i Slaget ved Furnes i 1297, men vandt en form for autonomi for Flandern, da sejrrollerne var byttet om 5 år efter da de flamske grever vandt over Frankrig i Guldsporeslaget. Guy Dampierres søn, Grev Robert III (1305-1322) gav byrettigheder til Dunkerque: mens hans efterfølger Grev Louis I. (1322-46) måtte nedkæmpe et bondeoprør 1323-28, der blev nedkæmpet af Kong Filip VI. af Frankrig i Slaget ved Cassel, hvorpå borgerne i byen igen måtte finde sig i deres greves undertrykkelse.

Grev Ludvig forblev en loyal lensmand overfor den franske konge efter udbruddet på Hundredårskrigen med England i 1337. Han forbød handel til havs, hvilket igen førte til oprør fra borgerne i Dunkeque. Efter greven blev dræbt i slaget ved Crécy i 1346, underskrev hans søn og efterfølger Grev Louis II. af Flandern (1346-84) en våbenhvile med englænderne: handelen florerede igen, og havnen voksede. Under det Vestlige Skisma fra 1378 til 1417 erobrede engelske støtter af Pave Urban VI. – der var vendt tilbage til Rom – byen og oversvømmede de omliggende områder. De blev drevet ud af den franske konge Charles VI. af Frankrig, men efterlod byen i en slem forfatning.

Efter at Greverne af Flandern var uddøde som linje ved Ludvig II. i 1384, blev Flandern del af Burgund med Hertug Filip den Dristige. Befæstningen rundt om byen blev igen forstørret, hvilket også inkluderede opførelsen af et klokketårn.

Som et strategisk vigtigt punkt har Dunkerque altid været begæret rent politisk: det gjaldt Hertug Robert I. Bar i 1395, Louis af Luxembourg i 1435 og endelig af den østrigske ærkehertug Maximillian I. af Habsburg, der i 1477 giftede sig med Maria af Burgund, som var enearving efter Karl den Dristige. Da Maximillian også var søn af Kejser Friedrich III, erobrede den franske konge Ludvig XI straks hele Flandern. De habsburgiske tropper besejrede imidlertid de franske tropper i slaget ved Guinegate. Da Marie døde i 1482, overtog Maximillian hele Flandern som følge af Fredstraktaten i Arras anno 1482. Dunkerque blev som resten af Flandern del af de Habsburgiske Nederlande, og efter løsrivelsen af de 7 forenede provinser i nord i 1581 forblev de del af Sydlige Nederlande, som igen var del af det Habsburgiske Spanien.

Print siden her